Taarbæk: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag) →Historie: småret |
Rmir2 (diskussion | bidrag) m →Historie: småret |
||
Linje 40:
== Historie ==
Som fiskerleje markerede Taarbæk sig i begyndelsen af 1600-tallet hovedsageligt gennem sit [[fiskeri]] og håndværk. I 1682 havde lejet 1 gård, 3 huse med jord og 8 huse uden jord.<ref>Pedersen (1927), s. 2</ref> Et "skolehus" nævnes første gang i 1720.<ref name="Tø 80">Tønsberg, s. 80</ref>
Tårbæk havde 170 indbyggere i 1787, 213 i 1801, 384 i 1834, 432 i 1840, 540 i 1845, 503 i 1850, 508 i 1855, 612 i 1860, 709 i 1870, 868 i 1880, 778 i 1890, 1.031 i 1901, 993 i 1906, 1.224 i 1911 og 1.864 i 1916.<ref>Tønsberg, s. 17</ref> I 1787 boede der 35 familier, hvoraf de 21 levede af fiskeri. I 1870 var antallet vokset til 144 husstande, hvoraf 54 levede af fiskeri.<ref>Tønsberg, s. 40f</ref>
Linje 50:
I midten af det [[19. århundrede]] blev [[fiskerleje]]t Taarbæk en kurby, hvorefter landsbyens udvikling tog fart. Bydelen, som er en blanding af stråtækte huse, [[murermestervilla]]er og 3 etagers-beboelsesejendomme, gennemløbes af ''Taarbæk Strandvej''.
To [[England|englændere]] skænkede i [[1821]] byen sin egen [[skole]] (kombineret med bedehus). Skolen blev forhøjet til to etager i 1882, og i 1908 opførtes en helt ny skole.<ref name="Tø 80"/> [[Taarbæk Kirke]] blev indviet i [[1864]] som skovkapel, da man mente det var blevet økonomisk realiserbart at anlægge [[Kirke (bygning)|kirken]] med hjælp fra områdets sommergæster (bl.a. fra [[København|hovedstaden]]) med hus og villaejere. Dette fandt sted som en del af [[Kongens Lyngby Sogn]], da [[Taarbæk Sogn]] først blev selvstændigt i [[1907]].
Omkring århundredeskiftet var Taarbæk (Gammel- og Ny Taarbæk) endnu at regne som et "Fiskerleje med Kapel, Skole, Asyl (opr. 1880), Apotek, Hotel, Baadehavn med Havnefyr og Anløbssted for Sunddamperne (1894: 48 Fiskere, der ejede 29 Dæksbaade og 36 mindre Fartøjer og fiskede for en Værdi af 26,351 Kr., for aller største Delen Sild) og mange Landsteder."<ref>J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 271</ref>
| |||