Andet Vatikanerkoncil: Forskelle mellem versioner

'''Det andet Vatikanerkoncil''', også kaldeteller '''Vatikan II''', er det 21. [[økumeniske koncil]], dvs.det fælleskirkelige kirkemøde, hvor [[den romersk-katolske kirke]]s [[biskop]]per og [[Kardinal (katolske kirke)|kardinaler]] mødtes i [[Vatikanet]] i Rom i årene [[1962]] – [[1965]] for at drøfte spørgsmål af interesse for hele kirken.

Koncilets hovedanliggende var at finde nye veje for den katolske kirkes forkyndelse af det kristne evangelium i den moderne verden. Den nyvalgte [[pave]] [[Pave Johannes 23.|Johannes XXIII]] (pave [[1958]] – [[1963|63]]) havde [[25. januar]] [[1959]] indkaldt til stormødet; men det blev hans efterfølger [[Pave Paul 6.|Paul VI]] (pave 1963 – [[1978|78]]), der fik lov at afslutteafsluttede koncilet.

Efter koncilet blev den katolske liturgi reformeret, så den mere ligner protestantisk gudstjeneste; reformen følger kun i et vist omfang de anbefalinger, koncilet formulerede i dokumentet [[Sacrosanctum Concilium]] (''Det hellige koncil'') fra [[1963]]. Den krise, som dettedet medførte, gav sig bl.a. udtryk i, at mange præster forlod præstestanden eller tilsluttede sig nye præsteselskaber, som fastholdt liturgi og troslære fra før konncilet. Det vigtigste af dissedem er [[Pius d. X's broderskab]] <ref>[[:en:Society of St. Pius X|Skt Pius d. X's broderskab]]</ref>, som blev grundlagt af den franske ærkebiskop Marcel Lefebvre i 1968, og som i dag tæller godt 600 præster og 4fire biskopper. Broderskabet anfægter også andre af koncilets ideer, herundersom den principielle ligestilling af religioner, legitimiteten af at adskille samfund og religion (kirke og stat), og biskoppernes kollegialitet, som indebærer en reduktion af Paveembedets overhøjhed.