Anne Marie Mangor: Forskelle mellem versioner

'''Anne Marie Mangor''' født ''Bang'' ([[12. juni]] [[1781]] i [[København]] – [[16. maj]] [[1865]] sammesteds) var en dansk forfatter af kogebøger. Anne Marie Mangor blev som kogebogsforfatterinde kendt under navnet '''Madam Mangor'''. Hun udsendte i [[1837]] [[anonym]]t og på eget [[forlag]] sin første [[kogebog]], der indeholdt en række forud afprøvede [[opskrift]]er med nøjagtig angivelse af mål, vægt og vægttid. DenneI første[[1840]] kogebogkom ''Syltebog for smaa Huusholdninger'' og deåret toefter efterfølgende''Fortsættelse af Kogebog for smaa Huusholdninger''. Disse tre bøger er blevetsolgt anvendti gennemomkring mereen endhalv hundredemillion år,eksemplarer. ogSå samletsent tryktsom i meget[[1966]] stortudkom et kommenteret udvalg af opskrifterne fra ''Kogebog for smaa Huusholdninger'' (ved [[Mogens Brandt]]), der kan regnes som bogens 47. oplag. <ref>Kenth Kjeldgård Nielsen, Inga Dahlsgård: Anne Marie Mangor i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 2. januar 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=294076</ref>

Madam Mangor skildes af sine samtidige som varmhjertet, udadvendt og uforfærdet, centrum i et lyst og venligt hjem. Kårene var knappe; men hendes kogebøger kom til at sikre hendes alderdom økonomisk. Hun var 57 år, da den første udkom. Til husvennen [[Vilhelm Bergsøe]] fortalte hun mange år senere: "''Jeg havde mistet min mand og vidste slet ikke, hvorledes jeg skulle slå mig igennem for fremtiden. Så fandt jeg på at samle opskrifter på alle slags retter, kager og salater, skønt jeg - det ved den gode [[Gud]] - ikke havde råd til at spise dem. Da jeg så havde samlet i flereårflere år, faldt det mig ind, at disse opskrifter måske kunne blive til nytte for andre, og så ordnede jeg det hele sammen til en kogebog; men alle lo ad mig og spurgte, om jeg ikke troede, folk kunne lave deres mad selv. Så tog jeg mit [[manuskript]] i min sypose og gik ned til [[Hans Reitzels Forlag|Reitzel]]; men da jeg kom i porten blev jeg så benovet, at jeg gav mig til at græde og ikke turde gå op, før jeg havde bedt inderligt til Gud om, at han ville stemme hjertet mildt på den rige boghandler. Reitzel modtog mig venligt; men da han så mit manuskript og hørte, at det var en kogebog, rystede han på hovedet og stak det i posen igen. Jeg fik tårer i øjnene, men så sagde han: "Nå, nå, det skal De ikke tage Dem så nær, det kan jo være, at den går," og så kom manuskriptet til at ligge på hans bord.''" Hans Reitzel var Københavns førende forlægger og udgiver af [[H.C. Andersen]]s og [[Kierkegaard]]s værker; men madam Magnor gik han glip af - han sagde nej. I stedet for fik hun sin svigersøns bror, bogtrykker Hans Henrik Thiele, til at give [[kredit]] på [[papir]] og [[trykning]] for udgivelse på eget [[forlag]]. I [[1837]] udkom så ''Kogebog for smaa Husholdninger'' i et oplag på 500 eksemplarer. <ref>http://assistens.dk/personer/anne-marie-mangor/</ref>

Bogens formålstjenlighed synes bekræftet ved den for danske forhold særdeles store udbredelse, den har fået – i [[1887]] allerede 28 oplag, de fleste på 3.000 eksemplarer. Senere forfattedes en ''Fortsættelse af Kogebog for smaa Husholdninger'' (1841), udarbejdet efter samme regler som hovedværket, af hvilket det må betragtes som en udvidelse; deraf findes 20 oplag, og af ''Syltebog'' (1840) foreligger 22. oplag. De tre bøger foreligge nu i henholdsvis 34., 26. og 28. oplag. En [[børnebog]], ''Kogebog for Smaapiger'', udkom i [[1847]] og er oversat til svensk. Under [[krigen i 1864]] skrev madam Mangor til hjælp for [[hæren]] en ''Kogebog for [[Soldat]]en i Felten'' med korte og nemme anvisninger til naturalforplejningens tilberedning på en hensigtsmæssig måde. Papir og trykning leveredesblev udenleveret vederlagvederlagsfrit af hendes kommissionsboghandler og bogtrykker, og den lille bog fordeltesfordelt i mange tusinde eksemplarer som gave til arméen, hvor den gjorde godsin fyldestnytte.

Madam Mangors litterære arbejder er dog ikke indskrænkede til det husøkonomiske område alene. I [[1843]] udgav hun ''En Bedstemoders Fortællinger for sine Børnebørn'', en samling vakre småhistorier for børn indtil 10 års alderentiårsalderen, og i [[1852]] udkom ''Tante Cousine'', en karakterskildring, som ved sin pålidelige fremstilling af selvoplevede begivenheder og iagttagelser giver bidrag til forståelse af livet i slutningen af det 18. og begyndelsen af det 19. århundrede. Madam Mangors tre døtre var efterhånden blevet gift, og da hendes forfattervirksomhed gav hende ikke ubetydelige indtægter, befriedes hun for bekymringer for udkommet. I hendes hyggelige, om end beskedentbeskedne, hjem samledes ofte en livlig kreds af ældre og yngre slægtninge og venner, der følte sig stærktvel tiltrukne afhos den varmhjertede husfrue.