Albertslund: Forskelle mellem versioner

Byens store udbygning skyldtes bl.a. udbygningen af de to fængsler. Personalet skulle også have et sted at bo.

Der er to kollegier i byen: "[[Danmarks Internationale Kollegie Albertslund"Kollegium]], der ligger i centrum af byen<ref>http://dkik.dk/da/</ref> og "[[Morbærhaven"]], der teknisk set er en almennyttig boligforening og ligger i norddelen af byen ud mod [[Vestskoven]]<ref>http://test.aub.dk/index.php?id=30</ref>. Hvor Danmarks Internationale KollegieKollegium er opbygget som et traditionelt kollegie med små værelser og fælleskøkken og kun enkelte lejligheder, består Morbærhaven udelukkende af selvstændige lejligheder med eget køkken og badeværelse. Dog har de "lukkede gange", dvs. de gange, hvor mellemgangen mellem lejlighederne er overdækket, også et fælleskøkken. Der er mange dyr i Morbærhaven, da det er det eneste kollegium i hovedstadsområdet, hvor man må have kæledyr.

Den lokale avis hedder "Albertslundposten"[[Albertslund Posten]] og har flere gange vundet priser for at være en god lokalavis.

Af attraktioner kan nævnes spillestedet [[Forbrændingen]], [[Musikteatret Albertslund]], [[Friluftsbadet Badesøen]], [[Albertslund Centrum]], [[Vestskoven]], [[Vikingelandsbyen]] ved [[Risby (Herstedvester Sogn)|Risby]], [[Dyregården Toftegården]] samt [[Naturcenter Herstedhøje]] ved den kunstigt anlagte bakke [[Herstedhøje]], medhvor udsigtman i klart vejr kan se til hhv. København centrum og Roskilde.

Byen er opkaldt efter den franske greve [[Albert de Rault de Ramsault de Tortonval]], som flygtede fra Frankrig til Danmark i 1802 pga. den franske revolution, og i 1817 købte en gård i det område som i dag udgøres af [[Albertslund Centrum]] og [[Albertslund Syd]]. Alberts søn [[Christian Gregers]] overtog gården efter sin faders død og plantede i 1840'erne en lille lund han kaldte Alberts Lund. Gården blev herefter kaldt Albertslundgården, ogmen deraf opstod navnet Albertslund. Albertslundgårdendenne blev revet ned i 1960'erne for at gøre plads til opførelsen af [[Albertslund Centrum]] og [[Albertslund Syd]].

I folkemunde er byen også kendt under navnene "[[A-town]]" eller "Lunden".

Længe bestod Albertslund kun af gårdenAlberslundgården, afskåret mod nord af jernbanen mellem København og Roskilde. Nord for denne og parallelt med denne forløb landevejen mellem København og Roskilde. Mellem Jernbanenjernbanen og landevejen lå [[Vridsløselille Statsfængsel|Vridsløselille straffeanstalt]] lidt øst for [[Vridsløselille]]. Et stykke nord for landevejen lå landsbyenlandsbyerne [[Herstedøster]] og [[Herstedvester]] omgivet af sinederes marker.

Byudviklingspresset på Vridsløselille og omegn gjorde behovet for at sikre friarealer akut. I [[1967]] påbegyndtes anlæggelsen af [[Vestskoven]] på ca. 13 km², og hovedformålet med etableringen af Vestskoven var at skabe et rekreativt område for de hastigt voksende byområder på Københavns vestegn. Skoven blev anlagt som et varieret landskab med åben skov, store sletter, kunstige bakkelandskaber samt høje, søer, stier og veje. Skovens rekreative værdi blev senere forringet alvorligt, da man anlagde [[Ring 3 (København)|Ring 3]] og [[Ring 4 (København)|Ring 4]] gennem den.

En af Fingerplanens ledende arkitekter, [[Peter Bredsdorff]], fik af det daværende Herstedernes Sogneråd til opgave at udarbejde en dispositionsplan for kommunen og særligt for de offentligt ejede arealer syd for jernbanen. Et forslag forelå i 1957, og det anviste en samlet bebyggelse i højst to etager men med en meget tæt bebyggelse. Bebyggelsen blev planlagt således, at den efter behov kunne udbygges etapevis.<ref>Gaardmand, s. 144</ref> Selve bebyggelsesplanen blev udarbejdet på grundlag af skitseprojektet af et særligt Albertslundkontor, der virkede fra 1959 til 1962. Karakteristisk for bebyggelsen blev et centralt placeret strøg, der skulle forløbe i øst-vestlig retning parallelt med jernbanen og markerede med et mindre antal etagehuse, en kanalgade og en række bygninger indrettede til offentlige formål: rådhus, klubformål, hobbyværksteder og lignende. Byområdets butikscenter forbandt dette strøg med en [[S-bane]]station.<ref name=autogeneret1>Gaardmand, s. 146</ref> Nævnes bør også, at der var arbejdet med en systematisk adskillelse af kørende og gående færdsel med et net af [[stamvej]]e og lukkede [[boligvej]]e.<ref>Gaardmand, s. 86</ref> Skole, vuggestue, børnehave og fritidshjem blev placerede i bebyggelsens nordøstlige hjørne, og mindre legepladser blev placerede i de enkelte boligkvarterer.<ref>Kaufmann, s. 17</ref> Den tæt-lave bebyggelse havde, ifølge Albertslundkontorets daglige leder, arkitekt [[Knud Svensson]], nordiske rødder og "rækker fra [[Hansestæderne]] til engelske nybyer, fra [[Nyboder]] til [[Bakkehusene]]". Som en mere eksotisk inspirationskilde kunne peges på oldtidens græske bystater på Lilleasiens kyst: "her kunne vi have hentet gårdhusmotivet, den meget konsekvente ortogonale struktur og den karakteristiske landskabsbestemte afgrænsning af byen", erklærede han.<ref>Gaardmand, s. 147</ref> Bebyggelsen "[[Albertslund Syd]]" stod færdig i midten af 1960-erne.<ref name=autogeneret1 />

== Friarealer mmm.m. ==

Albertslunds friarealer omfatter [[Vejleådalen]] omkring åen af samme navn vest for byen, [[Kongsholmparken]] syd for byen og [[Vestskoven]] nord for byen. Den rekreative værdi af disse grønne områder svækkes dog af motorvejsanlæg med omfattende vejudfletninger.

Albertslund betjenes af jernbane, både [[S-tog]] og [[regionaltog]].