Karl Marx: Forskelle mellem versioner

Marx er en af de første til at anføre, at '''krisen''' er indbygget i det kapitalistiske system. I modsætning til de ''generelle ligevægtsteorier''<ref>se eksempelvis Jesper Jespersen http://altandetlige.dk/blog/jesperjespersen/makrooekonomisk-metodologi-.htm</ref> der antager at markedet af sig selv etablerer ligevægt, hævder Marx at markedet styrer mod en uligevægt der kun voldsomt kan forløses i '''krisen'''. Han tager udgangspunkt i begrebet <nowiki>''den organiske sammensætning''</nowiki>. dvs. forholdet mellem den "døde" og den "levende" (arbejdskraften) kapital, hvor konkurrencen tvinger kapitalisterne til at øge den "døde" kapital. I ''loven om profitratens tendens til fald’''<ref>Kapitalen 3. bog.</ref> er teorien i grove træk at der i højkonjunkturen sker en overophobning af kapital der skal forrentes, og en dis-proportionalitet mellem aktiviteten og kapitalbeholdningen i forbrugs- og investeringsindustrierne. Når krisen så kommer, sker der en voldsom ''nedskrivning af kapitalen''. Konkurser er det voldsommeste udtryk. Den kapital der før var bogført til en milliard, sælges nu for en million – og kan atter kaste en acceptabel ''profitrate'' af sig. Virksomhedslukninger og frisætning af arbejdere (arbejdsløshed) er den måde hvorpå '''krisen''' omfordeler ressourcerne mellem samfundets forskellige sektorer. Marx adskiller sig måske især fra sine ’kolleger’ ved at hævde at denne proces ikke sker glidende, men i ryk ('''krisen''') og alt andet end fredeligt.