Justinian 1.: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
link |
Giver en korrekt sekundær kilde til Platons akademi da mange forveksler det med det Neoplatoniske akademi, som altså er noget helt andet |
||
Linje 8:
Indenrigspolitisk hævdede Justinian sin fyrstemagt og gennemførte pragtbyggerier og store udvidelser af hovedstaden [[Konstantinopel]]. Blandt de berømteste resultater af hans byggevirksomhed var den store kirke [[Hagia Sofia]] (nu Sofiamoskeen), som indviedes 537. Hans styre var dog ikke lige populært blandt undersåtterne, og 532 kom det til den såkaldte Nika-opstand i hovedstaden, hvor tilhængerne af byens væddeløbspartier gik sammen om et oprør, som udslettede en stor del af hovedstaden. Justinian fik sin mest betroede general Belisarius til at slå opstanden ned og fik 50.000-60.000 oprørere dræbt. Opstanden havde nær havde kostet ham tronen. I 540'erne ramtes Konstantinopel af en omfattende pestepidemi. Hans styre var stærkt afhængigt af generaler som Belisarius og statsmænd som kvæstoren Tribonian.
En vigtig begivenhed i hans regering var udgivelsen af den samlede [[romerret]] [[Corpus Juris Civilis]]; første udgave [[7. april]] [[529]] med flere udvidelser frem til [[534]]. Religiøst fastholdt han kejserens absolutte ret til at bestemme undersåtternes trosretning, og han lukkede resterne af den førkristne filosofskole i [[Athen]] (ikke at forveksle med Platons akademi). En myte er, at Justinian lukkede selve [[Platons akademi]], men sandheden er nu at akademiet allerede blev ødelagt i 86 f.Kr. af den romerske general [[Sulla]]. I 410 e.Kr. blev en neoplatonisk skole bygget eller "genopbygget", som ingen institutionel forbindelse havde til Platons akademi, og som promoverede mysticisme. Det var den, som blev lukket af Justinian. Andre skoler i [[Konstantinopel]], [[Antiochia]] og [[Alexandria]] (vigtigste byer i Det Byzantinske Rige) fik lov til at fortsætte. Så myten om at Justinian lukkede selve Platons berømte skole ned, er ikke korrekt.<ref>
Lige så berømt som Justinian er hans hustru, kejserinde [[Theodora]], som kom fra en fattig cirkusfamilie, og hvis fortid af skandaleskribenter skildres som meget tvivlsom. Hun opnåede stor politisk indflydelse og menes at have været med til at redde mandens trone ved [[Nika]]-opstanden, ligesom hun beskyttede fremtrædende personer. Hun døde 548; ægteskabet var barnløst.
| |||