Penge: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved SimmeD, fjerner ændringer fra Jens andersen (diskussion | bidrag)
lidt mere om fiatpenge som lovligt betalingsmiddel
Linje 8:
== Varepenge og papirpenge ==
 
Man skelner i [[økonomi]]sk teori mellem [[varepenge]] ({{Lang-en|commodity money}}) og [[papirpenge]] ({{Lang-en|fiat money}} fra latin ''fiat'', der betyder "Lad det ske!"<ref>Fremmeord. Gyldendals Røde Ordbøger, 8. udgave, 3. oplag. Gyldendal, 1992.</ref> Navnet henviser til, at indførelsen af sådanne pengeformer typisk er sket ved en offentlig lov eller dekret). Forskellen er, hvorat førstnævntevarepenge har en iboende værdi, idet de [[objekt (genstand)|genstande]], der benyttes som penge, også har en alternativ anvendelse. I modsætning hertil har papirpenge ingen selvstændig værdi. DeresDe understøttes normalt af, at staten har givet dem status som [[lovligt betalingsmiddel]] og opkræver [[skat]]tebetaling i den pågældende form for penge. I sidste ende bygger deres anvendelighed erdog i udelukkendehøj baseretgrad på [[tillid]]: Alle er villige til at modtage penge som betaling, fordi man har tillid til, at andre også senere vil modtage de samme penge som endelig betaling.<ref name=mankiw/> Mens guldmønter og andre mønter, hvor pengenes værdi svarer til metalværdien, er varepenge, bygger alle moderne økonomier på papirpenge.
 
== Historie ==
 
Man kan formode, at [[handel]] i menneskehedens oprindelse har fundet sted i form af ren [[byttehandel]] mellem forskellige varer. Efterhånden har nogle varer udviklet sig til at være standardiserede enheder, som kunne lette vareudvekslingen, og derfor er blevet brugt som varepenge. Fra forskellige samfund kendes mange eksempler på sådanne varepenge: [[Kvæg]], [[svin]] og andre [[husdyr]], standardiserede kornmål, osv. I moderne tid har [[cigaret]]ter været brugt som alment anerkendte penge i nogle situationer, f.eks. i [[krigsfangelejr]]e under [[anden verdenskrig]].<ref name=mankiw> Mankiw, N. G. og M. P. Taylor (2008): Macroeconomics, European Edition, kapitel 4. Worth Publishers, New York</ref>
 
[[Ædelmetal]]ler som [[guld]] og [[sølv]] har tidligt vundet stor udbredelse som penge. De har klare fordele som betalingsmidler: De er relativt nemme at kende, alment ønskede og har stor værdi i forhold til deres [[vægt]] og dermed ret lave transportomkostninger. Imidlertid kan der manipuleres med f.eks. guldindholdet i [[metal]], og derfor er det hensigtsmæssigt med [[institution]]er, der kan garantere værdien og ensartetheden af metalpengene. En hersker har med sit billede på en mønt kunnet garantere for metalværdien, så handel kunne foregå uden vejning af ædelmetallet. Senere er de første [[centralbank]]er blevet skabt, der med deres stempel stod inde for indholdet af ædelmetal i mønterne.