Forskel mellem versioner af "Frijsenborg"

Ingen ændring i størrelsen ,  for 2 år siden
Slåfejl rettet.
(Slåfejl rettet.)
[[Fil:FrijsenborgBeliggenhedsplan1800.jpg|thumb|left|Beliggenhedsplan 1800]]
[[Fil:Frijsenborg, Anonym, nach 1830, Familienbesitz.jpg|thumb|Frijsenborg 1830]]
Grevskabet gik i arv til Niels' søn greve [[Christian Friis til Frijsenborg|Christian Friis]], der døde [[1763]] som sin slægts sidste mand. Grevskabet arvedes da af hans ældste datter, Christiane Sophie komtesse Friis, der bragte den til sin mand [[Erhard Wedel-Friis|Erhard Wedel]], der antog navnet Wedel-Friis. Dette ægteskab var barnløst, hvorfor grevskabet [[1786]] gik videre til Christianes søster Elisabeth Sophie komtesse Friis. Hendes ægteskab med [[Jean Henri Desmercières]] var ligeledes barnløst, hvorfor Frijsenborg ved Elisabeths død tilfaldt niecen [[Sophie Magdalene von Gram]], datter af Elisabeths søster komtesse Birgitte Christine Friis. Straks ved overtagelsen overlod hun grevskabet til sin ældste søn, baron Frederik Carl Krag-Juel-Vind, der som den første af slægten antog navnet Krag-Juel-Vind-Frijs. Ved hans død var grevskabet af et mægtigt omfang. Arealet svarede til ca. 450 kvadratkilometer med 6.000 tønder hartkorn, 15.000 tønder land skov og 42 landsbykirker! Men der var en ulempe; gervskabetgrevskabet var stærkt forgældet. Sønnen greve Jens Christian måtte derfor arbejde hårdt for at konsolidere godset. Det skete blandt andet ved at sælge ud af fæstegodset, omlægge driften og sikre skovenes trivsel. [[1818]] lod han hovedbygningen gennemgå en tiltrængt renovering, hvilket medførte en radikal forenkling af bygningens ydre fremtræden. I 1849 afstod han den nordre del af grevskabet til sin søn, hvorefter han flyttede til [[Boller]]. Han døde 11 år senere.
 
== Det nye Frijsenborg ==
Anonym bruger