Placebo: Forskelle mellem versioner

'''Placeboeffekten''' kaldes den iagttagelse, at når patienter får visse stoffer og metoder, som beviseligt ikke har nogen medicinsk virkning, de kan alligevel føle sig bedre. Det klassiske eksempel er [[blindtest]]s, hvor nogle forsøgspersoner føler en markant og målbar bedring i deres tilstand, selvom de kun har fået kalktabletter, i stedet for den rigtige [[Medicin (lægemiddel)|medicin]] eller test-medicinen.

Hróbjartsson Effektenog Götzsches forskning i 2001 og 2004 viste at effekten er normaltprimært midlertidigpsykisk, og harer normalt midlertidig, uden ingennogen signifikant længerevarende indvirkning på reel biologiske sygdom, men er en psykisk effekt. Misbruget af placebomidler i klinisk praksis er ofte betragtet som uetisk vildledning af patienter, og kan føre til farlige situationer, hvor patienten tror de er rask og derfor undlader at søge rigtige behandling. Sådanne misbrug er også en hovedingrediens i mange former for [[kvaksalveri]]. På den anden hånd, er brugen af placebomidler en absolut og nødvendig betingelse for at udføre mange former for medicinsk forsøg, og brugen i forsøgssammenhæng betragtes som etisk forsvarligt, sålænge forsøgspersoner er underrettet på korrekt vis.