Forskel mellem versioner af "Taliban"

277 bytes fjernet ,  for 3 år siden
urban er rettet til i byer osv. meget mangler
m (bot: ændre fra engelsk til dansk datoformat)
(urban er rettet til i byer osv. meget mangler)
[[Fil:Flag of Taliban.svg|thumb|300px|Talibans flag]]
'''Taliban''' ([[pashto]]: طالبان; "Islamiske studerende"), ogsåeller transskriberet '''Taleban''',) er en [[islamisme|islamistisk]] [[Fundamentalisme|fundamentalistisk]] politisk bevægelse som kontrollerede store dele af [[Afghanistan]] fra [[1996]] til [[2001]]. Som legitim regering blev deresdets styre kun anerkendt af tre lande,: de [[Forenede Arabiske Emirater]], [[Pakistan]] og [[Saudi Arabien]]. I dag har bevægelsen udviklet sig til en militant guerillabevægelse i Afghanistan i krig med [[USA]] og den afghanske regering som en del af [[krigen i Afghanistan (2001-nutid)]]. [[Akhtar Mansour|Mullah Akhtar Mansour]] har været leder af Taliban siden juli 2015.<ref>[http://www.bbc.com/news/world-asia-33721074 Mullah Omar: Taliban choose deputy Mansour as successor], BBC News, July 30, 2015</ref> Der er imidlertid opstået en intern uenighed herom,. hvilketDet truer med at splitte organisationen i to dele.<ref name=autogeneret1>[http://jyllands-posten.dk/international/asien/ECE8034478/Magtkamp-i-Taliban-kan-bane-vejen-for-Islamisk-Stat/ "Magtkamp i Taliban kan bane vejen for Islamisk Stat" (''Jyllandsposten'', 19.09.2015)]</ref>
 
== Vejen til magten ==
Da den [[Sovjetunionen|sovjet]]-støttede "Afghanistans Demokratiske Republik" brød sammen i [[1992]], blev Afghanistan kastet ud i en borgerkrig mellem en række konkurrerende krigsherrer. Taliban dukkede op som en magtfaktor, der var i stand til atkunne skabe lov og orden i landet og fik betydelig støtte fra de etniske [[pashtuner]]e og fra Pakistan. [[USA]] håbede, at Taliban kunne presse krigsherrerne til at bilægge deres uoverensstemmelser og valgte derfor at lade tingene gå deres gang. Selv om den radikale ideologi, som Taliban repræsenterede, senere skræmte mange væk, vurderede mange observatører først bevægelsens opståen som en trods alt positiv begivenhed.
 
Ifølge Talibans egne forklaringer og påstande samlede den lokale mullah [[Mohammed Omar]], der i øvrigt var en (veteran fra [[Harakat-i Inqilab-i Islami]]-fraktionen, i foråret 1994) en styrke på 30 talibanere i foråret 1994, efterda athan have hørt om en bortførelse og voldtægt af to kvinder ved en kontrolpost. Han reddede ifølge Taliban kvinderne og hængte kommandøren. Efter denne hændelse blev dissede fromme religiøse krigere stærkt efterspurgt af landsbyboere, der var plaget af de uregerlige [[mujahedin ]]soldater. Taliban bevægelsenTalibanbevægelsen var dermed opstået.
 
Efter denne første periodeNu flyttede Omar sig til den pakistanske [[Baluchistan (Pakistan)|Baluchistan]] -provins og vendte først tilbage til Afghanistan i efteråret [[1994]]. Nogle kilder har hævdet, at han havde en godt udrustet og finansieret [[milits]] på omkring 1500 krigere med sig, som skulle stå for beskyttelsen af en pakistansk handelskonvoj, med varer til [[Turkmenistan]]. Andre kilder hævder imidlertid, at konvojen rent faktisk var fyldt med pakistanske krigere, som udgav sig for at være talibanere, og at Taliban havde fået betydelige mængder af våben, militærtræning og økonomisk hjælp fra pakistanerne. NogenNogle hævder desuden, at Talibanerne også blev støttet af USA, som foretrak en pakistansk-støttet regering frem for den [[Rusland|russisk]] støttede [[Den Nordlige Alliance]].
 
Efter at have overtaget magten i og omkring [[Kandahar]] gennem en kombination afved militære og diplomatiske sejre, angreb Taliban [[Ismail Khan]]s styrker i den vestlige del af landet, og erobrede byen [[Herat]] fra ham [[5. september]] [[1995]]. Efter erobringen af byen lykkedes det talibanerne at besejre ham fuldstændigt. Den efterfølgendeOm vintervinteren belejrede Taliban hovedstaden [[Kabul]]. De blokerede handelsvejene og bombarderede byen med raketter. I [[marts]] opgav den afghanske [[Afghanistans præsident|præsident]] [[Burhanuddin Rabbani]] og [[Gulbuddin Hekmatyar]] deres kamp mod hinanden og dannede i stedet en ny anti-Taliban alliance. Den [[26. september]] [[1996]] opgav de deres kontrolkontrollen med Kabul, og trak sig tilbage mod nord. De overlod dermed regeringsmagten til talibanerne, der kort efter gav de afghanske områder, som de kontrollerede, navnet ''Afghanistans Islamiske Emirat''.
 
Den [[20. maj]] [[1997]] gjorde generalene [[Abdul Malik Pehlawan]] og [[Mohammed Pehlawan]] oprør mod den [[usbekere|usbekiske]] krigsherre [[Abdul Rashid Dostum]]s ledelse og indgik en alliance med Taliban. Tre dage senere opgav Dostum kontrollen medover store dele af sin hær og flygtede fra sin base i [[Mazar-e Sharif]] til [[Usbekistan]]. Den [[25. maj]] overtog styrkerne fra Taliban sammen medog mytteristerne, kontrollen over byen. Den sammeSamme dag som Talibanerne overtog kontrollen med byen, anerkendte Pakistan talibanernes styre, som den lovlige regering i Afghanistan. [[Saudi Arabien]] fulgte Pakistans eksempel, og anerkendte talibanregeringen dagen efter. Den [[27. maj]] opstod der hårde gadekampe mellem Taliban og Maliks styrker. Talibans soldater var ikke vant til urban krigførelse ogi blevbyer og tilføjetled et alvorligt nederlag. Tusindvis af soldater mistede livet som en følge af kampenekampe og de efterfølgende henrettelser[[henrettelse]]r. Taliban generobrede imidlertid byen den [[8. august]] [[1998]].
 
Den [[29. august]] 1998 beordrede USA's præsident [[Bill Clinton]] den amerikanske flåde til at affyre [[krydsermissil]]er mod fire mål i Afghanistan, som [[USA]] hævdede var træningslejre for islamiske terrorister. En af lejrene blev drevet af [[Osama bin Laden]], som USA beskyldte for at have stået bag bombeattatenterne den [[7. august]] mod flere af de amerikanske [[ambassade]]r i Østafrika. Tre landsbyer blev imidlertid også ramt, og USA's angreb blev derfor udsat for en del kritik.
Anonym bruger