Johannes Ewald: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
{{Infoboks kunstner |wikidata=alle |ingen_wikidata=}}
Rmir2 (diskussion | bidrag)
m indsat intern henvisning
Linje 82:
Det varede en stund, inden han her kunne komme til ro; han blev trods alle indsigelser ved sin plan at ville gifte sig og sætte bo, og Schønheyder måtte ty til de hårdeste ord og trusler for at få ham til at opgive denne fortvivlede tanke. "''Ligesom denne Elskovshandel er begyndt,''" skriver han, "''saa har De ogsaa hærdet Dem i den paa samme Maade, nemlig at gjøre Deres Indbildning skummende af Paafund og Drømmerier -- og Deres Hjærte mere bittert og stormende mod alle andre Mennesker uden dem, der smigre Deres Naragtighed, Deres Stolthed og Deres Begjærlighed, at gjøre alt dette ved daglig Drukkenskab!''" <ref>Olsen, C.F., ''Kjöbenhavns flyvende Post''. Interimsblad nr. 50-56. løverdagen den 23de Juni 1835. ''Digteren Johannes Ewalds Liv og Forholde i Aarene 1774-77, oplyste ved Breve fra Dr. Schønheyder, Ewald selv og Kammerjunker Frederik v. Molke''. Af Frederik Christian Olsen, Overlærer ved den lærde skole i Helsingør.</ref> Den forfærdelige sygdom, som nu tog nyt tilløb og for en tid bragte ham døden nær, mens det mishandlede legeme ligesom bukkedes sammen, gjorde en sørgelig ende på denne strid; da han igen kom til kræfter, var rusen forbi, men han selv fattigere på venner, uden arbejdslyst og arbejdsevne.<ref name="DBL 637"/>
 
Kun en enkelt lysstråle nåede ind i denne mørke tid, forholdet til herskabet på Krogerup, kammerherrerinde[[ Sophia Henriette von Moltke|kammerherreinde von der Maase]] og hendes moder, generalinde Moltke, hvis Søn Frederik han havde undervist som dreng. Samme [[Frederik Moltke]] var nu kammerjunker hos [[Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel|enkedronningen]] og kom jævnlig fra [[Fredensborg]] til Krogerup, hvor han da også besøgte den syge digter, som var genstand for hans levende beundring og nu også snart vandt hans personlige venskab. Ad denne Vej kom Ewald da atter i forhold til hoffet; han fik nogen understøttelse gennem [[Ove Høegh-Guldberg]], skrev en ode om Indfødsretten og festdigte til enkedronningen og [[Arveprins Frederik|Arveprinsen]] og hævedes derved også i sine ældre venners øjne.<ref name="DBL 637"/>
 
Af varig betydning er dog kun få digte fra denne tid, således det betalte bryllupsdigt: ''Dæmp Harpens Klang!'', ''Ode til Sjælen'' og den prægtige sang ''Til min Moltke'': "Sværdets Hvinen og Skraldet af Skjolde".<ref name="DBL 637"/>