Ild: Forskelle mellem versioner

Ilden er det ene af fem kinesiske grundelementer: ild, jord, vand, [[metal]] og [[træ (materiale)|træ]].

</ref> Det var ét af menneskehedens store fremskridt, da man opdagede, hvordan man kunne kontrollere ilden. Det gjorde tilværelsen mere sikker, og det skabte forudsætningen for, at menneskene kunne udvandre fra [[Afrika]] til koldere egne. Derfor er det også nærliggende, at ilden (ligesom [[solen]]) er blevet tilbedt som [[gud (højere væsen)|gud]]er i de tidlige [[religion]]er (se også: [[Parser]]).

Afbrænding af [[træ]] er nært knyttet til forestillinger om ild, og træerne har forsynet menneskene med det meste af den energi, der har været brug for helt op i det [[20. århundrede]]. I fortiden har [[metallurgi]] og fremstilling af [[trækul]] forbrugt store mængder af træ. Man har ligefrem set fortidskulturernes undergang som et udslag af mangel på brændsel (i den senklassiske tid kostede et kilogram [[brænde]] det samme som et kilogram [[hvede]]mel). Efter århundreder med opvarmning og madlavning ved åbne ildsteder, [[arne (ildsted)|arne]] eller [[esse]], blev det almindeligt i det 19. århundrede med [[ovn]]e til opvarmning og [[komfur]]er til madlavning. Nu til dags bliver energibehov i større målestok som regel dækket af [[kulbrinte]]r som [[olie]], [[kul]] og [[naturgas]]. I nogle tilfælde sker energiforsyningen ved udnyttelse af [[kerneenergi]] eller [[vedvarende energi]]. I den [[3. verden]] og andre steder, hvor anden energiforsyning ikke er mulig, er afbrænding af træ dog stadigvæk den vigtigste varmekilde.