Mary Rose Tudor: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
Infoboks, sprogret mm.
Linje 1:
{{Infoboks Wikidata person
{{sprog|dato=august 2016}}
| wikidata = alle <!-- eller liste med ønskede feltnavne -->
{{Wikify|dato=januar 2014}}
| ingen_wikidata = <!-- uønskede feltnavne, fx religion, politik, partner -->
| navn = <!-- navnet øverst i infoboksen-->
| billede =
| billedtekst =
| billedstørrelse = <!-- standard er 250x300px (max 250px bred og 300px høj) -->
| fødselsdato = <!-- brug gerne {{dato og alder}} for nulevende -->
| fødested =
| dødsdato = <!-- brug gerne {{dødsdato og alder}} -->
| dødssted =
| bopæl =
| hvilested =
| nationalitet = <!-- fx: {{flagikon|Danmark}} Dansk -->
| politik = <!-- politisk tilhørsforhold -->
| religion =
| forældre =
| ægtefælle = <!-- brug gerne {{ægteskab}} -->
| partner =
| partnertype = <!-- Vises som label til partner, fx Kæreste -->
| børn =
| kendtfor =
| beskæftigelse =
| hjemmeside =
| signatur =
}}
[[Fil:1496 Mary Tudor.jpg|thumb|Portræt af Mary Tudor]]
'''Mary Rose Tudor''' (født [[18. marts]] [[1496]], død [[25. juni]] [[1533]]) var en [[England|engelsk]] [[prinsesse]], der kortvarigt var dronning af Frankrig og senere grundlagde en familie, der skulle gøre krav på den engelske trone. Mary var datter af [[Henrik 7. af England]] og [[Elizabeth af York]] og var det yngste barn af deres børn, som overlevede barndommen.
 
Mary var forlovet med Charles[[Karl 5. (Tysk-romerske rige)|Karl]] (senere kejser af det [[detTysk-romerske Hellige Romerske Rrigerige]]), som gennem sin mor var nevø til [[Katharina af Aragonien]]. Efter diplomatiske forsinkelser og hemmelige forhandlinger mellem Spanien, Detdet HelligeTysk-romerske Romerske Rigerige og Frankrig, ophævede Marys bror [[Henrik VIII8. af England|Henrik 8.]] forlovelsen i 1513.
Prinsesse '''Mary Rose Tudor''' var datter af [[Henrik 7. af England]] og Elizabeth af York (d. 18. Marts 1496) og var det yngste barn af deres børn, som overlevede barndommen.
 
I stedet valgte Henrik kong [[Ludvig 12. af Frankrig]], som var 34 år ældre end Mary og en "svag og gammel mand"; han var dermed ikke tiltalende for en ung og smuk prinsesse. Ludvig var enkemand, uden arving, og Henrik ønskede forbindelsen for sin søster som en garanti for våbenhvile med Frankrig. Brylluppet fandt sted 9. oktober 1514. Ægteskabet varede imidlertid ikke længe, da Ludvig døde 1. januar 1515. Mary var sandsynligvis allerede ved giftermålet med Ludvig forelsket i [[Charles Brandon, 1. hertug af Suffolk]]. Han var ikke kongelig, og titlen var tildelt hans far på grund af loyalitet og bedrifter i [[slaget ved Bosworth]]. Mary havde indgået en aftale med sin bror Henrik om, at hun ville acceptere at gifte sig med Ludvig, men ifald hun overlevede ham, ville hun selv vælge sin næste ægtemand.
Mary var forlovet med Charles (senere kejser af [[det Hellige Romerske Rrige]]) som gennem sin mor var nevø til [[Katharina af Aragonien]]. Efter diplomatiske forsinkelser og hemmelige forhandlinger mellem Spanien, Det Hellige Romerske Rige og Frankrig, ophævede Marys bror Henrik VIII forlovelsen.
Mary var efter sigende godt tilfreds med det.
 
Enkedronning Mary flyttede til [[Palais de Cluny]], hvor hun i seks uger blev holdt isoleret fra alle mænd undtagen den nye kong [[Frans 1. af Frankrig|Frans]] og hans skriftefader for at se, om hun var gravid med den døde konges barn, og hvis det var tilfældet, sikre at det var hans barn. Dette gav Mary tid til at planlægge. Hun vidste, at Charles Brandon ville være blandt dem, som skulle eskortere hende tilbage til England. Hun havde hørt rygter om, at hendes bror Henrik havde planer om at gifte hende væk til den spanske [[grande]]. I det lille kapel ved Palais de Cluny overtalte Mary Brandon til at se bort fra det løfte, han havde givet Henrik om ikke at fri til hende, og parret blev gift 3. marts 1515 med blandt andet kong Frans som vidne. Da Henrik fandt ud af det, blev han rasende, men Mary var hans yndlingssøster og Charles en gammel ven, så parret slap med en stor bøde, og Charles undgik værre straf som fængsel eller henrettels.
Desværre var Henriks erstatning en mand 34 år ældre end Mary, kong [[Louis XII af Frankrig]], som var en "svag og gammel mand" og ikke tiltalende for en ung, rask og smuk prinsesse. Louis var enkemand, uden arving, og Henrik var mere end klar til at overdrage sin søster, som en garanti for våbenhvile med Frankrig.
 
Mary og Charles opkaldte deres første barn Henry (1515-1534) til ære forefter hendes bror. Det andet barn, pigen Frances (1517-1559), blev navngivet efter enkong andenFrans, som hjælphavde tilhjulpet medparret foreningen.til Pigensat blevblive døbt Frances (1517-1559)forenet. Deres 3.tredje barn var en datterdatteren Eleanor (1519-1547).
Selvfølgelig havde Mary ingenting at skulle have sagt, da prinsesser almindeligvis blev betragtet som en handelsvare.
Mary må have vist det, men hun var blevet forelsket i sin brors ven Charles Brandon. Brandon var [[hertug af Suffolk]] og var ikke kongelig. Titlen var tildelt hans far pga. loyalitet og bedrifter ved kampen ved [[Bosworth]]. Men Mary ville gifte sig med ham, om end hun så giftede sig under sin stand.
 
Mary blev altid omtalt som "Den franske dronning" og aldrig som hertuginden af Suffolk, måske for at minde hende om, at hun giftede sig under stand. Mary levede hovedsageligt stille og tilfreds resten af sit liv. Mary var gode venner med sin svigerinde [[Katharina af Aragonien]] og støttede hende i skilsmissen, mens hun var en stor modstander af [[Anne Boleyn]].
Mary nægtede at gifte sig med den franske konge og forlangte at indgå ægteskab med Charles. Hendes bror Henrik VIII nægtede. Så Mary indgik en aftale med Henrik: Hun ville gøre sin prinsessepligt og gifte sig med Louis. Men, hvis hun overlevede Louis, hvad der var mest sandsynligt, ville hun have lov til at vælge sin næste ægtemand. Henrik gik med på aftalen, ganske sikkert med den hensigt aldrig at holde sit løfte.
 
Marys helbred begyndte at svigte i 1533, og hun døde d. 24. juni samme år. MaryHun blev begravet i Sct. Marys Kirke i [[Bury St. Edmunds]] i Suffolk.
Mary deltog først i et bryllup med [[hertugen af Longueville]] som stedfortræder for Louis. En måned senere rejste Mary til Paris til sit rigtige bryllup med den 52 årig konge af Frankrig. Det meste af det engelske følge, prinsessen havde medbragt til Frankrig, blev sendt tilbage. Nogle få blev som søstrene Anne og Mary [[Boleyn]].
 
Louis XII døde nytårsdag 1515 efter kun tre måneders ægteskab. Festen havde varet en uge.
 
Enkedronning Mary flyttede til [[Palais de Cluny]], hvor hun i seks uger blev holdt isoleret fra alle mænd undtagen den nye kong [[Frans]] og hans skriftefader for at se, om hun var gravid med den døde konges barn, og hvis det var tilfældet, sikre at det var hans barn.
 
Det gav Mary tid til at planlægge. Hun vidste, at [[Charles Brandon]] ville være blandt dem, som skulle eskortere hende tilbage til England. Hun havde hørt rygter om, at hendes bror Henrik havde planer om at gifte hende væk til den spanske [[grande]].
 
I det lille kapel ved Palais de Cluny gjorde Mary Tudor det utænkelige for prinsesser: hun giftede sig med den mand, hun selv havde valgt. Da Henrik fandt ud af det, blev han rasende.
Men Mary var hans yndlingssøster og Charles en gammel ven, så parret blev hurtigt tilgivet.
 
Mary og Charles opkaldte deres første barn Henry (1515-1534) til ære for hendes bror. Det andet barn blev navngivet efter en anden, som hjælp til med foreningen. Pigens blev døbt Frances (1517-1559). Deres 3. barn var en datter Eleanor (1519-1547)
 
Mary blev altid omtalt som "Den franske Dronning" og aldrig som hertuginden af Suffolk. Måske for at minde hende om, at hun giftede sig under stand.
Men Mary levede hovedsageligt stille og tilfreds resten af hendes liv.
 
Mary var gode venner med sin svigerinde [[Katharina af Aragonien]] og støttede hende i skilsmissen og afviste [[Anne Boleyn]].
 
Marys helbred begyndte at svigte i 1533, og hun døde d. 24. juni samme år. Mary blev begravet i Sct. Marys Kirke i [[Bury St. Edmunds]] i Suffolk.
 
{{Ingen kilder|dato=januar 2014}}