Johann Adolph Hasse: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m →‎top: der forekommer at være bred enighed om markering af problemer ved brug af AWB
Rmir2 (diskussion | bidrag)
udvidet en smule (fra norsk wiki)
Linje 1:
{{forældet|Kopieret tekst fra gammelt opslagsværk, og det er rimeligt at formode at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes.}}
 
[[Fil:Johann Adolf Hasse.jpg|thumb|Johann Adolph Hasse.]]
'''Johann Adolph Hasse''' ([[25. februar]] [[1699]] ved [[Hamburg]] – [[16. december]] [[1783]] i [[Venedig]]) var en [[Tysk-romerske rige|tysk]] [[opera]][[komponist]].
Line 23 ⟶ 21:
Hasse havde ganske tilegnet sig den italienske ([[Neapel|neapolitanske]]) operas stil; han frembragte med stor lethed, besad megen melodiøs opfindsomhed og ikke ringe karakteriseringsevne, vidste at skrive udmærket for sangerne og at underordne [[orkester]]et under sangen og imødekom på de fleste punkter tidens smag, hvilket allerede forklarer den lykke, hans operaer gjorde.
 
== KilderLiv og virke ==
[[Fil:Hh-hassehaus.jpg|thumb|''Hasse-Haus, ''Hasses fødested i Bergedorf]]
 
=== Ungdom og tidlig karriere ===
Johann Adolf Hasse blev født ind i en organistfamilie, som i flere generationer sad inde med organisptstillingen ved ''St. Petri und Pauli''-kirka i [[Bergedorf]]. [[Peter Hasse den ældre]] var hans oldefader.
 
Hasse studerede sang i [[Hamborg]] fra 1714 og blev ansat som [[tenor]]sanger ved Hamborgs ''[[Oper am Gänsemarkt]]'' i 1718 efter en anbefaling af digteren [[Johann Ulrich von König]]. Året efter blev han engageret som sanger ved ''Opernhaus am Hagenmarkt'' i [[Braunschweig]]. Med sig selv i titelrollen opførte han her sin første opera, ''Antioco'' (1721). Eftersom Nordtyskland ellers havde få muligheder at byde på, rejste han i 1722 til [[Napoli]], hvor han studerede komposition hos [[Nicola Porpora]] og [[Alessandro Scarlatti]].
 
=== "''Il divino Sassone''" ===
[[Fil:Faustina by Carriera.jpg|thumb|Hasses ektefelle, Faustina Bordoni. Maleri av [[Rosalba Carriera]]]]
Efter en stor succes med operaen ''Sesostrate'' ved det velrenommerede ''Teatro San Bartolomeo'' i [[Napoli]] 13. maj 1726, fulgte en række vellykkede opføelser av nye operaer som førte til, at Hasse etablerede sig i toplaget blandt operakomponisterne i Italien. I 1727 blev han [[kapelmester]] ved konservatoriet i Venedig, og under [[karnevalet i Venedig]] 1730 fik han en stor succes med operaen ''[[Artaserse (Hasse)|Artaserse]]''. Dette var det første samarbejde med [[Libretto|librettisten]] [[Pietro Metastasio]], som han knyttede et livslangt venskab med. Under tilnavnet ''«il divino Sassone»'' ("den guddommelige sakser") var Hasse nu kendt over hele Italien.
 
I 1730 giftede han sig med [[Faustina Bordoni]], en af tidens fremmeste [[mezzosopran]]er, og skrev siden altid [[primadonna]]partierne for hende. Fra 7. juli til 8. oktober 1731 var begge engagerede i [[Dresden]], hvor Hasse den 13. september 1731 uropførte operaen ''Cleofide''. [[Johann Sebastian Bach]] og hans ældste søn [[Wilhelm Friedemann Bach|Wilhelm Friedemann]] var blandt tilhørerne. I årene efter var de ofte i [[Semperoper|Dresdner Hofoper]] for at høre ''hübsche Liederchen'' (omtrentlig "smukke viser"), som var Bachs mildt ironiske karakteristik af Hasses arier.
 
Kong [[August 2. af Polen|August den sterke]] tildelte ham titlen "''Königlich Polnischen und Kurfürstlich Sächsischen Kapellmeisters''", men Hasse tiltrådte officielt først 1. december 1733, under den nye konge, [[August 3. af Polen|August III]]. I mellemtiden rejste Hasse og Bordoni rundt i Italien, hvor han opførte flere operaer og dominerede operascenen.
 
=== Succes og rivalisering ===
Under sin 30-årige tjenestetid som hofkapelmester i Dresden, formede Hasse byens opera til at blive en af sin tids topensembler. Ved siden af sangerne, med Faustina Bordoni som primadonna, blev det nyorganiserede orkester regnet som så forbilledligt, at [[Jean-Jacques Rousseau]] i sin ''[[Encyclopédie]]'' (artiklen «Orchestre») brugte musikernes podieplacering som et mønstergyldigt eksempel. Det kongelige hof i Dresden gav Hasse og Bordoni en stor grad af frihed således, at de fik anledning til at pleje egne kontakter i Italien, deres egentlige kunstnerlige hjemsted. Det findes belæg for at ægteparet foretog mindst fem længere udenlandsrejser: fra november 1734 til januar 1737, fra september 1738 til slutningen af 1739, fra april 1744 til sensommeren 1745, fra juli 1746 til begyndelsen af januar 1747, og en rejse i løbet af året 1754. Turene gik ofte til Venedig, hvor Hasse ejede et hus, som han købte i 1735.
 
[[Fil:Johann Adolph Hasse by Balthasar Denner.jpg|thumb|Johann Adolf Hasse i 1740, maleri af Balthasar Denner.]]
I slutningen af 1734 skal Hasse have været i [[London]] for at opføre en omarbejdet version af sin ''Artaserse'' med ensemblet ''Opera of the Nobility'' under ledelse af [[Nicola Porpora]], men dette findes der ikke noget entydigt belæg for. I henhold til enkelte kilder afviste Hasse invitationen fra London med den begrundelse, at han ikke var i stand til at konkurrere mod [[Georg Friedrich Händel]]. Han kan også have ønsket at undgå Porpora, som han ikke stod på god fod med, men det var ikke til at undgå, da Porpora kom til Dresden i 1748. Hoffet udnævnte Porpora til kapelmester og sanglærer for prinsesse [[Maria Antonia af Bayern|Maria Antonia Walpurgis]], og snart udbrød der en række konflikter mellem de to kapelmestre. Eksempelvis skal Porpora have påstået, at Hasse med hensigt skrev arien «Se tutti i mali miei» i operaen ''Demofoonte'' således, at den blotlagde de sanglige svaghederne hos Porporas elev [[Regina Mingotti]], men i realiteten hørte arien til Faustina Bordonis rolle i operaen. Den 7. januar 1749 blev Hasse udnævnt til overkapelmester og fik dermed overtaget, til gengæld voksede Regina Mingotti op som publikumsfavoritten blandt ensembelets sangstjerner. Faustina Bordoni trak sig tilbage fra scenen i begyndelsen af 1751, efter den sidste opførelse af Hasses opera ''Ciro riconosciuto'', sandsynligvis fordi hendes stemme var begyndt at vise aldringstegn. Porpora forlod Dresden i begyndelsen af 1752.
 
På invitation af det franske hof var Hasse i Paris fra maj til august 1750. De fremtrædende repræsentanter for den franske oplysningstid, filosofferne [[Voltaire]] og Rousseau, fejrede ham som en budbringer fra den italienske musik-kultur, som de anså som overlegen deres hjemlige franske. For Hasse var invitationen til Paris højdepunktet for hans europæiske ry.
 
=== Syvårskrigen ===
Med udbruddet af [[Syvårskrigen]] gik Hasses store tid (''Ära Hasse'') i Dresden mod enden. Den 9. september 1756 besatte [[Frederik 2. af Preussen|Fredrik den Stores]] tropper byen. Kongen, en passionert fløjtenist og amatørkomponist, var en stor beundrer af Hasses kunst, og til trods for krigstilstanden benyttede han enhver lejlighed til at musicere med ægteparret Hasse. Alligevel blev de ikke forskånet fra krigens realiteter, under kanonaden mod Dresden den 19. juli 1760 brændte deres bolig ned sammen med manuskripter af Hasses samlede værker, som var i færd med at blive klargjort for offentliggørelse. Familien begav sig til [[Wien]] i januar 1761, hvor Hasse i hovedsagen arbejdedet som musiklærer for ærkehertuginderne Maria Carolina og [[Marie Antoinette af Frankrig|Maria Antonia]].
 
=== Wien og Venedig ===
Efter, at krigen var slut, vendte Hasse og Bordoni tilbage til Dresden i 1763. Umiddelbart efter kong August IIIs død 5. oktober 1763, så efterfølgeren [[Frederik Christian af Sachsen|Frederik Christian]] sig nødt til at afskedige dem, da krigen havde ruineret landet økonomisk. Frederik Christian døde brat vel to måneder senere, 17. december 1763, og Hasse skrev og dirigerede musikken til sine to forhenværende tjenesteherrers gravfærder før han den 20. februar 1764 rejste til Wien. Der var tilhengerskaren til [[Christoph Willibald Gluck]]s reformopera tiltagende, mens det kejserlige hof fortsat holdt fast ved den traditionelle [[opera seria]]en. Med det "tragiske intermesso" ''Piramo e Tisbe'' (november 1768) nærmede Hasse sig forsigtigt den reformerede operagenre, og holdt selv dette værk som sit mest vellykkede.
 
[[Fil:Chiesa San Marcuola.jpg|thumb|San Marcuola i Venedig.]]
I anledning bryllupet mellem ærkehertug Ferdinand og prinsesse Maria Beatrice d'Este gav [[Maria Theresia af Østrig]] Hasse opdraget med at skrive festoperaen ''Ruggiero'' til en nyskrevet [[libretto]] af [[Pietro Metastasio|Metastasio]]. Uropførelsen skete i [[Milano]]s ''Teatro Regio Ducale'' den 16. oktober 1771, men den store begejstring udeblev. Væsentlig mere opmærksomhed fik den femtenårige [[Wolfgang Amadeus Mozart]]s opera ''[[Ascanio in Alba]]'' som blev opført dagen efter. Både Hasse og Metastasio afsluttede sine respektive livsværk med ''Ruggiero'', og det fremgår af korrespondence, at Hasse og Metastasio indså, at tiden for den kunstæstetik, som de to havde kultiveret, var ovre. Hasse skal have udtalt, at Mozart kom til at overskygge dem alle.<ref>«Dieser Knabe wird uns alle vergessen machen.»</ref>
 
I april 1773 flyttede Hasse og Bordoni til Venedig, hvor han tilbragte sin livsaften med at undervise og skrive kirkemusik. Bordoni døde den 4. november 1781, den [[artrit]]plagede Hasse vel to år senere. De er begge begravede ved kirken ''San Marcuola'' i Venedig.<ref>[http://hasse-gesellschaft-muenchen.de/jahasse/kurzbiografie/ Kortbiografi], ''Johann Adolph Hasse Gesellschaft München''</ref> Hasse var allerede glemt, da han døde, og fik ingen gravsten før F.S. Kandler finansierede en. Kandler skrev også en biografi om Hasse i 1820.<ref>Grove section 6, «Last years».</ref>
 
== Noter ==
{{Reflist}}
 
== Litteratur ==
* {{runeberg.org|salmonsen|2|10|0966.html Hasse, 1) Johann Adolf}}