Fortolkningsfællesskab: Forskelle mellem versioner

m
stilistiske ændringer
m (Bot: Migrerer 2 interwikilinks, som nu leveres af Wikidatad:q4992868)
m (stilistiske ændringer)
'''Fortolkningsfællesskaber''' ([[Engelsk (sprog)|en.]] ''Interpretive communities'') er et teoretisk [[koncept]]begreb, der anvendes inden for den litterærelitteraturvidenskabelige kritiktilgang kendt "læserteori",som "læser-response" teori[[Receptionsteori|receptionsæstetikken,]] læserorienteretder litteraturteori; detengelsk engelskeofte udtrykgår erunder betegnelsen ''reader-response criticism''. Det er blandt andet blevet anvendt [[1976]] af den amerikanske litteraturkritiker [[Stanley Fish]] i en artikel "Interpreting the ''Variorum''".<ref>Stanley Fish, ''Is There A Text in This Class'', Harvard U. Press, (1980), 147–174 — ''Variorum'' : latin for 'af forskellige [personer]', fra udtrykket ''cum notis variorum'' ('med noter af adskillige personer') ofte brugt på titelbladet i nederlandske udgaver ([[:en:Variorum#Etymology|Variorum]] {{en sprog}})</ref> Idéen er, at en [[tekst]] ikke giver mening uden for et [[fællesskab]], der har et sæt af fælles kulturelle [[Norm (sociologi)|normer]]: "teksten bidrager med ordene, fællesskabet med meningen". Den kulturelle sammenhæng inkluderer ofte [[forfatter]]ens hensigt, men er dog ikke begrænset hertil. Ifølge Fish fortolker man tekster, fordi man er en del af et ''fortolkende fællesskab'', som giver en særlig måde at læse en tekst på. Han hævder, at man ikke kan vide om en person er en del af et specifikt ''fortolkende fællesskab'' eller ej, fordi enhver [[kommunikation]] om en sådan afklaring selv skulle fortolkes. Og det betyder, at fordi det er svært eller umuligt at undslippe netop dét ''fortolkende fællesskab'' man er en del af, er det også svært at bestemme dets grænser. Ideen har været meget indflydelsesrig inden for læserorienteret [[litteraturteori]], selv om den også har været meget kontroversiel. Fishs opfattelse har ofte været fortolket som værende [[Relativisme|relativistisk]]: "ord har ingen betydning," skønt det ikke er hvad Fish mener. Tværtimod er han en varm fortaler for sine egne læsninger af forskellige tekster. Han vil snarere påpege at læsning af tekster er kulturelt betinget eller konstrueret.
 
Idéen er at en [[tekst]] ikke giver mening uden for et [[fællesskab]], der har et sæt af fælles kulturelle [[Norm (sociologi)|normer]]. I kort form: "teksten bidrager med ordene, fællesskabet med meningen". Den kulturelle sammenhæng inkluderer ofte [[forfatter]]ens hensigt, men er dog ikke begrænset hertil.
Ifølge Fishs opfattelse på dette tidspunkt fortolker man tekster, fordi man er en del af et ''fortolkende fællesskab'', som giver en særlig måde at læse en tekst på. Desuden hævder han, at man ikke kan vide om en person er en del af et specifikt ''fortolkende fællesskab'' eller ej, fordi enhver [[kommunikation]] om en sådan afklaring selv skulle fortolkes. Og det betyder, at fordi det er svært eller umuligt at undslippe netop dét ''fortolkende fællesskab'' man er en del af, er det også svært at bestemme dets grænser.
 
Ideen har været meget indflydelsesrig inden for læserorienteret [[litteraturteori]], selv om den også har været meget kontroversiel. Fishs opfattelse har ofte været fortolket som værende [[Relativisme|relativistisk]]: "ord har ingen betydning," skønt det ikke er hvad Fish mener. Tværtimod er han en varm fortaler for sine egne læsninger af forskellige tekster. Han vil snarere påpege at læsning af tekster er kulturelt betinget eller konstrueret.
 
== Litteratur ==
* Fish, Stanley Eugene:(1980) ''Is There a Text in This Class?'', Cambridge: Harvard, 1980.
* Hans Hauge: ''Dekonstruktiv teologi'', ANIS, 1986, ISBN 87-7457-055-2, bl.a. s. 28, 105
 
== Eksterne henvisninger ==
596

redigeringer