Kasus: Forskelle mellem versioner

Den [[finsk-ugriske sprog]]familie er berømt for at have et rigt kasussystem. [[Estisk (sprog)|Estisk]] har fjorten, [[Finsk (sprog)|finsk]] har femten og [[Ungarsk (sprog)|ungarsk]] har toogtyve. De femten finske kasus er: [[nominativ]], [[akkusativ]], [[genitiv]], [[partitiv]], [[inessiv]], [[illativ]], [[elativ]], [[adessiv]], [[allativ]], [[ablativ]], [[essiv]], [[translativ]], [[instruktiv]], [[komitativ]] og [[abessiv]].

 

 

De anførte sprog har alle opereret med en modsætning mellem [[nominativ]] og [[akkusativ]]. Heroverfor står et andet udbredt kasussystem, hvor der skelnes mellem absolutiv og ergativ. Her står sætningens subjekt i [[transitiv (verbum)|transitive]] verbalkonstruktioner i ergativ, hvorimod sætningens subjekt i [[intransitiv (verbum)|intransitive]] verbalkonstruktioner står i absolutiv, og objektet står ligeså i absolutiv. Man kan med andre ord betegne den normale transitive sætning i absolutiv/ergativ-sprogene som parallelt til nominativ/akkusativ-sprogenes passiv, hvor der tages udgangspunkt i objektet i en aktiv sætning, og hvor subjektet enten kan udtrykkes ved en adverbiel konstrukion (agens) eller helt udelades.