Fodbold: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Noget omkring fodbold Tags: Emoji Visuel redigering |
m Gendannelse til seneste version ved 5.103.67.58, fjerner ændringer fra 62.107.194.73 (diskussion | bidrag) |
||
Linje 18:
}}
'''Fodbold''' er en
spillet af to hold á 11 spillere, som bruger en [[Fodbold (bold)|bold]]. Spillet betragtes som den mest udbredte [[sport]] i verden<ref>Hornby, s. 40: "...som har gjort fodbolden til det største spil i verden"</ref><ref>{{cite book |last=Hansen |first=Jørn |title=Fodbold: en kort verdenshistorie |origyear=2006 |accessdate=2010-01-10 |publisher=Syddansk Universitetsforlag|isbn=8776740935 |page=206 |chapter=Ukendt kapitel (på nettet i hvert fald) |chapterurl=http://books.google.com/books?id=HYETAQAAIAAJ&q=fodbold&dq=fodbold&lr=&hl=da&cd=1 |quote=Fodbold er i dag verdens mest udbredte sport}}</ref><ref>{{cite book |last=Dunning |first=Eric |authorlink=Eric Dunning |title=Sport Matters: Sociological Studies of Sport, Violence and Civilisation |origyear=1999 |accessdate=2008-01-26 |publisher=[[Routledge]] |location=London |isbn=0415064139 |page=103 |chapter=The development of soccer as a world game |chapterurl=http://books.google.com/books?id=X3lX_LVBaToC&pg=PA105&lpg=PA105&dq=world's+most+popular+team+sport&source=web&ots=ehee9Lr9o1&sig=nyvDhcrPoR8lXhYKE7k4CZYg_qU#PPA103,M1 |quote=During the twentieth century, soccer emerged as the world's most popular team sport }}</ref> og spilles på en rektangulær [[fodboldbane|bane]] af naturgræs eller [[kunstgræs]]. Meningen med spillet er at score ved at få bolden ind i modstanderens mål. Ingen spillere må røre bolden med hænderne inden for banens afmærkede område udover [[målmand (fodbold)|målmændene]], der har tilladelse til at spille bolden med hænderne i eget felt. Resten af holdet bruger oftest fødderne til at spille bolden, nogle gange med deres [[torso]] eller hoved for at få fat i bolden i luften. Holdet, der har scoret flest mål ved fodboldkampens afslutning, vinder. Hvis stillingen er lige ved spillets afslutning, er fodboldkampen endt [[uafgjort]]. I nogle konkurrencer, hvor der skal findes en vinder (eksempelvis en finale eller anden form for turnering, fx [[knockout]]-turnering), kan der blive [[forlænget spilletid]] og/eller en [[straffesparkskonkurrence]].
Linje 24:
Det moderne boldspil blev opfundet i [[England]] efter dannelsen af [[The Football Association]], hvis [[fodboldlov|regler]] fra 1863 danner grundpillen for det spil, der bliver spillet i dag. Fodbold styres internationalt af [[FIFA]], der står for konkurrencer, og [[IFAB]], der står for reglerne. Den største konkurrence i fodbold er [[VM i fodbold]], der er afholdt hvert fjerde år siden 1930, med undtagelse af 1942 og 1946 grundet [[Anden Verdenskrig]].<ref>{{cite web |url=http://www.fifa.com/en/marketing/newmedia/index/0,3509,10,00.html |archiveurl=http://web.archive.org/web/20061230124633/http://www.fifa.com/en/marketing/newmedia/index/0,3509,10,00.html |archivedate=2006-12-30 |title=2002 FIFA World Cup TV Coverage |publisher=FIFA official website |date=2006-12-05 |accessdate=2008-01-06}} (webarchive)</ref>
==
[[Fil:U20-WorldCup2007-Okotie-Onka edit2.jpg|thumb|En målmand, der redder en nærgående bold inde i straffeområdet]]
Fodbold spilles efter en række regler kendt som [[fodboldlov|''The Law of The Game'']] – en lov der udarbejdes af [[International Football Association Board|IFAB]]. Spillet spilles med en bold, kendt som [[fodbold (bold)|fodbolden]]. To hold, bestående af 11 spillere, som konkurrerer om at få bolden ind i modstanderens mål, altså mellem stolperne, under overliggeren og over målstregen. Lykkes dette, har holdet scoret et mål. Holdet, som har scoret flest mål ved spillets afslutning, vinder. Hvis begge hold har scoret lige mange mål, ender fodboldkampen [[uafgjort]]. Hvert hold ledes af en [[anfører]], der også fungerer som [[Fodboldtræner|trænerens]] højre hånd på banen.
En af de mest markante regler er, at spillere ikke må røre bolden med hænderne eller armene i løbet af spillet, for på denne måde at skaffe sig en fordel. Spilles bolden forsætligt med hånden eller armen, vil det dog altid give straf, ligegyldigt om det skaffer en fordel eller ej.<ref name="Regel12">{{cite web |url=http://www.jbu.dbu.dk/page.aspx?id=5042 |publisher=JBU |title=§12 Utilladelig spillemåde |accessdate=2010-01-15}}</ref> Ryger bolden ud over sidelinjen, skal spilleren dog bruge hænderne til at sætte bolden i spil igen, et såkaldt [[indkast]]. Selv om spillerne normalt bruger fødderne til at bevæge bolden, må alle kropsdele bruges, udover hænder og arme, såfremt det ikke er til fare for modstanderen.<ref name="DSD">{{cite web |url=http://www.denstoredanske.dk/Livsstil,_sport_og_fritid/Sport/Fodbold_-_Regler,_organisationer_og_internationale_turneringer/Fodbold |publisher=[[Den Store Danske]] |title=Regler i hovedtræk |accessdate=2010-01-08}}</ref>
Spillerne prøver normalt at kontrollere bolden ved for eksempel at [[drible]] eller aflevere bolden til en holdkammerat. Driblingerne og afleveringerne skal gerne ende ud med at der skydes mod målet, som bevogtes af modstanderens målmand. Skud mod mål kan f.eks. ske ved et såkaldt ''papegøjeskud'', der sparkes med ydersiden af foden. Udført rigtigt medfører det, at bolden skruer gennem luften. På den måde kan man skyde "udenom" modstandere, som står i den direkte bane. Modstanderens spillere vil forsøge at erobre bolden ved at spærre for en aflevering eller tackle modstanderen med bolden, den fysiske kontakt mellem spillerne er dog begrænset.<ref>Saunders, s. 28</ref> Fodbold er generelt et enkelt spil og stopper kun, når bolden ryger ud af banen eller når [[dommer (sport)|dommer]]en stopper spillet. Efter et stop sættes spillet i gang igen, i forhold til grunden til det nu netop overståede spilstop.<ref name="Regel8">{{cite web |url=http://www.jbu.dbu.dk/page.aspx?id=5041 |publisher=JBU |title=§8 Spillets Igangsættelse |accessdate=2010-01-14}}</ref>
[[Fil:Soccer goalkeeper.jpg|thumb|left|En målmand springer for at forhindre bolden i at ryge i mål]]
På professionelt plan scores der kun få mål i en fodboldkamp. I [[Premier League 2005-06|2005/06-sæsonen af Premie League]] blev der lavet 2,48 mål per fodboldkamp.<ref>{{cite web|url=http://www.sportpress.com/stats/en/738_england_premiership_2005_2006/11_league_summary.html |publisher=Sportpress.com |title=England Premiership (2005/2006)|accessdate=2007-06-05}}</ref> og ved den [[VM i fodbold 2010|seneste VM-slutrunde]] blev der lavet 2,27 mål per fodboldkamp.
Ingen spiller har nogen fast plads, bortset fra målmanden,<ref name="Regel3">{{cite web |url=http://www.jbu.dbu.dk/page.aspx?id=5036 |publisher=JBU |title=§3 Spillernes antal |accessdate=2010-15-01}}</ref> men der findes visse "faste" [[fodboldpositioner]]. Der er tre spillerkategorier: [[angriber]]e, hvis vigtigste opgave er et score mål, [[forsvarsspiller (fodbold)|forsvarere]], som forhindrer modstanderne i at score og [[midtbanespiller]]e, som tager bolden fra modstanderen og afleverer den til angriberne på deres hold. Spillere i disse positioner, kaldes markspillere for at skille dem ud fra målmanden. Disse positioner er også inddelt, alt efter hvor i området en spiller bruger det meste af tiden. Der er for eksempel centerforsvarer og venstre og højre midtbanespillere. De ti markspillere kan organiseres på mange forskellige måder, i moderne fodbold ses dog ofte en variation af [[Formation (fodbold)|4-4-2-formationen]]. Antallet af spillere i hver position viser holdets [[spillestil]]: flere angribere og færre forsvarere skaber et mere aggressivt og offensivt spil, mens den omvendte måde kan give en mere defensiv stil, som er mere henholdende. Spillerne bruger, som oftest, det meste af spilletiden omkring den position de, inden kampen går i gang, er tildelt, men kan skifte plads til enhver tid,<ref>{{cite web |url=http://news.bbc.co.uk/sport2/hi/football/rules_and_equipment/4196830.stm |publisher=[[BBC]] |title=Positions guide, Who is in a team? |accessdate=2007-09-24|date=2005-09-01}}</ref> en undtagelse er dog den såkaldte [[totalfodbold]]. Holdets fordeling kaldes en [[Formation (fodbold)|formation]]. Det er [[Fodboldtræner|trænerens]] ansvar at lave holdets spillestil og formationer.<ref>Glifford. ''Fodbold – en instruktionsbog'', s. 60</ref>
== Historie ==
{{se også|Fodbolds historie}}
[[Fil:Footboll in England 1846.jpg|thumb|De tidligere udgaver af fodbold var meget voldsomme]]
En af de første former for fodbold blev muligvis spillet i [[det gamle Ægypten]],<ref>Hansen, s. 15: "Om disse fund på nogen måde kan identificeres med fodbold er imidlertid yderst usikkert."</ref> hvorfra man har fundet bolde lavet af læder, træ og [[papyrus]] 2000 f.Kr. [[Jesus|Kristus]]. Man har også fundet boldspil i [[Kina]], i [[antikken]], hos [[azteker]]ne og [[maya]]erne. Europæernes første kontakt med denne form for boldspil fandt sted i [[Romerriget|Romertiden]]. Det menes, at romerne huggede hovedet af den engelske konge efter at have besejret dem. Sidenhen brugte englænderne selv samme metode, da de overvandt de danske og norske [[vikinger]] omkring år 1000.<ref>[http://www.totalbold.dk/readarticle.php?article_id=232 TotalBold.dk – alt om fodbold<!-- Bot genereret titel -->]</ref>. I Europa fandtes også boldspil som ''La Soule'' i Frankrig, der blev spillet helt frem til 1800-tallet og traditionel britisk folkefodbold, der har været spillet helt tilbage i 1300-tallet. Disse spil var i perioden 1300-1600-tallet mere voldsomme og havde ofte dødsfald og skade til følge. Spillene blev derfor forbudt af landenes myndighederne. De havde heller ingen ensartede regler, og heller ikke alle kunne deltage i dem.<ref>Hansen, s. 14-5</ref>
De moderne regler i fodbold stammer oprindeligt fra ideer, som blev udviklet i midten af 1800-tallet. Ideerne skulle standardisere de forskellige slags fodboldspil, der blev spillet på kostskoler i England.<ref>Hornby, s. 10</ref>
[[Cambridge-reglerne]], først skrevet ned på [[Cambridge-universitetet]] i 1848, havde delvis indflydelse på de efterfølgende navne, som "association football", som er spillets fulde navn på engelsk. Cambridge-reglerne blev skrevet i [[Trinity-kollegiet (Cambridge)|Trinity-kollegiet, Cambridge]] på et møde med repræsentanter fra [[Eton College|Eton]], [[Harrow School|Harrow]], [[Rugby School|Rugby]], [[Winchester College|Winchester]] og [[Shrewsbury School|Shrewsbury]]-skolerne. Reglerne blev dog ikke indført overalt. I løbet af 1850'erne samledes mange engelsk-talende klubber, der ikke havde noget at gøre med hverken skolerne eller universiteterne, for at spille forskellige typer fodbold. Nogle spillede med deres egne regler, den mest kendte klub er [[Sheffield F.C.|Sheffield Football Club]], som blev startet af tidligere kostskole-elever i 1857,<ref>{{cite book |last=Harvey |first=Adrian |title=Football, the first hundred years |publisher=Routledge |page=126 |year=2005 |location=London |isbn=0415350182}}</ref>, hvilket førte til dannelsen af [[Sheffield & Hallamshire Football Association|Sheffield FA]] i 1867. I 1862 udtænkte [[J. C. Thring|John Charles Thring]] fra [[Uppingham-skolen]] en række indflydelsesrige regler.<ref>{{Kilde nyheder |first=David |last=Winner |date=2005-03-28 | title = The hands-off approach to a man's game |work=The Times |url=http://www.timesonline.co.uk/article/0,,27-1544006,00.html |accessdate=2007-10-07 | location=London}}</ref>
De stadige forsøg var med til at skabe [[The Football Association]] (The FA) i 1863, som første gang mødtes om morgenen d. [[26. oktober]] [[1863]] ved [[Freemasons' Tavern]] i [[Great Queen Street]], [[London]].<ref name="FAhistory">{{cite web |title=History of the FA |work=Football Association-hjemmesiden|url=http://www.thefa.com/TheFA/WhoWeAre/HistoryOfTheFA.aspx|accessdate=2009-01-09}}</ref> Den eneste skole, der mødte op var dog [[Charterhouse-skolen|Charterhouse]]. Freemason's Tavern var forsamlingssted for fem ekstra møder mellem oktober og december, hvor de første succesfulde regler blev skrevet ned. Ved det sidste møde afmeldte den første FA-kasserer, repræsentanten fra [[Blackheath Rugby Club|en rugby-klub fra Blackheath]], sin klub fra FA, da to forslag ved det forrige møde blev afslået. Det første indebar, at man kunne røre bolden med hænderne, det andet at man kan spille hårdt, som at ramme en på skinnebenene, spænde ben og holde én.<ref>{{cite web| title = Historical rugby milestone 1860's |work=rugbyfootballhistory.com |url=http://www.rugbyfootballhistory.com/timeline1860s.htm |accessdate=2010-01-11}}</ref> Andre [[Rugbyunionens historie|engelske rugbyklubber gjorde det samme]] og blev ikke medlem af FA eller forlod det senere og dannede i stedet [[Rugby Football Union]] i 1871.<ref>{{Kilde nyheder| title = Historical rugby milestone 1870's |work=rugbyfootballhistory.com |url=http://www.rugbyfootballhistory.com/timeline1867s.htm |accessdate=2010-01-11}}</ref> De elleve resterende klubber, under ledelse af [[Ebenezer Cobb Morley]], ratificerede de oprindelige tretten regler i spillet.<ref name="FAhistory"/> Disse regler gjaldt, at markspillerne kunne røre bolden og der ikke fandtes nogen overligger, regler som lignede dem fra [[australsk fodbold]], der blev udviklet på samme tid i Australien. Sheffield FA spillede med sine egne regler indtil 1870'erne, da FA indførte nogle af de samme regler, indtil forskellen på spillene var små.
Spillets regler bestemmes nu af [[International Football Association Board]] (IFAB), som blev dannet i 1886,<ref>{{cite web |title=The International FA Board |publisher=FIFA |url=http://access.fifa.com/en/history/history/0,3504,3,00.html |archiveurl=http://web.archive.org/web/20070422035010/http://access.fifa.com/en/history/history/0,3504,3,00.html |archivedate=2007-04-22 |accessdate=2007-09-02}} (webarchive)</ref> efter et møde i [[Manchester]] af FA, [[Scottish Football Association]], [[Football Association of Wales]] og [[Irish Football Association]]. Verdens ældste fodboldkonkurrence er [[FA Cup]], som blev arrangeret af [[C. W. Alcock]] og spillet af engelske hold siden 1872. Den [[Skotland mod England (1872)|første officielle internationale fodboldkamp]] fandt sted i 1872 mellem Skotland og England i [[Glasgow]], igen en idé af C. W. Alcock. England er hjemsted for verdens første [[The Football League|fodboldliga]], som blev skabt i [[Birmingham]] i 1888 af [[Aston Villa]]-direktøren [[William McGregor]].<ref>{{cite web | title = The History Of The Football League | work = Football League website | url = http://www.football-league.premiumtv.co.uk/page/History/0,,10794,00.html | accessdate=2007-10-07}}</ref> Turneringen havde oprindeligt deltagelse af 12 klubber fra [[English Midlands|Midlands]] og [[Nordengland]].
I Danmark blev den første fodboldturnering [[Medaille Fodbold-Konkurrencen i 1888]] arrangeret som en cup-turnering på initiativ af [[Kjøbenhavns Boldklub]] med deltagelse af 15 hold og med Kjøbenhavns Boldklub som en overbevisende vinder.
[[FIFA]], det internationale fodboldorgan, blev dannet i [[Paris]] i 1904 og sagde, at de ville tilslutte sig FA's fodboldregler.<ref name=Wherebegan/> Den voksende popularitet hos det internationale spil førte til, at FIFA-repræsentanterne blev medlem af [[IFAB]] i 1913. Rådet består af fire repræsentanter fra FIFA og en repræsentant fra hver af de britiske forbund.<ref>{{Kilde nyheder| title = Form & Funktion|work=FIFA|url=http://www.fifa.com/mm/document/fifafacts/organisation/ip-100_04e_ifab_9481.pdf |accessdate=2010-01-09}}</ref>
[[Fil:Football world popularity.png|thumb|left|250px|Kort over fodbolds popularitet i verden. (Klik for at se nærmere)]]
I dag spilles fodbold på et professionelt plan over hele verden. Millioner af folk tager ofte til fodboldstadioner for at se deres favorithold spille,<ref>{{Kilde nyheder |url=http://football.guardian.co.uk/news/theknowledge/0,9204,1059366,00.html |title=Baseball or Football: which sport gets the higher attendance? | author = Ingle, Sean and Barry Glendenning | date = 2003-10-09 | publisher=Guardian Unlimited |accessdate=2006-06-05}}</ref> mens milliarder ser det på tv.<ref>{{cite web | title = TV Data | work = FIFA website | url = http://www.fifa.com/aboutfifa/marketingtv/factsfigures/tvdata.html | accessdate = 2007-09-02 }}</ref> En masse folk spiller også fodbold som amatører. Ifølge en rundspørge foretaget af FIFA i 2001, spillede over 240 millioner folk fra over 200 lande fodbold ofte.<ref>{{cite web | title = FIFA Survey: approximately 250 million footballers worldwide | work = FIFA website | url = http://access.fifa.com/infoplus/IP-199_01E_big-count.pdf | archiveurl = http://web.archive.org/web/20060915133001/http://access.fifa.com/infoplus/IP-199_01E_big-count.pdf | archivedate = 2006-09-15 | format = PDF | accessdate = 2006-09-15 }} (webarchive)</ref> Spillets enkle regler og de få udstyr, der kræves, har uden tvivl spredt spillet og dets popularitet.
I mange dele af verden betyder fodbold meget, lige fra den enkelte fan til en hel nation,<ref>{{Kilde nyheder | title = Fodbold – så meget mere end bare en sportsgren!| work = [[bold.dk]] |first = Bentholm |last = S. | url = http://www.bold.dk/blog/425/1/Fodbold-saa-meget-mere-end-bare-en-sportsgren |date= 2009-09-30 | accessdate = 2010-01-10 }}</ref> det kaldes derfor ofte for verdens mest populære sport. [[ESPN]] har sagt, at [[Elfenbenskystens fodboldlandshold|Elfenbenskystens landshold]] sikrede en våbenhvile under landets borgerkrig i 2005. I modsætning ses fodbold som det, der fik bægeret til at flyde over og startede [[Fodboldkrigen|Fodboldkrigen eller 100-timers krigen]] i juni 1969 mellem [[El Salvador]] og [[Honduras]].<ref>{{Kilde nyheder | title = Fodboldkrigen |work = [[Den Store Danske]] | url = http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Syd-_og_Mellemamerika/Latinamerika_efter_ca._1830/Fodboldkrigen | accessdate = 2010-01-10 }}</ref> Sporten var også, i mindre grad dog, medvirkende til starten på [[Krigen i Jugoslavien]] i 1990'erne, da en kamp mellem [[Dinamo Zagreb]] og [[Røde Stjerne Beograd]] endte med uroligheder i marts 1990.<ref>{{Kilde nyheder | title = The Soccer War: Croatia and Serbia, 1990 |work = Soccerblog.com | url = http://www.soccerblog.com/2006/04/the_soccer_war_croatia_and_ser.htm | accessdate = 2010-01-10 }}</ref>
== Regler ==
[[Fil:Abseits.png|thumb|[[Offside]]: Den forreste røde spiller befinder sig i en offside-position.]]
Der er 17 regler i [[fodboldlov]]en. Reglerne gælder i alle slags fodbold, selv om grupper som juniorer,<ref>{{Kilde nyheder| title = Visning af lov|work=Sjællands Boldspil-Unions hjemmeside|url=http://www.sbu.dbu.dk/law/lawShow.aspx?lawid=92|accessdate=2010-01-15}}</ref> seniorer, kvinder og fysisk handicappede i mindre grad kan have deres egne regler. Reglerne er ofte bredt indrammet, hvilket giver stor fleksibilitet i spillet. Sammen med de 17 regler, gælder der også andre regler, som skal være med til regulere spillet. Fodboldloven udgives af [[FIFA]] (oversat til dansk af [[DBU]]), men styres af [[International Football Association Board]], ikke FIFA selv.<ref>{{Kilde nyheder | title = Laws of the Game|work = FIFA | url = http://www.fifa.com/worldfootball/lawsofthegame.html| accessdate = 2007-09-02 }}</ref> Den mest komplekse af reglerne er [[offside]]. Offside-reglen begrænser angribernes mulighed for at være foran (når man er tættest på modstanderens mållinje) bolden, den næstsidste forsvarer (som kan være målmanden) og midterlinjen,<ref name="Glif s. 11">Glifford. ''Fodbold'', s. 11</ref> men gælder kun, så længe spilleren er i aktivt spil.<ref>Saunder, s. 40</ref>
=== Spillere, udstyr ===
{{se også|Fodboldpositioner|Spilsystem (fodbold)|Fodboldtøj}}
[[File:Stubbekøbing Boldklub.jpg|thumb|Fodboldspillere holder pause under træning.]]
Hvert hold består af max. 11 spillere (uden [[udskifter (fodbold)|udskiftere]]), hvor én skal være målmand. Reglerne kræver normalt et minimum af spillere. Det er normalt syv. Målmænd er de eneste spillere, der rører bolden med arme og hænder, så længe de gør det i [[straffesparksfelt]]et foran deres eget mål. Selv om spillerne kan have faste positioner, er det ikke en regel.
Det vigtigste udstyr, som spillerne skal have på er en trøje, shorts, sokker, [[fodboldstøvle]]r og passende [[benskinne]]r.<ref>Hornby, s. 32</ref> [[Fodbold-hovedtøj|Hovedtøj]] er ikke noget vigtigt udstyr, men spillerne kan også bruge det for at forhindre hovedskader, såfremt det ikke er til skade for andre på banen. Spillerne må ikke bruge noget, der kan skade dem selv eller andre spillere, som smykker og ure. Alle spillere på et hold bærer ens [[spillerdragt]]er, bortset fra målmanden, der skal bære tøj, der ikke ligner det, som bæres af de andre spillere eller dommere.<ref>{{cite web |url=http://www.jbu.dbu.dk/page.aspx?id=5037 |publisher=JBU |title=Spillernes udstyr |accessdate=2010-01-14}}</ref>
Et vist antal af spillere må udskiftes i løbet af en fodboldkamp. Det højeste antal udskiftninger, der er tilladt i de fleste internationale konkurrencer og nationale ligaer er tre,<ref>Hornby, s. 13</ref> selv om antallet kan være anderledes i andre konkurrencer eller i venskabskampe. Normalt udskiftes der på grund af skader, træthed, ukampdygtighed, taktisk ændring eller [[tidsspilde]], hvis en fodboldkamp forløber godt. I de fleste seniorkampe må en udskiftet person ikke spille videre.<ref>{{cite web |url=http://www.jbu.dbu.dk/page.aspx?id=5036 |publisher=JBU |title=Spillernes antal|accessdate=2010-01-14}}</ref> I de lavere danske rækker, tillades de såkaldte [[udskiftning (fodbold)|flyvende udskiftninger]] dog.
Spillet styres af en dommer,<ref>Glifford. ''Fodbold – en instruktionsbog'', s. 14.</ref> der hjælpes af to [[linjedommer]]e.<ref>[http://sporten-dyn.tv2.dk/fodbold/article.php/id-26186769.html?ss Dommereksperiment er krævende] TV2 Sporten. 11. marts 2009. Besøgt 8. januar 2010</ref> I mange professionelle fodboldkampe er der også en fjerde dommer, som hjælper dommeren og står til rådighed, hvis en dommer skal udskiftes.<ref>{{cite web |url=http://www.fifa.com/flash/lotg/football/en/Laws5_01.htm |publisher=FIFA |title=§5 Dommeren|accessdate=2010-01-14}}</ref><ref>{{cite web |url=http://www.jbu.dbu.dk/page.aspx?id=5054 |publisher=JBU |title=4. dommerens opgaver|accessdate=2010-01-14}}</ref>
=== Bane ===
{{se også|Fodboldbane}}
[[Fil:Football pitch metric-da.svg|thumb|250px|Standardmålinger for en bane]]
Da reglerne blev lavet i England og alene blev styret af fire britiske fodboldforbund inden for [[IFAB]], blev standardmålene for en fodboldbanen vist i [[imperial unit]]. De vises nu i meter i cirkatal (efterfulgt af traditionelle unit i parentes), selv om det er populært at bruge unit i engelsk-talende lande, som ellers bruger meter-systemet, som Storbritannien.<ref>{{cite web | title = Will we ever go completely metric? | work = BBC| url = http://news.bbc.co.uk/1/hi/magazine/3934353.stm | date = 2004-09-02 | author = Summers, Chris | accessdate =2007-10-07}}</ref>
Længden på banen i internationale voksenkampe er 100–110 m og bredden er på 64–75 m. Baner til ikke-internationale fodboldkampe kan være 91–120 m lange og 45–91 m bredde, så længe banen ikke bliver kvadratisk. I 2008 foreslog IBFA, at en 105 m lang og 68 m bred bane skulle være standardbane for A-internationale kampe.<ref>{{cite web | title = FIFA MEDIA Release (2008-03-08) Goal-line technology put on ice | work = BBC| url = http://www.fifa.com/aboutfifa/federation/bodies/media/newsid=707751.html | accessdate =2010-01-15}}</ref>
De lange bandelinjer hedder ''sidelinjer'', mens de korte bandelinjer (som målet ligger på) er ''mållinjer''. Der ligger et rektangulært mål i midten af hver mållinje.<ref>{{cite web |url=http://www.fifa.com/flash/lotg/football/en/Laws1_01.htm |publisher=FIFA |title=Laws of the game (Law 1.1–The field of play) |accessdate=2007-09-24}}</ref> De indre hjørner ved de lodrette målstolper skal have en afstand på 7.32 m og de lavere hjørner hos den vandrette overligger, der støttes af målstolperne skal være 2.44 m (8 ft) over jorden. Nettet ligger normalt bag målet, men det er ikke en regel.<ref name="Regel1">{{cite web |url=http://www.jbu.dbu.dk/page.aspx?id=5034 |publisher=JBU |title=§1 Banen |accessdate=2010-01-14}}</ref>
Foran hvert mål er et område, der kaldes [[straffesparksfelt]]et. Dette område markeres af mållinjen, to linjer, der starter 16.5 m (18 yd) fra målstolperne og strækker sig 16.5 m ind i banen og er vinkelret med mållinjen og en linje, der binder dem sammen. Dette område har nogle funktioner, det vigtigste er at vise, hvor målmanden må røre bolden med hænder og arme og hvor en strafbar fejl af forsvaret kan straffes med et [[straffespark]]. Andre markeringer viser boldens position eller spillere ved indkast, målspark, straffespark og hjørnespark.<ref name="Regel1"/>
=== Varighed og metoder ved uafgjort spil ===
En normal voksenfodboldkamp består af to perioder på hver 45 minutter, kendt som halvlege. Hver halvleg kører uden afbrydelser, når bolden er ude af spil. Der er normalt et kvarters pause mellem halvlegene.<ref>Glifford. ''Fodbold'', s. 8</ref> Slutningen på kampen kaldes fuldtid.
Dommeren er den officielle tidskontrollør under kampen og giver en erstatning for den tabte tid under udskiftninger, skadede spiller eller andre afbrydelser. Den tillagte tid kaldes for ''tillægstid'' og bestemmes alene af dommeren. Dommeren bestemmer også selv, hvornår kampen slutter. Dommeren viser hvor mange tillægsminutter han/hun lægger til ved slutningen af en halvleg. Den fjerde dommer viser så spillerne og tilskuerne dette ved at vise et skilt med dette nummer. Den signalerede tillægstid kan udvides af dommeren.<ref>{{cite web |url=http://www.fifa.com/flash/lotg/football/en/Laws7_02.htm |publisher=FIFA |title=Laws of the game (Law 7.2–The duration of the match) |accessdate=2007-09-24}}</ref> Tillægstid blev introduceret på grund af et uheld, der skete i 1891 i en fodboldkamp mellem [[Stoke City F.C.]] og [[Aston Villa]]. Der stod 1-0 og med kun to minutter tilbage fik Stoke et straffespark. Villas målmand sparkede bolden ud af banen, og da bolden blev hentet tilbage, var de 90 minutter gået og spillet var slut.<ref>[[The Sunday Times]] ''Illustrated History Of Football'' Reed International Books Limited 1996. S. 11 ISBN 1-85613-341-9</ref>
I ligaer kan fodboldkampe ende uafgjort, men i nogle [[elimineringsturnering]]er (vind-eller-forsvind-konkurrencer) lægger man to halvlege på 15 minutter til, hvis stillingen ender uafgjort.<ref name="DSD"/> Hvis spillet stadig er uafgjort, spilles en [[straffesparkskonkurrence]] der skal afgøre, hvilket hold der går videre i turneringen. Mål, der scores ved ekstratid, tæller med i den endelige score, men straffespark bruges kun til at afgøre hvilket hold, der går videre i turneringen (hvor mål i en straffesparkskonkurrence ikke tæller med i den endelige score).
I konkurrencer med [[to-delt kamp|to-delte kampe]] konkurrerer hvert hold på hjemmebane en gang, hvor den samlede score fra begge fodboldkampe bestemmer, hvilket hold, der går videre. Hvis begge hold står lige er det [[reglen om udebanemål]], der bestemmer vinderen, som er det hold, der har scoret flest mål på udebane. Hvis dette resultat også er det samme, tæller straffespark normalt, selv om nogle konkurrencer kræver, at fodboldkampen skal spilles om.
I slutningen af 1990'erne og starten af 2000'erne eksperimenterede [[IFAB]] med at finde en vinder inden straffesparkskonkurrencen, som ofte blev anset for at være en dum måde at afgøre en fodboldkamp på. Disse regler gjaldt, at ekstra spilletid blev afsluttet hurtigere, ved at det første mål i ekstratid blev scoret (''[[golden goal]]'') eller hvis et hold førte ved slutningen af første halvleg i ekstra spilletid (''[[silver goal]]''). Golden goal blev brugt ved VM i fodbold i [[VM i fodbold 1998|1998]] og [[VM i fodbold 2002|2002]]. Den første VM-kamp der blev afgjort ved golden goal var [[Frankrigs fodboldlandshold|Frankrigs]] sejr over [[Paraguay fodboldlandshold|Paraguay]] i 1998. [[Tysklands fodboldlandshold|Tyskland]] var det første land der scorede golden goal i en stor konkurrence og slog [[Tjekkiets fodboldlandshold|Tjekkiet]] i finalen i [[EM i fodbold 1996]]. Silver goal blev brugt i [[EM i fodbold 2004]]. Begge disse forsøg er blevet stoppet af IFAB.<ref>{{cite web | title = Time running out for silver goal | work = Reuters| url = http://www.rediff.com/sports/2004/jul/02silver.htm | author = Collett, Mike | date = 2004-07-02 | accessdate =2007-10-07}}</ref>
=== Bold i og ude af spil ===
[[Fil:Shunsuke1 20080622.jpg|thumb|En spiller der er ved at tage frispark. Det andet hold har lavet en "mur", som skal stoppe bolden.]]
De store tilstande i fodbold er "bold i spil" og "bold ude af spil". I begyndelsen af hver halvleg, indtil halvlegen slutter, er bolden altid i spil, undtagen når den forlader banen eller spillet stoppes af dommeren. Når bolden er ude af spil, sættes spillet i gang med én af disse otte metoder, alt efter fra hvordan bolden røg ud.
* Give bold op: efter et mål af modstander-holdet eller ved en halvlegs start.<ref name="Regel8"/>
* [[Indkast]]: når bolden helt har krydset sidelinjen: bolden gives til det hold, som ikke sidst ramte bolden.<ref>{{cite web |url=http://www.dbujylland.dk/uddannelse_og_traening/traeneruddannelse/Links_litteratur/~/media/Files/DBU_Broendby/fodboldloven/082010_dbu-fodboldloven-1011-indhold_CHH_low/082010_dbu-fodboldloven-1011-indhold_CHH_low.pdf |publisher=DBU Jylland |title=§15 Indkast
|accessdate=2010-01-14}}</ref>
* [[Målspark]]: når bolden helt har krydset mållinjen uden at et mål er scoret og sidst er rørt af en fra det angribende hold: bolden gives til det forsvarende hold.<ref>{{cite web |url=http://www.dbujylland.dk/uddannelse_og_traening/traeneruddannelse/Links_litteratur/~/media/Files/DBU_Broendby/fodboldloven/082010_dbu-fodboldloven-1011-indhold_CHH_low/082010_dbu-fodboldloven-1011-indhold_CHH_low.pdf |publisher=DBU Jylland |title=§16 Målspark
|accessdate=2010-01-14}}</ref>
* [[Hjørnespark]]: når bolden helt har krydset mållinjen uden at et mål er scoret og sidst er rørt af en fra det forsvarende hold: bolden gives til det angribende hold.<ref>{{cite web |url=http://www.dbujylland.dk/uddannelse_og_traening/traeneruddannelse/Links_litteratur/~/media/Files/DBU_Broendby/fodboldloven/082010_dbu-fodboldloven-1011-indhold_CHH_low/082010_dbu-fodboldloven-1011-indhold_CHH_low.pdf |publisher=DBU Jylland |title=§17 Hjørnespark
|accessdate=2010-01-14}}</ref>
* [[Indirekte frispark]]: gives til det modsatte hold ved ureglementerede forseelser, visse tekniske fejl, eller når spillet stoppes pga. fare eller udvisning af en modstander uden en bestemt fejl er sket. Et mål må ikke scores direkte fra et indirekte frispark.<ref name="Regel13">{{cite web |url=http://www.dbujylland.dk/uddannelse_og_traening/traeneruddannelse/Links_litteratur/~/media/Files/DBU_Broendby/fodboldloven/082010_dbu-fodboldloven-1011-indhold_CHH_low/082010_dbu-fodboldloven-1011-indhold_CHH_low.pdf |publisher=DBU Jylland |title=§13 Frispark
|accessdate=2010-01-14}}</ref>
* [[Direkte frispark]]: gives til det ramte hold ved reglementerede forseelser.<ref name="Regel13"/>
* [[Straffespark]]: gives til det ramte hold ved en forseelse, man normalt kan få direkte frispark for, men som er sket i modstanderens straffesparksfelt.<ref name="Regel14">{{cite web |url=http://www.dbujylland.dk/uddannelse_og_traening/traeneruddannelse/Links_litteratur/~/media/Files/DBU_Broendby/fodboldloven/082010_dbu-fodboldloven-1011-indhold_CHH_low/082010_dbu-fodboldloven-1011-indhold_CHH_low.pdf |publisher=DBU Jylland |title=§14 Straffespark
|accessdate=2010-01-14}}</ref>
* Dommeren lader bolden falde: når dommeren har stoppet spillet af en anden grund, som en alvorligt skadet spiller, afbrydelse pga. en person uden for banen eller bolden går i stykker. Dette sker sjældent i de voksnes fodbold.<ref name="Regel8"/>
=== Forseelser ===
{{dobbelt billede|right|Yellow card.svg|60|Red card.svg|60|Spillere advares med et gult kort (to gule kort giver et rødt kort) og udvises med et rødt kort. Disse kort blev første gang brugt ved [[VM i fodbold 1970]] og er brugt lige siden.}}
En forseelse sker når en spiller begår en forseelse ifølge fodboldloven, ligegyldigt om bolden er i spil eller ej. Forseelserne findes i regel 12 og inkluderer:
* Sparker eller forsøger at sparke en modspiller
* Spænder ben eller forsøger at spænde ben for en modspiller
* Springer på en modspiller
* Spytter på en modspiller
* Angriber en modspiller med skulderen
* Slår eller forsøger at slå en modspiller
* Skubber en modspiller
* Tackler en modspiller
* Fingerer en skade for at få frispark eller straffespark
* Tager fodboldtrøjen af under fodboldkampen, fx efter målscoring
* Trodser dommerens instrukser eller irettesættelser
Sker en af ovenstående hasarderet, hensynsløst eller med unødig stor kraft, dømmes [[frispark|direkte frispark]]. Der dømmes også direkte frispark hvis man holder en modstander, spytter efter en modstander eller forsætligt spiller bolden med hånden eller armen.<ref name="Regel13"/>
Dommeren kan straffe en spillers eller udskifters forseelse med en advarsel (gult kort) og udvisning (rødt kort). Det andet gult kort i samme fodboldkamp til sammen spiller giver et rødt kort og dermed en udvisning. En spiller, der har fået et gult kort, nedskrives i dommerens notesbog.<ref>Hornby, s. 14</ref>
[[Fil:Ryan Valentine scores.jpg|thumb|left|En spiller scorer på et straffespark efter en forseelse er begået i straffesparksfeltet]]
En spiller får et straffespark hvis en forseelse er begået i straffesparksfeltet. Hvis en spiller er blevet udvist, kan ingen udskifter erstatte den. Forseelser kan ske til enhver tid og når reglementerede forseelser begås, kan de forklares bredt. F.eks. er straf ved "usportslig opførsel" brugt ved de fleste begivenheder, der bryder med spillets ånd, selv om de ikke tages som nogen bestemt forseelse. En dommer kan give et gult eller rødt kort til en spiller, udskifter eller udskiftet spiller. Ikke-spillere som trænere og støtteteam kan ikke få gult eller rødt kort, men kan blive bortvist fra det tekniske område, hvis de ikke opfører sig efter reglerne og som dommeren dikterer.<ref name="Regel14"/>
Dommeren må fortsætte spillet selvom en forseelsen er begået, såfremt holdet forseelsen er begået imod kan få en fordel ud af det, det vil som oftest sige en målchance. Det kaldes fordelsreglen.<ref name="Glif s. 11"/> Dommeren kan give straffen alligevel, hvis fordelen ikke opstår i en kort periode. Selv hvis straffen ikke gives på grund af fordelen, kan vedkommende der lavede forseelsen stadig straffes ved spillets næste stop.<ref>{{cite web |url=http://www.fodbolddommer.dk/docebo/doceboCms/index.php?mn=docs&op=download&pi=54_203&id=130.|format = PDF |title=Fordelsreglen
|accessdate=2010-01-15}}</ref>
== Styrende organer ==
{{se også|Fodbold i hele verden}}
[[Fil:World Map FIFA.svg|thumb|250px|Regionale fodboldforbund i verden {{legend|#ffb6c1|[[Asian Football Confederation]] i [[Asien]] og [[Australien]]}}
{{legend|#deb887|[[Confederation of African Football]] i [[Afrika]]}}
{{legend|#db7093|[[CONCACAF]] i [[Nordamerika|Nord-]], [[Mellemamerika|Mellem-]] og [[Sydamerika]]}}
{{legend|#8fbc8f|[[CONMEBOL]] i [[Sydamerika]]}}
{{legend|#ffd700|[[Oceania Football Confederation]] i [[Oceanien]]}}
{{legend|#4682b4|[[UEFA]] i [[Europa]] og [[Asien]]}}]]
Det internationale forbund for fodbold (og lignende spil, som [[futsal]] og [[strandfodbold]]) er [[FIFA]]. FIFA's hovedkvarter er beliggende i [[Zürich]].<ref>[http://www.fifa.com/contact/index.html "FIFA's kontakt-side"] FIFA.com, 08. august 2010</ref>
De seks kontinentale forbund, der hører under FIFA er:
* Asien: [[Asian Football Confederation]] (AFC)
* Afrika: [[Confederation of African Football]] (CAF)
* Mellem-/Nordamerika og Caribien: [[CONCACAF|Confederation of North, Central American and Caribbean Association Football]] (CONCACAF; også kendt som The Football Confederation)
* Europa: [[UEFA|Union of European Football Associations]] (UEFA)
* Oceanien: [[Oceania Football Confederation]] (OFC)
* Sydamerika: [[CONMEBOL|Confederación Sudamericana de Fútbol/Confederação Sul-americana de Futebol]] (South American Football Confederation; CONMEBOL)
De nationale forbund styrer fodbold i deres respektive lande. Disse hører generelt hjemme i [[selvstændig stat|selvstændige stater]] (f.eks. [[Dansk Boldspil-Union]] i [[Danmark]]) men nogle hører også under sub-nationale enheder og autonome regioner (f.eks. [[Scottish Football Association]] i [[Skotland]]). 208 nationale forbund er under både FIFA<ref>{{Kilde nyheder |url=http://ekstrabladet.dk/sport/fodbold/udenlandsk_fodbold/international_fodbold/article1111449.ece |work = ekstrabladet.dk|first = Hansen |last = Michael Bjørn|title=Maradona kalder FIFA-regler stupide
|accessdate=2010-01-06|date = 2009-01-16}}</ref> og deres egne kontinentale forbund, 13 andre hører under deres kontinentale forbund, men ikke FIFA.
Nogle fodboldforbund, som ikke anerkendes af FIFA, hører til [[Nouvelle Fédération-Board]] (NF-Board).<ref>{{cite web |url=http://twixtop.info/www/nf-board/wp-content/uploads/Publications_presse/article%20PLAYER.pdf | format = PDF |work = twixtop.info |title=Fodboldens frikæmpere
|accessdate=2010-01-06}}</ref>
== Internationale konkurrencer ==
{{se også|Danmarks fodboldlandshold|Danmarks fodboldlandsholdsspillere}}
[[Fil:Mecz Polska - Armenia 04 ssj 20070328.jpg|thumb|[[Et minuts stilhed]] før en international kamp]]
Den største internationale konkurrence i fodbold er [[VM i fodbold]],<ref name="Glif. s. 76">Glifford. ''Fodbold – en instruktionsbog'', s. 76</ref> organiseret af FIFA. Denne konkurrence holdes hvert fjerde år. Omkring 200 landshold konkurrerer i kvalifikationsturneringen.<ref name="Glif. s. 42">Glifford. ''Fodbold'', s. 42</ref> Finaleturneringen, der afholdes hvert fjerde år, har deltagelse af 32 landshold<ref name="Glif. s. 42"/> i en periode over fire uger.<ref group="A">Antallet af konkurrerende har skiftet. Den største ændring var i [[VM i fodbold 1998|1998]], fra 24 hold til 32.</ref><ref name="Glif. s. 76"/> [[VM i fodbold 2010]] blev holdt i Sydafrika; i 2014 afholdes det i [[VM i fodbold 2014|Brasilien]].<ref>{{cite web | title = 2010 FIFA World Cup South Africa | work = FIFA World Cup website | url = http://www.fifa.com/worldcup/index.html | accessdate =2007-10-07}}</ref>
Der har været en [[Fodbold under Sommer-OL|fodboldturnering]] ved hvert [[sommer-OL]] siden 1900,<ref>Glifford. ''Fodbold'', s. 37</ref> bortset fra 1932 i [[sommer-OL 1932|Los Angeles]]. Før indførelsen af VM, var OL (især i 1920'erne) at regne som verdensmesterskabet og vinderen af OL-fodboldturneringen var derfor også de facto-verdensmester. Oprindeligt var begivenheden kun for amatører,<ref name=Wherebegan>{{cite web |url=http://access.fifa.com/en/history/history/0,3504,4,00.html |archiveurl=http://web.archive.org/web/20070608215029/http://access.fifa.com/en/history/history/0,3504,4,00.html |archivedate=2007-06-08 |title=Where it all began |publisher=FIFA official website |accessdate=2007-06-08}} (webarchive)</ref> selv om professionelle spillere har måttet spille siden [[sommer-OL 1984]], dog med visse begrænsinger. Landene må ikke have deres stærkeste spillere med. I øjeblikket findes OL's herreturnering for spillere under 23 år. Før i tiden måtte et maksimum på tre spillere over 23 år, spille med i OL.<ref>{{cite web |title=Football - An Olympic Sport since 1900 |work=IOC website |url=http://www.olympic.org/uk/sports/programme/index_uk.asp?SportCode=FB |accessdate=2007-10-07}}</ref>, men det stoppede ved OL i 2008. OL-konkurrencen er ikke så prestigefyldt som VM. En kvindeturnering blev lavet i 1996, ligesom herreturneringen. Alle kvindelige landshold kan, uden aldersgrænse, deltage i OL-turneringen, som anses for at være lige så stort som [[kvindernes VM i fodbold]].
| |||