Samlebånd: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag) m indsat skabelon |
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer |
||
Linje 1:
{{WPIndustrialiseringen|klasse=Start}}
{{ingen kilder|dato=januar 2016}}
[[
'''Samlebånd''' er en del af et transportsystem som konstant fremfører komponenter ved forskellige typer af [[masseproduktion]]. Samlebåndsfabrikation eller samlebåndsarbejde indebærer, at arbejdere eller maskiner står fast stationeret ved en bestemt arbejdsplads, mens et bånd transporterer produktet fra arbejdsplads til arbejdsplads. På hver arbejdsplads udføres en eller flere simple arbejdsprocesser, som f.eks. at montere en eller flere delkomponenter på produktet. Medarbejdere bliver derved specialiseret i få operationer, som derfor kan udføres hurtigt og effektivt. På den måde kan man opnå en forøgelse af produktionen.
== "Opfindelsen" af samlebåndet ==
Både [[Henry Ford]] og [[Ransom E. Olds]] krediteres ofte for "opfindelsen" af samlebåndet. Som det er tilfældet med de fleste [[opfindelse]]r, har mange mennesker dog bidraget til udviklingen af samlebåndet. En forudsætning for samlebåndet er produktion af ensartede produkter med standardiserede dele, hvilket er en tanke, som går helt til det [[18. århundrede]], og som det derfor vil være forkert at tilskrive en enkelt person.
== Fords samlebånd ==
Linje 13:
== Samlebåndets opbygning ==
Samlebåndet består af et langt bånd (dengang dampdrevet), der transporterer produktet igennem en stor arbejdshal. Arbejderne står langs samlebåndet og samler produktet mens det kommer kørende ned.
== Arbejdsformer ==
Grunden til, at produktionen af Ford T steg markant efter indførelsen af samlebåndet var, at man ikke længere behøvede faglærte arbejdere, der skulle bygge de enkelte biler helt fra starten. Ved samlebåndet fik hver arbejder én plads og skulle udføre én form for arbejde. Dette kunne f.eks. være at sætte hjul på bilen. Der skulle derfor færre kompetencer til at gennemføre arbejdet. Samlebåndet gjorde arbejdet systematisk. Man kunne sætte det ene hjul på efter det andet, i stedet for at bekymre sig om resten af produktionens forløb. Arbejdet var så ensformigt, at mange arbejderne sagde op hos Ford, og Ford måtte udskifte hver stilling ca. 4 gange årligt. Dette resulterede i en lønforhøjelse, så lønnen kom op på $5 om dagen, hvilket var det dobbelte af en gennemsnitlige løn i starten af 1900 tallet i USA.
Sammen med samlebåndsproduktionen opstod begrebet tidsstudier.
== Det moderne samlebånd ==
Samlebåndsarbejdet i dag er blevet meget mere højteknologisk. Skærme viser hvad der skal bygges og hvordan, samtidig med at advarselslamper lyser hvis et forkert værktøj tages i brug. Arbejdernes rolle har ændret sig fra at stå på en lang række til, at de nu sidder i grupper. Der er også rotation på arbejdet så de skiftes til at udfører de forskellige opgaver på samlebåndet. Det betyder selvfølgelig at nedslidningen af kroppen mindskes, fordi man får bevæget kroppen forskelligt på en arbejdsdag. Meget samlebåndsarbejdet foregår nu i u-lande og mange arbejdspladser, der var besat af mennesker, er blevet skiftet ud med robotter. De kræver hverken hvile eller bedre arbejdsforhold.
== Fordisme og Henry Ford ==
Fordisme er et begreb som bruges for at beskrive arbejdsorganisationer med høj grad af specialisering og centralisering. Navnet ”Fordisme” stammer fra den amerikanske industrileder Henry Ford og hans ideer om samlebåndsproduktion af biler i begyndelsen af 1900-tallet. Et princip udviklet til at forsyne et stort marked med generelle produkter, i stedet for at man, som man gjorde førhen, producerede produktet i hånden og derfor producerede færre produkter på samme mængde tid. Grundet masseproduktionen af bilerne var det muligt for Ford at have meget lavere priser end hans konkurrenter, hvilket fortsat bidrog til hans succes.
Henry Ford (30. juli 1863 – 7. april 1947) ejer og grundlægger af Ford Motor Company inc. Henry Ford er også krediterede som opfinderen af samlebåndet. Han brugte den viden han havde fået om scientific management fra Fredrick Winslow Taylor. Samt en ide han havde fået fra sin ven William ”Pa” Klann efter et besøg hos Swift & company’s Slaghterhouse. De havde der et ”skillebånd”, hvor slagterne stod i en linje og hver havde ansvaret for at amputere en kropsdel fra de dyr, der nu skulle slagtes. Henry Ford syntes godt om den idé, at hver mand havde ansvaret for en lille opgave og brugte det derfor på hans bilfabrik.
Fordismen bygger på tre grundprincipper:
Linje 37:
== Hårdt arbejde ==
Arbejdet ved samlebåndet var meget hårdt og der var pres på. De langsomme arbejdere skulle arbejde hurtigere og de hurtige fik lagt begrænsninger på arbejdstempoet. Presset var stressende og gjorde at arbejderne til sidste forlod fabrikkerne. Ledelsen blev derfor nød til at hæve lønnen for at skaffe arbejdskraft.
I dag er samlebåndet almindeligt i de moderne produktionsvirksomheder i det industrielle samfund.
{{Tekstub}}▼
{{autoritetsdata}}
[[Kategori:Industri]]
[[Kategori:Ford]]
▲{{Tekstub}}
|