Phoenix (rumsonde): Forskelle mellem versioner

Phoenix landede nord for polarcirklen og har i 86 marsdøgn haft konstant solskin. Den 21. august kom den første solnedgang og natten varede en halv time.<ref>[http://www.jpl.nasa.gov/news/phoenix/images.php?fileID=15753 Ice Cold Sunrise on Mars, JPL] {{en sprog}}</ref> Efterhånden vil nætterne blive længere og længere og d. 3. april 2009 vil polarmørket opsluge landingsområdet indtil d. 11. juli 2009 hvor Solen viser sig igen i ca. 30 minutter.<ref>[http://www.giss.nasa.gov/tools/mars24/ Mars24 sunclock, NASA] {{en sprog}}</ref> Længe inden vil rimfrost og et decideret isdække dog ødelægge Phoenix-sonden<ref>[http://www.tycho.dk/article/view/5082/1/32/ Solopgang på Mars, Tycho Brahe Planetarium]</ref>. Det er usandsynligt at Phoenix vil være funktionsdygtig næste marssommer, men softwaren sættes i ''Lazarus mode'' – dvs. det vil prøve at opnå kontakt hvis Phoenix' radio skulle virke.

Billede:Phoenix-Medium.jpg|Phoenix er anbragt oven på Delta-raketten på startrampe 17-A på Cape Canaveral.

Billede:Phoenix KSC-07PD-2115.jpg|Den ene halvdel af raketnæsen er på plads. Den grå kugle nedenunder Phoenix er PAM-D (''Payload Assist Module'') faststofraketten der giver Phoenix det sidste skub mod Mars.

Billede:Phoenix Mars Lander in testing PIA01885.jpg|Phoenix afprøves grundigt - forgængeren ''Mars Polar Lander'' gik tabt i 1999 pga. en mangelfuld afprøvning.