Kabelbane: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Datomærker tekstkilde-skabeloner
Linje 10:
 
== Teknik og drift ==
Kabelbanernes størrelse og indretning varierer stærkt. Nogle er lange og kunne lige så godt have været en jernbane, hvis det ikke havde været for den høje stigningsgrad. Andre er ganske korte og bruges f.eks. i byer med store højdeforskelle. Stigningsgraden varierer mellem 25 og 87,8110%,( Schwyz-Stoos); men ligger som oftest mellem 40 og 50 %. For den enkelte bane kan stigningsgraden være den samme hele vejen, eller den kan variere lidt undervejs alt afhængig af de lokale forhold.
 
Med sådanne stigningsgrader kan almindeligt jernbanemateriel ikke bruges, hvorfor specialindrettede vogne er nødvendige. Der findes to hovedtyper for sådanne. Den ene er lavet med en trekantet undervogn, der udligner stigningsgraden således, at en normal vognkasse kan placeres vandret ovenpå. Den anden er indrettet som en [[kupevogn]], men med hver enkelt kupe højere beliggende end den forgående. Perronerne på de tilhørende stationer er opbygget som trapper, i det der dog nogle steder er suppleret med elevatorer, så barnevogne og kørestole også kan medbringes i bestemte kupeer. For begge typer vogne gælder i øvrigt, at størrelsen varierer så stærkt som fra 20 til 450 passagerer.