Sociolingvistik: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m hovsa |
Maunus (diskussion | bidrag) tilbagefør - det er simpelthen ikke det som sociolingvistik er |
||
Linje 1:
'''Sociolingvistik''' er den gren af [[lingvistik]]ken der undersøger hvordan sociale faktorer påvirker sprog og sprogbrug. <ref>[https://metoderidansk.systime.dk/index.php?id=177]</ref> Sociolingvistikken analyserer typisk hvordan sproglig variation kan afspejle sociale forhold.<ref>[http://sproget.dk/temaer/dialekter/sociolekter Sproget.dk]</ref> For eksempel hvordan sprogbrug varierer i forskellige sociale situationer, talesprog versus skriftsprog, sprog i relation til geografisk område (dialekt) eller social gruppe (sociolekt), sprog i forhold til køn, alder eller generation.<ref>{{Cite journal
| title = Sociolingvistik
| journal = Sprogforum: Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik
Line 11 ⟶ 5:
}}</ref><ref>Larsen, M. B. (1972). Introduktion til sociolingvistikken. NyS, Nydanske Sprogstudier, 4(4), 3-17.</ref><ref>Kristiansen, T., & Pedersen, I. L. (2006). Sociolingvistik. NyS, Nydanske Sprogstudier, 34(34-35), 217-267.</ref>
Sociolingvistikken kan opdeles i ''mikrosociolingvistikken'', der "giver sig af med at studere sprogbrug i den lille overskuelige gruppe (som regel med ansigt-til-ansigt-kontakt...)" <ref>[[Klaus Kjøller]], ''Analyser af sprogbrug. Sprogbegreber'', [[Borgen (forlag)|Borgen]], 1975, ISBN 87-418-6518-9.</ref> og ''makrosociolingvistiken'' med fx studiet af [[dialekt]]er, [[sociolekt]]er og [[sproghistorie]].▼
==Sproglig variation og sociale grupper==▼
Sociolingvistikken er nært beslægtet med disciplinen [[sprogsociologi]] som beskæftiger sig med sprogets rolle i samfundet, herunder sprogpolitik
Dialektologi og folkemålsstudier var forløbere for sociolingvistikken fordi de netop søgte at dokumentere hvordan bestemte lokale, men også netop konkrete sprogsamfund brugte sproget, men sociolingvistikken begyndte først reelt da William Labov begyndte at studere hvordan udtale-varianter i New York korrelerede med sociale variabler såsom klassetilhørsforhold.<ref>Maegaard, M. (2014). Etnografisk metode i sociolingvistikken. Folkmålsstudier, 52, 57-76.</ref> Labov viste for eksempel eksperimentelt at engelsktalende i New York havde tendens til at udtale stavelsesfinalt '''r''' tydeligt, i en overklasse kontekst, hvorimod stavelsfinalt '''r''' typisk blev udeladt i en sprogkontekst observeret blandt arbejderklassen. Han viste også at beboerne på øen [[Martha's Vineyard]] aktivt brugte udtaleforskelle til at udtrykke deres identitet som indfødte "vineyarders" overfor tilflyttere fra fastlandet. Også Peter Trudgill har undersøgt hvordan udtale blev brugt som social markør blandt arbejderklassen i Norwich, England for eksempel ved at udelade -g lyden i participiumsformer som "walking".▼
▲Hvor en del af lingvistikken beskæftiger sig med at beskrive og analysere sprogets grammatiske og syntaktiske strukturer som abstrakt fænomen, er sociolingvistikkens data altid sprogbrug i konkrete sociale kontekster. Derfor kan sociolingvister studere hvordan forskellige socialegrupper bruger sproget forskelligt ved at studere hvordan sproglige variabler og sociale variabler korrelerer. Dialektologi og folkemålsstudier var forløbere for sociolingvistikken fordi de netop søgte at dokumentere hvordan bestemte lokale
===Kønsforskelle i sprogbrug===
Line 25 ⟶ 21:
En anden undersøgelse har også overbevisende kunnet gætte kønnet på email-forfatteren udelukkende ved brug af computer-baseret klassifikation<ref>Malcolm Corney, Olivier de Vel, Alison Anderson og George Mohay, "[http://citeseer.ist.psu.edu/rd/53458253,562359,1,0.25,Download/http:qSqqSqwww.acsac.orgqSq2002qSqpapersqSq23.pdf Gender-Preferential Text Mining of E-mail Disourse]," ''18th Annual Computer Security Applications Conference (2002 ACSAC)'' 2002 December 9–14, [[Las Vegas]], [[Nevada]], USA.</ref>
▲Sociolingvistikken kan opdeles i ''mikrosociolingvistikken'', der "giver sig af med at studere sprogbrug i den lille overskuelige gruppe (som regel med ansigt-til-ansigt-kontakt...)" <ref>[[Klaus Kjøller]], ''Analyser af sprogbrug. Sprogbegreber'', [[Borgen (forlag)|Borgen]], 1975, ISBN 87-418-6518-9.</ref> og ''makrosociolingvistiken'' med fx studiet af [[dialekt]]er, [[sociolekt]]er og [[sproghistorie]].
▲Sociolingvistikken er nært beslægtet med disciplinen [[sprogsociologi]] som beskæftiger sig med sprogets rolle i samfundet, herunder sprogpolitik, flersprogethed, sprog og uddannelse, og etnicitet, og kultur.<ref>Severo, C. G., & Görski, E. (2017). On the relation between the sociology of language and sociolinguistics: Fishman’s legacy in Brazil. International Journal of the Sociology of Language, 2017(243), 119-132.</ref><ref>Mesthrie, R. (2010). 6 Sociolinguistics and Sociology of Language. The handbook of educational linguistics, 66.</ref> Nogle sociolingvister, såsom [[Frans Gregersen]] definerer endda makrosociolingvistik og sprogsociologi som forskellige betegnelser for samme forskningsfelt.<ref>http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Sprog/Sprogvidenskab,_overbegreber/sociolingvistik</ref>
== Se også ==
* [[
== Kilder ==
| |||