|
'''Haha'''
{{harflertydig}}
[[Image:Latin_dictionary.jpg|thumb|250px|bøger]]
En '''bog''' er typisk en samling af 48 (eller flere) papirsider påtrykt én eller flere [[tekst|tekster]] og/eller billeder eller andet [[kognition|kognitivt]] stimulerende materiale. Siderne i bogen befinder sig beskyttet i et omslag (for- og bagside), og som helhed repræsenterer bogen en bestemt, traditionel måde at organisere [[indhold]] på. Mindre bøger, [[pjece|pjecer]] eller [[småtryk]] består af færre end 48 sider.
Bøger opdeles i fagkredse i forskellige formater. En bog med en højde på under 25 cm er en ''oktav'', en højde på mellem 26 og 35 cm gør bogen til en ''kvart'', og bøger af højder derover er ''folio'''er. Når bogens bredde er større end højden, tales der om tværoktav, -kvart og -folio.
Inden for [[Biblioteks- og informationsvidenskab]] kaldes en bog for en [[monografi]] til forskel fra periodiske publikationer som [[tidsskrift]]er, [[avis]]er, [[ugeblad]]e mv.
Før [[trykpresse|trykpressens]] opfindelse blev stort set alle bøger møjsommeligt kopieret ved [[håndskrift|håndkraft]]. Det gjorde en bog til en sjælden og meget værdifuld ting. I den tidlige [[middelalder]] var det kun [[Kirke (institution)|kirken]], [[universitet|universiteterne]] og rige adelsfolk, der besad ressourcerne til at eje bøger eller få dem fremstillet. De første bøger blev lavet med sider af [[pergament]] eller [[kalveskind]]. Senere gik man over til at anvende [[papir]].
En forløber for trykpresse-teknikken gik ud på at skære en hel side ud i relief på en træplade, som man så kunne anvende til at producere mange eksemplarer af denne ene side. At producere en hel bog på den måde var dog stadig en meget omstændelig affære.
Reliefteknikken er brugt til at fremstille verdens ældste trykte bog. Den er fundet i [[Kina]] og dateret til 868 e. kr., dvs. 587 år før [[Gutenbergs bibel]]. Ligeledes i Kina blev der omkring [[1045]] eksperimenteret med et trykkesystem af lertyper fastgjort med voks i smalle træskinner, men der er ikke bevaret nogen eksemplarer af bøger trykt med denne teknik.
[[Gutenberg|Gutenbergs]] bibel blev udgivet i [[1455]] i et oplag på ca. 200, og det var den første maskinelt masseproducerede bog i verden. Det revolutionerende ved Gutenbergs teknik var, at den byggede på genanvendelige, løse blytyper.
I Danmark var det den tyske bogtrykker [[Johan Snell]] der indførte bogtrykkerkunsten, da han i [[1482]] startede sin forretning i [[Odense]]. Der skulle dog gå 13 år, inden den første bog trykt i Danmark ''og på dansk'' kom på gaden i form af ''[[Den danske Rimkrønike]]'', der blev trykt af [[Gotfred af Ghemen]].
[[Bogtrykkerkunst]]ens hurtige udbredelse førte store omvæltninger med sig. Mediet skulle finde sin form - sidenummerering, som forekommer os så naturligt, var f.eks. noget der først dukkede op omkring [[1470]]. Det var dog så god en ide, at det slog bredt igennem på bare et lille årti - og ikke mindst skulle kirken vænne sig til ikke længere at have monopol. Det skete ikke uden sværdslag.
Bogen blev hvermandseje i forbindelse med [[folkebibliotek]]er, som skaffede lige adgang til information. Senere har [[bogklub]]ber, [[billigbog|billigbøger]] mv. gjort det til en overkommelig opgave for alle at eje en bog.
Handel med bøger er traditionelt foregået gennem [[boghandel|boghandler]], der tidligere havde [[monopol]] på salget i Danmark. Der anvendes et [[Internationalt Standard Bognummer]] (ISBN) til entydig identifikation af bogen på tværs af landegrænser.
Udviklingen i [[informationsteknologi]]en har medført, og medfører til stadighed, eksperimenter med forskellige former for [[elektronisk bog|elektroniske bøger]], men nogen endelig, stabil standard er endnu ikke i syne inden for dette felt.
== Bogtyper ==
*[[Alterbog]], [[Bankbog]], [[Billedbog]], [[Billigbog]], [[Blå bog]], [[Bønnebog]], [[Børnebog]], [[Dagbog]], [[Debatbog]], [[Dombog]], [[Drejebog]], [[Dødebog]], [[Encyklopædi]], [[Fagbog]], [[Fotobog]], [[Glosebog]], [[Grundbog]], [[Gæstebog]], [[Hovedbog]], [[Hvidbog]], [[Håndbog]], [[Instruktionsbog]], [[Jordebog]], [[Karakterbog]], [[Kassebog]], [[Kirkebog]], [[Kladdebog]], [[Kogebog]], [[Koralbog]], [[Kortbog]], [[Kørebog]], [[Leksikon]], [[Leporellobog]], [[Letlæsningsbog]], [[Logbog]], [[Lærebog]], [[Læsebog]], [[Læseletbog]], [[Malebog]], [[Ministerialbog]], [[Mosebog]], [[Navnebog]], [[Noterebog]], [[Notesbog]], [[Ordbog]], [[Ordrebog]], [[Pegebog]], [[Pocketbog]], [[Poesibog]], [[Pop op-bog]], [[Regnebog]], [[Rejsebog]], [[Retrogradbog]], [[Retsbog]], [[Roman]], [[Salmebog]], [[Sangbog]], [[Scrapbog]], [[Skolebog]], [[Skudsmålsbog]], [[Slægtsbog]], [[Soldaterbog]], [[Sortbog]], [[Sparekassebog]], [[Stambog]], [[Stilebog]], [[Søfartsbog]], [[Tapetbog]], [[Tegnebog]], [[Telefonbog]], [[Tidebog]], [[Tingbog]], [[Visebog]], [[Voksenbog]], [[Øvebog]], [[Årbog]].
== Se også ==
* [[Bogfremstilling]]
* [[Boghandel]]
* [[Bogkunst]]
* [[Bogomslag]]
* [[Bogtilrettelægning]]
* [[Bogvæsen]]
* [[Bogæstetik]]
* [[Folio]] - bogformater
* [[Litteratur]]
* [[Blurb]]
[[Kategori:Litteratur]]
[[Kategori:Bøger]]
[[Kategori:Bogvæsen og boghåndværk]]
[[ar:كتاب]]
[[be:Кніга]]
[[bg:Книга]]
[[bm:Gafɛ]]
[[br:Levr]]
[[bs:Knjiga]]
[[ca:Llibre]]
[[cs:Kniha]]
[[cv:Кĕнеке]]
[[cy:Llyfr]]
[[de:Buch]]
[[el:Βιβλίο]]
[[en:Book]]
[[eo:Libro]]
[[es:Libro]]
[[et:Raamat]]
[[fa:کتاب]]
[[fi:Kirja]]
[[fr:Livre (document)]]
[[gl:Libro]]
[[he:ספר]]
[[hr:Knjiga]]
[[hu:Könyv]]
[[id:Buku]]
[[io:Libro]]
[[is:Bók]]
[[it:Libro]]
[[ja:本]]
[[ko:책]]
[[la:Liber]]
[[lt:Knyga]]
[[nds:Book]]
[[nl:Boek (document)]]
[[nn:Bok]]
[[no:Bok]]
[[pdc:Buch]]
[[pl:Książka]]
[[pt:Livro]]
[[ro:Carte]]
[[ru:Книга]]
[[simple:Book]]
[[sk:Kniha]]
[[sl:Knjiga]]
[[sr:Књига]]
[[sv:Bok]]
[[th:หนังสือ]]
[[tpi:Buk]]
[[tr:Kitap]]
[[uk:Книга]]
[[wa:Live (po lére)]]
[[zh:图书]]
[[zh-min-nan:Chheh]]
[[zh-yue:書]]
|
