Sociolingvistik: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Maunus (diskussion | bidrag) per diskussion - indfører Frans Gregersen's definition af det some værende det samme |
Maunus (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 7:
Sociolingvistikken kan opdeles i ''mikrosociolingvistikken'', der "giver sig af med at studere sprogbrug i den lille overskuelige gruppe (som regel med ansigt-til-ansigt-kontakt...)" <ref>[[Klaus Kjøller]], ''Analyser af sprogbrug. Sprogbegreber'', [[Borgen (forlag)|Borgen]], 1975, ISBN 87-418-6518-9.</ref> og ''makrosociolingvistiken'' med fx studiet af [[dialekt]]er, [[sociolekt]]er og [[sproghistorie]].
Sociolingvistikken er nært beslægtet med disciplinen [[sprogsociologi]] som beskæftiger sig med sprogets rolle i samfundet, herunder sprogpolitik, sprog og uddannelse, og etnicitet, kultur og flersprogethed.<ref>Severo, C. G., & Görski, E. (2017). On the relation between the sociology of language and sociolinguistics: Fishman’s legacy in Brazil. International Journal of the Sociology of Language, 2017(243), 119-132.</ref><ref>Mesthrie, R. (2010). 6 Sociolinguistics and Sociology of Language. The handbook of educational linguistics, 66.</ref> Nogle sociolingvister, såsom [[Frans Gregersen]] definerer endda makrosociolingvistik og sprogsociologi som forskellige betegnelser for samme forskningsfelt.<ref>http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Sprog/Sprogvidenskab,_overbegreber/sociolingvistik</ref>
| |||