Aarhus Letbane: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
ce
Historie
Linje 25:
'''Aarhus Letbane''' er et [[letbane]]system under opbygning i [[Aarhus]] og de omkringliggende kommuner. Den første etape mellem [[Aarhus Hovedbanegård|Aarhus H]] og [[Aarhus Universitetshospital Station|Universitetshospitalet i Skejby]] (en del af [[Linje L2 (Aarhus Letbane)|Linje 2]]) blev taget i brug 21. december 2017.<ref>{{cite web | url = https://www.dr.dk/nyheder/regionale/oestjylland/snoren-er-klippet-de-foerste-passagerer-triller-med-aarhus-letbane | title = Snoren er klippet: De første passagerer triller med Aarhus Letbane | publisher = DR | date = {{dato|21-12-2017}} | first1 = Kasper | last1 = Thulstrup | first2 = Sarah Friis | last2 = Elkjær }}</ref> De første to linjer vil fuldt udbygget komme til at bestå af en nybygget strækning fra Aarhus til [[Lisbjerg (Aarhus Kommune)|Lisbjerg]] og [[Lystrup (Aarhus Kommune)|Lystrup]] samt de tidligere jernbaner [[Odderbanen]] mellem Aarhus og [[Odder (by)|Odder]] og [[Grenaabanen]] mellem Aarhus og [[Grenaa]].
 
Det var meningen, at den første del mellem [[Aarhus Hovedbanegård|Aarhus H]] og [[Aarhus Universitetshospital]] skulle indvies 23. september 2017. Indvielsen blev imidlertid aflyst dagen før på grund af manglende sikkerhedsgodkendelser.<ref>[http://www.dr.dk/nyheder/indland/letbanedirektoer-har-kendt-til-manglende-godkendelse-i-tre-dage Letbanedirektør har kendt til manglende godkendelse i tre dage], dr.dk. 22. sept. 2017. Hentet 23. sept. 2017</ref> Aarhus Letbane oplyste 9. oktober 2017, at man afventerafventede at få alle godkendelser på plads, før en ny åbningsdato vilville blive meldt ud.<ref name="status-9okt">[http://www.letbanen.dk/nyheder/nyheder/2017/status-9okt/ ''Status på godkendelse af Aarhus Letbane''], Aarhus Letbane, 9. oktober 2017.</ref> Den 20. december 2017 gav [[Trafikstyrelsen]] en betinget godkendelse til at køre med passagerer, og kørslen indledtes dagen efter.
 
Den færdige letbane får en samlet længde på ca. 110 km og 48 stationer. Det forventes, at den vil få 56.100 daglige påstigninger. Den mest benyttede linje forventes at få 40.000 daglige påstigninger. Derudover er der planer om yderligere letbaner til [[Hinnerup]], [[Brabrand]] og [[Hasselager]].<ref>[http://www.letbanen.dk/om-letbanen/vision/ ''"Fingerplan" binder Østjylland sammen''], Aarhus Letbane. Besøgt 12. september 2017.</ref>
 
== Historie ==
Med anlæggelsen af Aarhus Letbane er det tredje gang, at der er kommet skinner i Aarhus' gader. Den første gang var da [[Aarhuus Sporvejsselskab]] åbnede en kort [[hestesporvogn]]slinie mellem banegården og [[Store Torv]] 31. maj 1884. Den blev indstillet ca. 22. maj 1895.<ref>[http://www.vognstyrer.dk/Sporvogne/AaSS/Driften/AaSSdrift.htm ''Aarhuus Sporvejsselskab''], Vognstyrer.dk, besøgt 27. december 2017.</ref> Anden gang var da [[Aarhus Elektriske Sporvej]] åbnede en elektrisk sporvognslinie mellem [[Dalgas Avenue]] og [[Trøjborgvej]] 7. juli 1904. Den blev overtaget af [[Aarhus Kommune]] 1. januar 1928, der videreførte driften under navnet [[Århus Sporveje]]. 1. januar 1930 blev linien forlænget til [[Marienlund (Aarhus)|Marienlund]], og der åbnedes en ny linie 2 fra Banegården til [[Harald Jensens Plads]]. Den blev senere forlænget til henholdsvis [[Kongsvang]] 1. november 1935 og til Marienlund 27. oktober 1945. De to sporvognslinier blev omstillet til busdrift 7. november 1971.<ref>''Århus Sporveje'' af Th. Ring Hansen og Peer Goe Jacobsen. Sporvejshistorisk Selskab, 1971. S. 106-111.</ref>
1. etape af Aarhus Letbane skal benytte [[Aarhus Nærbane]]s spor samt et nyt dobbeltspor fra [[Nørreport (Århus)|Nørreport]] i Aarhus, over Skejby til Lystrup. Da der også udbygges til dobbeltspor mellem [[Aarhus Hovedbanegård|Aarhus H]] og Nørreport, vil der være dobbeltspor på hele strækningen Aarhus H-[[Lystrup Station|Lystrup]] (via Skejby). Denne etape er vedtaget i ''Lov om Aarhus Letbane'', som desuden indeholder en afgrening til [[Østbanetorvet Station|Østbanetorvet]] og - som option - en kort bane mod vest i Lisbjerg.
 
Hen mod slutningen af 1900-tallet voksede biltrafikken i Aarhus støt med deraf følgende problemer. Desuden kom der planer om store udvidelser af [[Aarhus Universitetshospital, Skejby]] og byudvikling i [[Lisbjerg (Aarhus Kommune)|Lisbjerg]] og Nordhavnen, der alt sammen stillede krav om transport med stor kapacitet. I 2000 besluttede kommunalbestyrelsen at anlægge [[busbane]]r på de store indfaldsveje som et første skridt mod senere anlæggelse af letbaner. I 2007 etablerede Aarhus Kommune, seks omkringliggende kommuner og [[Region Midtjylland]] et sekretariat, der skulle forberede etableringen af et letbanesystem i Aarhus og omegn. Det førte året efter til et forslag om en første etape. Den skulle dels bestå af en sammenbinding af de eksisterende jernbaner Odderbanen og Grenaabanen og dels af en ny ca. 12 km lang strækning fra havnen ad [[Randersvej (Aarhus)|Randersvej]] til hospitalet og derfra videre via Lisbjerg til [[Lystrup Station|Lystrup]] på Grenaabanen. Den nye strækning skulle bygges som letbane, mens det var uklart om Odderbanen og Grenaabanen skulle elektrificeres. Hvis ikke ville det blive nødvendigt med hybridtog, der kunne skifte mellem el og diesel.<ref name="BYtrafik">''Aarhus Letbane'' af Finn Hørsted. BYtrafik 5/2017, s. 24-28.</ref>
Der er oprettet et anlægsselskab, ''Aarhus Letbane I/S'' med [[Aarhus Kommune]], [[Transportministeriet]] og [[Region Midtjylland]] som interessenter. Når banen er anlagt, skal dette selskab opløses og sporene overdrages til et drifts- og infrastrukturselskab med kun kommunen og regionen som stiftere. Indtil 2016 drev [[DSB]] togene på Aarhus Nærbane.
 
20. januar 2011 aftalte Region Midtjylland med [[DSB]], der i forvejen drev Grenaabanen, at de også skulle overtage driften af Odderbanen, så der kunne blive samdrift mellem de to baner.<ref>[http://web.archive.org/web/20160304090439/http://www.dsb.dk/om-dsb/presse/pressemeddelelser/dsb--pa-odderbanen-/ DSB skal køre tog på Odderbanen]. [[DSB]]</ref> Resultatet blev [[Aarhus Nærbane]], der trådte i kraft 9. december 2012, hvorefter passagerne slap for at skifte tog på [[Aarhus Hovedbanegård|Aarhus H]].
Trafikforliget i juni [[2012]] mellem regeringen (A), Enhedslisten og Dansk Folkeparti indebærer, at ikke kun Aarhus H-Lystrup, men hele strækningen Odder-Grenaa skal elektrificeres. Det finansieres dels med en bevilling på 100 mio. kr., dels med en forventet besparelse på togkøb. Grenaa-banen forventes elektrificeret for 100 mio kr.<ref>"[http://www.letbanen.dk/om-letbanen/%C3%B8konomi/ FINANSIERING AF LETBANEN]" ''ALIS''. Tilgået: 19 September 2013.</ref> I stedet for hybridtog, der kan skifte mellem el og diesel, men ikke er udviklet i en brugbar version endnu, kan man købe rene eltog, der er afprøvet og i drift andre steder.<ref>[http://www.midttrafik.dk/letbane/nyheder/pm_trafikaftale? Trafikforliget]</ref> I december 2012 var 4 konsortier prækvalificerede.<ref>Østergaard, Nicolai. "[http://ing.dk/artikel/134845-ansaldobreda-klon-i-finalen-om-at-levere-letbane-til-aarhus Ansaldobreda-klon i finalen om at levere letbane til Aarhus]", [[Ingeniøren]], 12 December 2012.</ref>
 
Imens fortsatte processen med letbanen med [[VVM-redegørelse]] og offentlig høring. 31. oktober 2011 blev der så indgået en aftale om letbanen mellem kommune, region og stat. Det førte året efter til at [[Folketinget]] vedtog ''Lov om Aarhus Letbane'' 16. maj 2012. I forlængelse af denne dannede Aarhus Kommune, Region Midtjylland og [[Transportministeriet]] 30. august 2012 anlægsselskabet ''Aarhus Letbane I/S''. Når banen er anlagt, skal dette selskab opløses og sporene overdrages til et drifts- og infrastrukturselskab med kun kommunen og regionen som stiftere. Staten beholder dog ejerskabet af Grenaabanen, da kommune og region ikke ville betale for moderniseringen af denne.<ref name="BYtrafik" />
 
Trafikforliget iI juni 2012 indgik [[2012]]Regeringen mellemHelle regeringenThorning-Schmidt (A)I|regeringen]], [[Enhedslisten]] og [[Dansk Folkeparti]] indebæreret forlig, der indebar, at ikke kun Aarhus H-Lystrup, men hele strækningen Odder-Grenaa skalskulle elektrificeres. Det finansieres dels med en bevilling på 100 mio. kr., dels med en forventet besparelse på togkøb. Grenaa-banen forventes elektrificeret for 100 mio kr.<ref>"[http://www.letbanen.dk/om-letbanen/%C3%B8konomi/ FINANSIERINGFinansiering AFaf LETBANENletbanen]" ''ALIS''. Tilgået: 19 September 2013.</ref> I stedet for hybridtog, der kan skifte mellem el og diesel, men ikke ervar udviklet i en brugbar version endnu, kankunne man købe rene eltog, der ervar afprøvet og i drift andre steder.<ref>[http://www.midttrafik.dk/letbane/nyheder/pm_trafikaftale? Trafikforliget]</ref> I december2013 2012blev vardet 4desuden konsortiervedtaget prækvalificerede.<ref>Østergaard,at Nicolai.udvide letbanen med en stikbane "[http://ing.dk/artikel/134845-ansaldobreda-klon-i-finalen-om-at-levere-letbane-til-aarhus Ansaldobreda-klonLisbjerg iSkole. finalenEfterfølgende opstod der politisk uro om atprisen levere letbaneanlægget og kontrollen tilmed Aarhus]"overholdelsen af budgettet. Det førte til, [[Ingeniøren]]at staten trådte ud af letbaneselskabet 1. april 2015, 12idet Decemberstatens 2012indskud blev bevaret som et tilskud.</ref name="BYtrafik" />
 
=== Anlæg ===
Anlæg og materiel blev sendt i udbud i juli 2012. Efter flere budrunder endte ordren i juli 2014 hos ASAL-konsortiet bestående af [[Stadler]], der skulle levere togene, og Ansalo STS og Generale Costruzioni Ferroviarie, der skulle stå for [[infrastruktur]]en. De første anlægsarbejder blev indledt i 2013 med to store broer og mange små. De fleste stod færdige i 2014 og resten året efter. Arbejdet med den nye strækning mellem havnen og hospitalet gik i gang i 2015. Driften på Aarhus Nærbane (Odderbanen og Grenaabanen) blev indstillet 26. august 2016 for at skaffe arbejdsro.<ref name="BYtrafik" />
 
Etableringen af letbanen omfatter som nævnt dels en ombygning af Odderbanen og Grenaabanen og dels en nybygget strækning. Odderbanen mellem Odder og Aarhus H og Grenaabanen mellem [[Østbanetorvet Station|Østbanetorvet]] og Grenaa er på samlet 98 km, der forbliver enkeltsporet med flere krydsningsstationer undervejs.<ref name="BYtrafik" /> I forbindelse med anlæggelsen blev [[Egelund Station|Egelund]] på Odderbanen nedlagt.<ref>[http://ugeavisen.dk/odderavis/Letbanen-uden-stop/artikel/330565 ''Letbanen uden stop''] af Bjarne Langballe. Læserbrev i Odder Avis, 15. september 2017.</ref> Til gengæld er det planen at bygge en ny station i Hessel i det vestlige Grenaa.<ref name="BYtrafik" />
 
På den inderste del af Grenaabanen mellem Aarhus og Østbanetorvet er der anlagt dobbeltspor. Det samme er tilfælde for den 12 km lange nybyggede strækning, der grener fra Grenaabanen ved [[Nørreport (Århus)|Nørreport]] mellem [[Skolebakken Station|Skolebakken]] og Østbanetorvet. Den nybyggede strækning er anlagt i eget areal i gademidten ad Nørreport, Randersvej, Nehrus Allé og Olof Palmes Allé til kort før hospitalet. Herefter fortsætter den i eget tracé til Lisbjerg hvor den deler sig i en kort stikbane til Lisbjergskolen og en længere strækning til Lystrup på Grenaabanen.<ref name="BYtrafik" />
 
===Udskudt åbning ===
I første omgang forventede trafikselskabet [[Midttrafik]], at letbanen ville blive taget i brug "før sommeren 2017". Ibrugtagningen måtte imidlertid udskydes, da leverandøren bl.a. ikke til aftalt tid havde forelagt den omfangsrige dokumentation for banens sikkerhed.<ref>[http://jyllands-posten.dk/aarhus/ECE9454847/manglende-sikkerhedstests-udsaetter-aabningen-af-aarhus-letbane/ JyllandsPosten.dk 23/3 2017: ''Manglende sikkerhedstests udsætter åbningen af Aarhus Letbane'' (hentet 2017-03-23)]</ref> I stedet skulle strækningen fra Aarhus H til Universitetshospitalet i Skejby så indvies 23. september 2017. Odderbanen og strækningen mellem Skejby og Lisbjerg skulle følge i begyndelsen af december 2017., Enen tidsangivelse der senere blev ændret til 26. november 2017. Grenaabanen og strækningen mellem Lystrup og Lisbjerg var planlagt taget i brug som de sidste i begyndelsen af 2018.<ref>[http://www.letbanen.dk/nyheder/2017/aabningsdato/ ''Aarhus Letbane åbner den 23. september''], Aarhus Letbane, 28. april 2017.</ref><ref>[https://www.midttrafik.dk/koreplaner/letbanen/abning-mod-odder-og-grenaa/ ''Åbning mod Odder og Grenaa''], Midttrafik. Besøgt 12. september 2017.</ref> Derudover var det meningen, at busnettet først skulle ændres 26. november 2017 og derved afvente, at letbanen var kommet i fuld drift.
 
22. september 2017, dagen før den store åbningsfest,<ref>[http://www.letbanen.dk/nyheder/nyheder/2017/30-officiel-aabning-ved-dokk1/ ''Aarhus og Midtjylland byder velkommen til Letbanen''], Aarhus Letbane, 18. september 2017.</ref> måtte indvielsen imidlertid aflyses. Årsagen var at [[Trafikstyrelsen|Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen]] afviste at give den endelige godkendelse af letbanen, der derfor ikke kunne åbne for drift med passagerer. Ifølge Aarhus Letbane var der to årsager til afslaget: "''Dels afviser Trafikstyrelsen at efterfølge den uvildige assessors vurdering af, at Aarhus Letbane lever op til kravene om fremtidig vedligehold, og at Aarhus Letbane derfor ikke kan godkendes som forvalter af Letbanen. (...) Dels er Trafikstyrelsen ikke tilfreds med dokumentationen af det sikkerhedsarbejde, som letbanens operatør [[Keolis]] har udført.''"<ref>[http://www.letbanen.dk/nyheder/nyheder/2017/aflysning-aabningsfest/ ''Trafikstyrelsen afviser at godkende Aarhus Letbane''], Aarhus Letbane, 22. september 2017.</ref>
 
Aarhus Letbane og Keolis fortsatte efterfølgende dialogen med Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen med henblik på at få de endelige godkendelser. I den forbindelse blev der blandt andet indsendt en opdateret version af sikkerhedsledelsessystemet og en opdateret sikkerhedsvurderingsrapport til styrelsen medio oktober 2017.<ref name="status-9okt" /> Efterfølgende har der så været møder og tilsyn. På et møde med Aarhus Kommune og Region Midtjylland 23. november 2017 gav styrelsen udtryk for, at letbanen kunne komme i drift med passagerer i uge 50. Der harhavde i forvejen været prøvekørsler siden juli, hvor der ervar blevet kørt efter køreplan men uden passagerer.<ref name="status-8">[http://www.letbanen.dk/nyheder/nyheder/2017/status-8/ ''Fortsat usikkerhed om åbning af Odderbanen''], Aarhus Letbane, 27. november 2017.</ref> Det ervar en dyr affære, da lønninger til letbaneførerne til både køreplanskørselen og prøvekørsler på de ydre strækninger løberløb op i 100.000 kr. om dagen. Samtidig skalskulle busdriften opretholdes, indtil letbanen kankunne tage over.<ref>[https://stiften.dk/aarhus/Dyr-letbane-uden-passagerer-100000-kroner-ud-ad-vinduet-hver-dag/artikel/487056 ''Dyr letbane uden passagerer: 100.000 kroner ud ad vinduet hver dag''] af Emma Ahlgreen Haa. Århus Stiftstidende, 28. november 2017.</ref>
 
I praksis blev det dog ikke til noget med en åbning i uge 50. Det gav problemer i forhold til de planlagte ændringer af busnettet, der var blevet udskudt til 17. december 2017. Yderligere udskydelse ville imidlertid efterhånden blive for besværligt. Desuden hang ændringerne sammen med et generelt eftersyn af busnettet og tilpasninger efter indførelsen af [[A-bus (Aarhus)|A-busser]] i 2011, så det var ikke muligt at vente på letbanen. Busnettet ændresændredes derfor som planlagt 17. december 2017, men indtil letbanen kom i drift, blev der indsat en midlertidig buslinie 87 mellem Park Allé og Universitetshospitalet som erstatning. Busserne der erstatter Odderbanen og Grenaabanen fortsætter også indtil videre.<ref>[https://www.midttrafik.dk/media/10617/faq_kta17_final_30-11.pdf ''FAQ – Køreplanskift for bybusserne i Aarhus 17. december 2017''], Midttrafik. Besøgt 16. december 2017.</ref><ref>[https://www.midttrafik.dk/nyheder/2017/12/aarhus-rute-87-erstatter-letbanen-indtil-den-abner/ ''Aarhus: Rute 87 erstatter Letbanen indtil den åbner''], Midttrafik, 15. december 2017.</ref><ref>[https://stiften.dk/indland/Busplaner-tilpasses-Letbanen-selv-om-den-ikke-er-klar/artikel/490490 ''Ekstra busser skal kompensere for manglede letbane''], Århus Stiftstidende, 16. december 2017.</ref>
 
20. december 2017 foreslå så en betinget tilladelse fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen til kørsel med passagerer. Den officielle indvielse af den første strækning mellem Aarhus H og Universitetshospitalet fandt sted 21. december 2017, om end i en noget mere afdæmpet form end oprindeligt tiltænkt. Til gengæld var der så gratis kørsel resten af dagen. Den almindelige drift begyndte dagen efter.<ref>[http://www.letbanen.dk/nyheder/nyheder/2017/letbanen-aabner-21dec/ ''Aarhus Letbane åbner torsdag den 21. december''], Aarhus Letbane, 20. december 2017.</ref>
I praksis blev det dog ikke til noget med en åbning i uge 50. Det gav problemer i forhold til de planlagte ændringer af busnettet, der var blevet udskudt til 17. december 2017. Yderligere udskydelse ville imidlertid efterhånden blive for besværligt. Desuden hang ændringerne sammen med et generelt eftersyn af busnettet og tilpasninger efter indførelsen af [[A-bus (Aarhus)|A-busser]] i 2011, så det var ikke muligt at vente på letbanen. Busnettet ændres derfor som planlagt 17. december 2017, men indtil letbanen kom i drift, blev der indsat en midlertidig buslinie 87 mellem Park Allé og Universitetshospitalet som erstatning. Busserne der erstatter Odderbanen og Grenaabanen fortsætter også indtil videre.<ref>[https://www.midttrafik.dk/media/10617/faq_kta17_final_30-11.pdf ''FAQ – Køreplanskift for bybusserne i Aarhus 17. december 2017''], Midttrafik. Besøgt 16. december 2017.</ref><ref>[https://www.midttrafik.dk/nyheder/2017/12/aarhus-rute-87-erstatter-letbanen-indtil-den-abner/ ''Aarhus: Rute 87 erstatter Letbanen indtil den åbner''], Midttrafik, 15. december 2017.</ref><ref>[https://stiften.dk/indland/Busplaner-tilpasses-Letbanen-selv-om-den-ikke-er-klar/artikel/490490 ''Ekstra busser skal kompensere for manglede letbane''], Århus Stiftstidende, 16. december 2017.</ref>
 
Sideløbende er der opstået uenighed om prøvekørslerne på Odderbanen. Her skal der foretages prøvekørsler ved fuld hastighed, hvilket kræver afspærring af niveauoverskæringerne undervejs. Dette har Aarhus Letbane fået godkendelse til af politiet og [[Arbejdstilsynet]].<ref name="status-8" /> Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen mener imidlertid, at der skal indhentes tilladelse hos dem, da der er tale om en eksisterende jernbane, der falder ind under deres ansvarsområde. Hos Aarhus Letbane mener man modsat, at ombygningen af banen er så omfattende, at den må betragtes som en ny bane, som man ikke behøver tilladelse fra styrelsen til at teste.<ref>[https://stiften.dk/aarhus/Letbane-saetter-advokat-paa-Trafikstyrelsen/artikel/487231 ''Letbane sætter advokat på Trafikstyrelsen''] af Henrik Havbæk Madsen. Århus Stiftstidende, 28. november 2017.</ref>