Folkeeventyr: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
det nice
m Gendannelse til seneste version ved 188.181.81.72, fjerner ændringer fra 95.138.211.113 (diskussion | bidrag)
Linje 1:
'''Folkeeventyret''' er et mundtligt overleveret [[eventyr]]. Folkeeventyrene formodes almindeligvis at være blevet mundtligt overleveret indtil romantikken i 1800-tallet, hvor de blev højeste mode, og hvor [[brødrene Grimm]] begynder at indsamle tyske eventyr (flere dog af fransk, skriftlig oprindelse) og skrive dem ned. Det var også deromkring [[H.C. Andersen]] inspireret af folkeeventyrerne opfandt kunsteventyret. De indsamlede folkeeventyr blev skrevet ned i flere forskellige varianter, hvilket minder meget om folkeviser, da det vidner om en mangfoldig mundtlig fortællekultur, hvor grundfortællingerne har ændret form gennem tiden. Lige indtil romantikken har målgruppen ikke været børn, men i [[romantikken]] blev eventyrgenren en fast del af børnebogsrepertoiret.
HC. Andersen er den eneste som har skrevet folkeeventyr
 
Folkeeventyr fungerede som underholdning og livstolkning; de blev fortalt ved markarbejde, på [[kro]]er og i andre fattige/middelklasse familier. Det var ikke alle og enhver som fortalte eventyr, at fortælle eventyr var et håndværk, en kunst og et levebrød.
 
== Individualisering ==
 
Eventyrene handler ofte om individualisering, om et forløb hvor individet finder sin plads. Det handler om eksistentielle spring, om farefulde faser i livet, der symbolsk iklædes eventyrets form. Individuationsprocessen gennemløbes i symbolsk form gennem en række prøver, der skal godtgøre at helten har de resourcer som forhindringerne kræver. Personerne er typer, de er ikke individualiserede, men udfylder deres funktion i fortællingen. Det forløb de gennemgår er ikke underlagt en moderne udviklingspsykologi, men er snarere udtryk for en symbolsk tolkning af forskellige overgange i livet. Forvandlingen fra barn til voksen, fra uskyld til kønsmodning er hyppige temaer for trylleeventyr.
 
== Komposition ==
 
Eventyrene havde ofte en struktur som dækkede over: Hjemme, Ude, Hjem.
Hjemme er der konflikt, ude udspilles den, og endelig finder helten sit nye hjem/sin elskede, oftest prinsessen eller det halve kongerige. Dette Hjemme, Ude, Hjemme princip kan også erstattes af Orden, Kaos, Orden princippet. Her starter eventyret i orden, hvorefter der udspiller sig en kaossituation, og til slut ender i en ny form for orden.
 
== Folkeeventyrets genrer ==
 
Folkeeventyret kan opdeles i to undergenrer:
Skæmte- og trylleeventyr.
 
=== Skæmteeventyret ===
 
I skæmteeventyrene blev der ofte gjort grin med samfundets autoriteter, da det var bøndernes eneste måde at udtrykke deres sociale ubehag ved undertrykkelsen fra adelen. Der var næsten altid en [[helt]] i skæmteeventyr, helten kom oftest fra underklassen og skulle gennemgå en række prøvelser for at få prinsessen eller den smukke kvinde.
 
=== Trylleeventyret ===
 
Trylleeventyrene foregik altid i et overnaturligt miljø, befolket af [[trold]]e, [[nisse]]r, [[elverpige]]r, [[Eventyrdrage|drager]] og andre [[fabeldyr]]. Trylleeventyrene antages at have rod i den fattige almue, altså det fattige lag i samfundet. Der er ofte en hovedperson, en modstander, en hjælper, en præmie (ofte en prinsesse), en afgiver af præmien og en modtager af præmien. Helten møder en række modstandere, der vil hindre ham i at udføre sit projekt. Målet for eventyrene er typisk prinsessen og det halve kongerige.
 
== De "Episke love" ==
 
I 1908 opstillede den danske [[folklorist]] [[Axel Olrik]] nogle generelle love for fortællemåden i folkeeventyr. Det skete på baggrund af studier af folkeeventyr fra hele [[Europa]]. De episke love er en metode, der fukuserer på teksternes sproglige formelpræg og typiske fortællestruktur, såkaldte genrespefikke træk som er fælles for myter og eventyr og andre mundtligt overleverede fortællinger.
 
 
'''''Modsætningslov.''''' Når to personer er til stede samtidig i eventyret er de som regel modsætninger. Det er måske den onde overfor den gode, den fattige mod den rige, den dumme mod den kloge, den gamle mod den unge og tykke mod den tynde osv.
 
 
'''''Midtpunktlov.''''' Handlingen arrangeres altid omkring en hovedperson. Eventyret tager kun det med, der vedkommer hovedpersonen, alt andet udelades.
 
 
'''''Tvillingelov.''''' Når to personer er fælles om en handling, er de svagere end en enkelt, der gør det samme.
 
 
'''''Gentagelse.''''' Der er oftest gentagelser, f.eks. som tre brødre, tre lande, tre prøver osv.
 
 
'''''Bagvægt.''''' Når flere ens situationer følger efter hinanden, ligger hovedvægten på den sidste: f.eks. den yngste af tre brødre, det sidste af tre forsøg.
 
 
'''''Forvægt.''''' Det er reglen at personer med højere status bliver nævnt først i folkeeventyr, f.eks. Kongen før Prinsen og Adelsmanden før bonden.
 
 
'''''Simplificering af eventyret.''''' Det foregår oftest sådan at personerne i historien kun er udstyret med de mest nødvendigste egenskaber: f.eks. den modige svend eller den smukke prinsesse. Kort sagt, de inddrager kun de detaljer/personer som bidrager til handlingen.
 
 
'''''Tillægsord.''''' I folkeeventyrene er der oftest tillægsord som følger en person, altså, den Hvide ridder, den sorte ridder, den fede mand osv.
 
[[Kategori:Folkeminde]]