Technicolor: Forskelle mellem versioner

Det viste sig dog, at farve på film ikke skuleskulle blive en stor succes lige med det samme. For det første var det dyrere at fotografere i farver end i sort-hvid, så derfor var det ikke alle der var villige til at investere i Technicolor. For det andet havde firmaet patent på deres kameraer, og de blev ikke solgt kommercielt. DerimodFilmstudier skullemåtte filmstudierderfor låne deres kameraer, når de skulle indspille film, hvilket ikke mange kunne se fidusen i.

Technicolors store redning kom i form af [[Walt Disney]], som viste interesse for muligheden i at frembringe farver til sine tegnefilm. Han eksperimenterede med farver på sin kortfilmsserie [[Silly Symphonies]], og dette blev vel modtaget blandt publikum og var en af grundene til, at han besluttede sig for at producere en animationsspillefilm. [[Snehvide og de syv dværge]] udkom i [[1937]] og blev en kæmpe succes hos både kritikere og publikum, og dette fik andre filmstudier med på vognen, hvor film from [[Robin Hood (film fra 1938)|Robin Hood]] og [[Troldmanden fra Oz (film)|Troldmanden fra Oz]] fulgte efter.

Technicolor blev på mange måder nærmest synonymt med [[Hollywoods guldalder]]. Det ervar især musicalfilm, som benyttede sig at det karakteristiske udseende, som en fremstilling af noget eventyrligt. [[Vincente Minnelli]]s [[En Amerikaner i Paris]] og [[Gigi (film fra 1958)|Gigi]] er gode eksempler på dette

Da [[Hollywoods studiosystem]] faldt fra hinanden, sluttede æraen også for Technicolor. Dog havde firmaet en afdeling i [[England]] som fortsatte, og det var især de italienske [[gallio]]-film som stadig benyttede processen i [[70'erne]].