De russiske luftbårne styrker: Forskelle mellem versioner

'''De russiske luftbårne styrker''' eller forkortet '''VDV''' ([[russisk (sprog){{lang-ru|russisk]]: ''Воздушно-десантные войска России, ВДВ''}}, {{lit|Vozdusjno-desantnyje vojska Rossii, VDV}}) er en militær enhed i [[Den russiske føderation]], der har til opgave at muliggøre en hurtig indgriben fra de væbnede styrker, enten [[national]]t eller [[international]]t. De luftbårne styrker regnes blandt elite-enhederne fordi deres personel er udvalgt på baggrund af frivillighed, fysik, [[intelligens]] og loyalitet.

Ifølge normal militær standard er de luftbårne styrker ikke særlig slagkraftige. Hver division består af omkring 6.000 mand (til sammenligning er [[Danske Division]] på omkring 24.000 mand), der tilmed kun har let bevæbning og lette køretøjer. Deres styrke er derfor ikke slagkraft, men operativ og [[strategi]]sk [[mobilitet]] vha. langtrækkende [[transportfly]] samt deres [[faldskærm]]stræning, der gør at de på kort tid kan indsættes overalt inden for flyenes rækkevidde uden adgang til en [[flybase]] eller en [[lufthavn]] i målområdet. Efter landingen vil de dog hurtigt være afhængige af genforsyning og hurtigt link-up af egentlige kampstyrker, fordi de luftbårne styrker ikke indeholdermedbringer tunge [[våben]], [[logistik]] mv.

Under den videre reorganisering blev der i [[1996]] udarbejdet planer for de mobile styrker på omkring 100.000 mand, hvoraf omkring 60 % skulle komme fra de luftbårne styrker. Resten var fra motoriseret [[infanteri]] med lette våben, [[marineinfanteri]], logistikenheder og støtte af militære transportfly.