Syndebuk: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
Nico (diskussion | bidrag) m småedit |
||
Linje 3:
[[Fil:Bundesarchiv Bild 183-R99542, München, Judenverfolgung, Michael Siegel.jpg|thumb|[[NSDAP|Det tyske nazistparti]] gjorde [[jøder]], både enkeltvis og som gruppe, til syndebukke for [[Weimarrepublikken|det tyske rige]]s ulighedsproblemer efter [[Versaillestraktaten|nederlaget]] i [[1. verdenskrig]]. Billedet viser de [[antisemitisme|antisemitiske]] elitetropper i [[SS]] som i marts 1933 [[jødeforfølgelser|tvinger]] den tyskjødiske advokat Michael Siegel til at gå barfodet gennem [[München]]s gader med skiltet «Jeg vil aldrig mere klage til politiet» (''Ich werde mich nie mehr bei der Polizei beschweren'') som en [[offentlig ydmygelse]].]]
En '''syndebuk''' (alternativt et ''[[offer|offerlam]]'') er et menneske eller en gruppe mennesker, der ofte uretmæssigt tildeles [[skyld]] og [[ansvar]] for [[fejl]], [[fiasko]]er eller andre konfliktfremkaldende forhold, som de
==Historie==
Linje 13:
Netop at ''udpege'' syndebukke har til alle tider vist sig at være et vigtig [[propaganda]]redskab og politisk værktøj. For eksempel udpegede [[nazisme|nazisterne]] [[jøder]]ne som de ansvarlige for det økonomiske uføre og det politiske kollaps i [[Tyskland]]. Grupper, der traditionelt er blevet udpeget som syndebukke i forskellige sammenhænge, omfatter [[Neger|sorte]], [[indvandrer]]e, [[kommunist]]er, [[kapitalist]]er, [[heks]]e, [[kvinde]]r, [[fattigdom|fattige]], [[jøder]], [[spedalsk|spedalske]], [[homoseksuel]]le, [[sigøjnere]], [[handicap]]pede, [[socialt udsatte]] og en lang række andre grupper, som oftest er [[minoritet|minoritetsgrupper]].
I postindustrialiserede samfund bliver det i stadig stigende grad fordømt at udpege [[minoritet]]sgrupper som syndebukke.
==Referencer==
| |||