Forskel mellem versioner af "Alfred den Store"

Ingen ændring i størrelsen ,  for 2 år siden
småret
(småret)
[[Fil:Statue d'Alfred le Grand à Winchester.jpg|thumb|250px|right|Statue af Alfred den store, Winchester, [[Hampshire]]]]
'''Alfred den Store''' ([[oldengelsk]]: Ælfrēd, Ælfrǣd, "alfe-råd"; [[849]] – [[26. oktober]] [[899]]), var konge af [[Wessex]] fra 871 til 899. Alfred er kendt for sit forsvar af de [[angelsakserne|angelsaksiske kongedømmer]] i [[England|Sydengland]] mod [[vikingerne]].
Alfred er [[helgen]] i både den [[romerskkatolske kirke|katolske]] og den [[græsk-ortodokse kirke]], og i [[den anglikanske kirke]] er han en af den kristne kirkes helte. Den 26. oktober er hans [[helgendag]].
 
I den korte periode, hvor Alfreds ældre brødre [[Æthelbald af Wessex]] og [[Æthelberht af Wessex]] regerende, blev Alfred ikke nævnt i kilderne. Hans offentlige liv begyndte i 866 ved tiltrædelsen af hans tredje bror, [[Æthelred af Wessex]]. Det er i den periode, at [[biskop Asser]] benyttede sig af den særlige titel, "Secundarius", som han knytter til Alfred . Det kan betyde, at Alfred var en slags keltiske [[tanist]], dvs. en anerkendt tronfølger tæt forbundet med den regerende monark. Det er muligt, at det var godkendt af Alfreds far eller af det anglo-saksiske råd, [[Witan]], for at sikre mod uoverensstemmelser ved arvefølgen, hvis Æthelred skulle falde i kamp. Det er velkendt at krone en efterfølger som kronprins og hærfører blandt andre [[germansk]]e stammer som [[svensker]]ne og [[franker]]ne - stammer, som anglo-sakserne er nært beslægtet med.
 
I 868 gjorde Alfred og [[Æthelred]] et mislykket forsøg på at holde de invaderende danske vikinger (den [[Store Hedenske Hær]]) ude af nabokongeriget [[Mercia]].<ref>[angelsaksiske krønike/http://www.gutenberg.org/files/657/657.txt] – Fri licens version af Gutenberg Projektet. Bemærk: Denne elektroniske udgave er en samling af materiale fra ni forskellige eksisterende versioner af Krønikerne. Den indeholder primært oversættelse af Rev pastor James Ingram. Kilde tekst</ref>. Alfred og hans bror betalte tribut til de danske vikinger, som undlod at angribe [[Wessex]] de næste to år.
I slutningen af 870 angreb danskerne [[Wessex]], og året efter blev der udkæmpet ni forskellige slag. Efter et heldigt udfald af [[Slaget ved Englefjeld]] 31. december 870, fulgte [[Slaget ved Reading]] den 5. Januar 871, hvor [[Wessex]] led et alvorligt nederlag. Det lykkedes dog for Alfred og hans bror at reorganisere styrkerne og vinde slaget ved Ashdown og [[Slaget ved Berkshire Downs]]. De to sejre tilskrives for en stor del Alfreds indsats.
Den 22. januar blev styrkerne i [[Wessex]] besejret og ved [[Slaget ved Merton]] den 22. marts, blev Kong Æthelred dræbt. Derimellem var der måske yderligere to kamphandlinger.
 
Skattefund fra vikingernes besættelse af [[London]] i 871/2 er udgravet i Croydon, Gravesend, og ved Waterloo Bridge; fundene tyder på, at omkostningerne ved fredsslutningen med vikingerne var noget mere bekostelige, end Asser beskriver. I de næste år besatte danskerne andre dele af [[England]], og i 876 lykkedes det [[Guthrum den uheldige]] at slippe forbi den engelske hær og angribe det engelskbesatte område [[Wareham]] i Dorset. Alfred forsøgte at belejre dem, men han var ude af stand til at tilbageerobre Wareham. Derfor forhandlede han fred med udveksling af gidsler og løfter, som danskerne svor ved en hellig ring, som blev brugt ved dyrkelse af [[Thor]]. Danskerne brød alligevel fredsaftalen og myrdede alle de engelske gidsler og flygtende i mørket til Exeter i Devon. Dér belejrede Alfred dem, og da en dansk hjælpeflåde blev ødelagt i en storm, var danskerne nødt til at trække sig tilbage til [[Mercia]]. Allerede i 878 vendte de tilbage og angreb [[Chippenham]], hvor Alfred havde boet i julen. ”De fleste af indbyggerne blev dræbt - undtagen Kong Alfred, og med ham drog en lille gruppe fra træ til træ og sump til sump, og efter påske byggende han en fæstning i [[Athelney]] i marsken i Somerset, og derfra kæmpende han imod fjenden” . Det lykkedes Alfred at stifte en effektiv modstandsbevægelse mod danskerne og mobilisere de lokale militser fra [[Somerset]], [[Wiltshire]] og [[Hampshire]] fra fortet på [[Athelney]], en ø i marsken nær [[North Pethertonm]]. En historie om Alfred den Store, som går tilbage til det 12. århundredes krøniker, fortæller, hvordan han efter flugten fik husly i Somerset hos en bondekone, som ikke kendte ham. Hun bad ham holde øje med de brød, som hun var ved at bage på et bål. Alfred tænkte på sine problemer og brødet brændte og konen blev rasende. Da hun fandt ud af Alfreds identitet, undskyldte hun, men det ville han ikke høre tale om.
En anden anekdote fortæller, at Alfred, forklædt som præst, forsøgte at komme ind i Guthrums lejr for at spionere. Begge historier har et propagandistisk formål, og Alfred bliver fremstillet som en from og ydmyg kristen med handlekraft i den fortvivlende situation, han befandt sig i som konge i et øde marskområde. Begge historier er med i den britiske forfatter [[Bernard Cornwell]]s romaner 'Saksernes krøniker' fra omkr. 1960 med Alfred som en af de vigtigste personer.
Dette var lavpunktet i de angelsaksiske kongerigers historie. Rigerne var erobret af danskerne og blev enten regeret af dem eller af deres skyggekonger. Undtagelsen var det lille område i marsken i [[Wessex]], hvor Alfred nu samlede sine troppermænd til modangreb.
 
== Referencer ==
Anonym bruger