Forskel mellem versioner af "Lübeck"

300 bytes fjernet ,  for 2 år siden
m
Gendannelse til seneste version ved EeveeSylveon, fjerner ændringer fra Oliver Bang (diskussion | bidrag)
(bedre)
m (Gendannelse til seneste version ved EeveeSylveon, fjerner ændringer fra Oliver Bang (diskussion | bidrag))
Tag: Tilbagerulning
{{Infoboks by i Tyskland
{{DEFAULTSORT:Lybeck}}
|Art = City
 
|image_photo = Lübeck Holstentor.jpg
[[Kategori:Lübeck| ]]
|image_caption = Holstentor
[[Kategori:Hanse]]
|Wappen = Wappen_Lübeck.svg
[[Kategori:Frie rigsstæder]]
|lat_deg = 53 |lat_min = 52 |lat_sec = 11
[[Kategori:Stater i Det Tyske Forbund]]
|lon_deg = 10 |lon_min = 41 |lon_sec = 11
[[Kategori:Stater i Det Tyske Kejserrige]]
|Karte = Lage der kreisfreien Stadt Lübeck in Deutschland.png
[[Kategori:Den Nedersaksiske Rigskreds]]
|Bundesland = Schleswig-Holstein
 
|Kreis = Urban district
'''Hansestaden Lübeck''' eller '''Lybæk''' er en af de [[Tyskland|tyske]] [[Hansestad|hansestæder]] beliggende ud til [[Østersøen]] cirka 60 kilometer [[NØ|nordøst]] for [[Hamborg]]. Byen er med sine 212.958 indbyggere (2013) den næststørste by i [[Delstat|delstaten]] [[Slesvig-Holsten]]. Lübecks [[marcipan]] er kendt i hele verden.
|Höhe = 13
|Fläche = 214.14
|Einwohner = 212958
|Stand = 2013-12-31
|PLZ = 23552 − 23570, 23627 (Klein Grönau), 23628 (Krummesse)
|PLZ-alt = 2400
|Vorwahl = 0451, 04502 Lübeck-Travemünde und 04508 Kronsforde
|Kfz = HL
|Gemeindeschlüssel = 01 0 03 000
|NUTS = DEFO3
|LOCODE = DE LBC
|Gliederung = 35 bydele
|Website = [http://www.luebeck.de/ www.luebeck.de]
|Bürgermeister = Bernd Saxe
|Partei = SPD
|ruling_party1 = SPD
}}
'''Hansestaden Lübeck''' eller '''Lybæk''' er en af de [[Tyskland|tyske]] [[Hansestadhansestad|hansestæder]] beliggende ud til [[Østersøen]] cirka 60 kilometer [[NØ|nordøst]] for [[Hamborg]]. Byen er med sine 212.958 indbyggere (2013) den næststørste by i [[Delstat|delstatendelstat]]en [[Slesvig-Holsten]]. Lübecks [[marcipan]] er kendt i hele verden.
 
Byen er placeret ved floden [[Trave (flod)|Trave]]. Den gamle del af byen er en [[ø]] omgivet af floden og kanalforbindelsen. Byen har en havneby, [[Travemünde]], som ligger cirka 15 kilometer nordøst for den gamle del af byen. Navnet Lübeck kommer af [[Vendisk (sprog)|vendisk]] '''Liubice''' (= elskelig). <ref>[http://www.surnamedb.com/Surname/Lubeck Surname Database: Lubeck Last Name Origin<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
 
== Historie ==
 
Lübeck er kendt tilbage fra [[Karl den Store|Karl den Stores]]s tid og regnes som forbillede for den ældste byplan i [[Stockholm]]. <ref>Geir Atle Ersland: ''Kven eigde byen?'' (s. 22), forlaget Dreyer, Oslo 2011, ISBN 978-82-8265-031-1</ref>
 
=== Oprindelse og ældste tid ===
 
Lübeck (Gamle Lübeck) blev oprindeligt grundlagt af tyskerne ved Schwartau og havde sin blomstring i begyndelsen af det 12. århundrede, men byen blev i 1125 og 1138 ødelagt af venderne. Først efter vendernes besejring i 1142 og hele Wagriens afståelse til grev [[Adolf 2. af Holsten|Adolf 2. af Schaumburg]] kunne der ske en genopbygning af Lübeck. Grev Adolf foretrak imidlertid hertil den mellem [[Trave (flod)|Trave]] og [[Wakenitz]] liggende høj, som kun havde en adgang fra nord, og på hvilken endnu fandtes ruiner af Crutos gamle fæstning Buko. Her anlagdes borgen, omkring hvilken de første beboere slog sig ned. Efter at være plyndret af [[obotriter]]-fyrsten [[Niklot]] i 1147 voksede byen atter hurtigt op.
 
=== Under Henrik Løve ===
 
Byen blev først grundlagt af grev Adolf af Schauenburg i 1143, og fra før af fandtes der en fæstning fra omkring år 1100 på stedet, rejst af den vendiske fyrste Cruto. Fra Helmolds ''Chronica Slavorum'', sandsynligvis nedskrevet omkring år 1170, vides, at [[Henrik Løve]] fravristede grev Adolf herredømmet over den lybske halvø, efter at Lübeck var nedbrændt i 1157/58. Derefter grundlagde Henrik byen på ny, sandsynligvis i 1159. <ref>Geir Atle Ersland: ''Kven eigde byen?'' (s. 44)</ref> Henrik Løve sørgede ivrigt for byens fremgang. Grundbetingelsen for byens opblomstring var således den af ham givne stadsforfatning, i spidsen for hvilken der som øverste embedsmand stod en foged; denne bekendte såkaldte "[[lybske ret]]" blev ofte benyttet andre steder som forbillede. I 1163 blev [[Bispesæde|bispesædetbispesæde]]t fra [[Oldenburg]] flyttet til Lübeck.
 
=== Fri rigsstad ===
Efter at hertug Henrik 1180 var erklæret i "Rigens Akt", forblev Lübeck ham tro, indtil kejseren 1181 viste sig foran Lübeck med en hær og tvang byen til lydighed. Kejseren viste sig dog byen nådig og stadfæstede 1188 den af Henrik Løve tildelte ret. Henrik Løve vendte 1189 egenmægtig tilbage, og byen åbnede ham villigt sine porte, men 1192 måtte han opgive herredømmet over Lübeck. Efter at [[Valdemar Sejr]] som hertug af Sønderjylland i 1201 havde slået [[Adolf 3. af Holsten]], hyldede Lübeck ham uden modstand. Da han som konge af Danmark i 1203 med et stort følge kom til Lübeck, stadfæstede og udvidede han byens privilegium, og Lübecks søhandel trivedes under kongens beskyttelse. Efter Valdemars tilfangetagelse 1223 og [[slaget ved Mölln]] var det danske herredømme over Holsten brudt, og borgerne i Lübeck fordrev 1225 den danske besætning. Lübeck sendte nu bud til Italien til kejseren for at opnå selvstændighed og fik 1226 ikke alene stadfæstelse af privilegiet af 1188, men blev erklæret for [[fri rigsstad]] under kejserens særlige herredømme og fik sit territorium udvidet. Lübeck forsvarede sig tappert mod grev [[Adolf 4. af Holsten]], der dog forblev i besiddelse af havnebyen [[Travemünde]]; derimod nævnes i de ældre beretninger intet om det over danskerne ved [[Warnow]] vundne søslag; kun så meget er sikkert, at den danske havnespærring, der samtidig fandt sted, ophørte.
 
Efter at hertug Henrik 1180 var erklæret i "Rigens Akt", forblev Lübeck ham tro, indtil kejseren 1181 viste sig foran Lübeck med en hær og tvang byen til lydighed. Kejseren viste sig dog byen nådig og stadfæstede 1188 den af Henrik Løve tildelte ret. Henrik Løve vendte 1189 egenmægtig tilbage, og byen åbnede ham villigt sine porte, men 1192 måtte han opgive herredømmet over Lübeck. Efter at [[Valdemar Sejr]] som hertug af Sønderjylland i 1201 havde slået [[Adolf 3. af Holsten]], hyldede Lübeck ham uden modstand. Da han som konge af Danmark i 1203 med et stort følge kom til Lübeck, stadfæstede og udvidede han byens privilegium, og Lübecks søhandel trivedes under kongens beskyttelse. Efter Valdemars tilfangetagelse 1223 og [[slaget ved Mölln]] var det danske herredømme over Holsten brudt, og borgerne i Lübeck fordrev 1225 den danske besætning. Lübeck sendte nu bud til Italien til kejseren for at opnå selvstændighed og fik 1226 ikke alene stadfæstelse af privilegiet af 1188, men blev erklæret for [[fri rigsstad]] under kejserens særlige herredømme og fik sit territorium udvidet. Lübeck forsvarede sig tappert mod grev [[Adolf 4. af Holsten]], der dog forblev i besiddelse af havnebyen [[Travemünde]]; derimod nævnes i de ældre beretninger intet om det over danskerne ved [[Warnow]] vundne søslag; kun så meget er sikkert, at den danske havnespærring, der samtidig fandt sted, ophørte.
I 1188 tabte Henrik Løve byen, og Lübeck kom under de [[tysk-romerske kejsere]]. Derefter var Lübeck under [[Danmark]] fra [[1203]] til [[1225]], men kom i 1226 på nyt under kejseren. Det førte til en styrkelse af det lybske [[byråd]], som på egen hånd havde sluttet handelsaftale med Hamborg, afgjort spørgsmål om [[told]], og stod for overdragelse af grunde i byen. Dermed kunne byrådet kontrollere, hvem der fik råderet over bygrunde og deraf medfølgende rettigheder og pligter. Lübeck regnes som det fremmeste eksempel på en selvstændig [[bystat]] i [[Middelalderen|middelalderens]] [[Nordeuropa]]. <ref>Geir Atle Ersland: ''Kven eigde byen?'' (s. 92-3)</ref>
 
I 1188 tabte Henrik Løve byen, og Lübeck kom under de [[tysk-romerske kejsere]]. Derefter var Lübeck under [[Danmark]] fra [[1203]] til [[1225]], men kom i 1226 på nyt under kejseren. Det førte til en styrkelse af det lybske [[byråd]], som på egen hånd havde sluttet handelsaftale med Hamborg, afgjort spørgsmål om [[told]], og stod for overdragelse af grunde i byen. Dermed kunne byrådet kontrollere, hvem der fik råderet over bygrunde og deraf medfølgende rettigheder og pligter. Lübeck regnes som det fremmeste eksempel på en selvstændig [[bystat]] i [[Middelalderen|middelalderensmiddelalderen]]s [[Nordeuropa]]. <ref>Geir Atle Ersland: ''Kven eigde byen?'' (s. 92-3)</ref>
Lübeck havde hurtigt udviklet sig til at blive en af Nordeuropas mest velstående handelsbyer. Af vigtighed var en handelsstrategisk god position i Østersøen og i forhold til den tyske indenlandshandel, samt tilgangen til [[stensalt]] fra [[Salzgitter]]. Byen var beliggende på en gammel handelsrute fra [[Nordsøen]] op ad [[Elben]] og til den nærmeste flod, [[Trave (flod)|Trave]], som løber ud i [[Østersøen]].
 
Lübeck havde hurtigt udviklet sig til at blive en af Nordeuropas mest velstående handelsbyer. Af vigtighed var en handelsstrategisk god position i Østersøen og i forhold til den tyske indenlandshandel, samt tilgangen til [[stensalt]] fra [[Salzgitter]]. Byen var beliggende på en gammel handelsrute fra [[Nordsøen]] op ad [[Elben]] og til den nærmeste flod, [[Trave (flod)|Trave]], som løber ud i [[Østersøen]].
Byen blev tidligt en aftager af korn. Østholsten ([[Vagrien]]) - især området mellem [[Travemünde]], [[Eutin]], Segeberg, [[Oldesloe]] og [[Mölln]] samt halvøen [[Oldenburg]] og [[Femern]] - var hovedforsyningsområde for Lübeck. Efter, at [[Christian I]] var blevet konge over Danmark og Slesvig samt greve over Holsten i 1460, blev byens rolle stadfæstet: [[Kiel]] var 1469-96 pantsat til Lübeck, der endvidere fik [[Neustadt (Østholsten)|Neustadt]], [[Heiligenhafen]] og [[Grossenbrode]] under sin kontrol og opkøbsret i hele Østholsten, hvilket muliggjorde at sikre at al kornudførsel skete via hansestaden, således i 1463, 1478 og 1483. Allerede i [[1458]] havde Lübeck fået [[Monopol|eneret]] til kornopkøb på [[Femern]], hvilket stærkt blev håndhævet, mens øen 1465-91 var pantsat til staden.<ref>Enemark: "Kornhandel", ''Danmark'' (KLNM, bd. 9; sp. 149)</ref>
 
Byen blev tidligt en aftager af korn. Østholsten ([[Vagrien]]) - især området mellem [[Travemünde]], [[Eutin]], Segeberg, [[Oldesloe]] og [[Mölln]] samt halvøen [[Oldenburg]] og [[Femern]] - var hovedforsyningsområde for Lübeck. Efter, at [[Christian I]] var blevet konge over Danmark og Slesvig samt greve over Holsten i 1460, blev byens rolle stadfæstet: [[Kiel]] var 1469-96 pantsat til Lübeck, der endvidere fik [[Neustadt (Østholsten)|Neustadt]], [[Heiligenhafen]] og [[Grossenbrode]] under sin kontrol og opkøbsret i hele Østholsten, hvilket muliggjorde at sikre at al kornudførsel skete via hansestaden, således i 1463, 1478 og 1483. Allerede i [[1458]] havde Lübeck fået [[Monopolmonopol|eneret]] til kornopkøb på [[Femern]], hvilket stærkt blev håndhævet, mens øen 1465-91 var pantsat til staden.<ref>Enemark: "Kornhandel", ''Danmark'' (KLNM, bd. 9; sp. 149)</ref>
[[Natriumklorid|Salt]] udviklede sig til en vigtig handelsvare for Lübeck, ikke mindst salt fra [[Lüneburg]], og i 1330-erne blev gjort store investeringer for at forbedre sejlruten mellem [[Mölln]] og Lübeck. I [[1342]] blev der lovgivet om [[Pramfart|pramfarten]] på denne rute, og et par årtier senere erhvervede Lübeck endda Mölln for at kontrollere salttransporten. [[1390]]-[[1398]] anlagdes [[Stecknitzkanalen|Stecknitz-Delvenau-kanalen]], der gjorde det muligt at sejle med pramme, der kunne transportere henved 6 læster salt pr. fartøj (i 1496 omtales 261 sådanne fartøjer).<ref>Enemark: "Salthandel", ''Danmark'' (KLNM, bd. 14; sp. 706)</ref>
 
[[Natriumklorid|Salt]] udviklede sig til en vigtig handelsvare for Lübeck, ikke mindst salt fra [[Lüneburg]], og i 1330-erne blev gjort store investeringer for at forbedre sejlruten mellem [[Mölln]] og Lübeck. I [[1342]] blev der lovgivet om [[Pramfart|pramfartenpramfart]]en på denne rute, og et par årtier senere erhvervede Lübeck endda Mölln for at kontrollere salttransporten. [[1390]]-[[1398]] anlagdes [[Stecknitzkanalen|Stecknitz-Delvenau-kanalen]], der gjorde det muligt at sejle med pramme, der kunne transportere henved 6 læster salt pr. fartøj (i 1496 omtales 261 sådanne fartøjer).<ref>Enemark: "Salthandel", ''Danmark'' (KLNM, bd. 14; sp. 706)</ref>
Efter at Visby var blevet erobret, og Gotland hærget af [[Valdemar Atterdag]] i 1361, blev Lübeck den betydeligste af hansestæderne og forblev gennem det [[14. århundrede|14.]] og [[15. århundrede]] den førende by i [[Hanseforbundet]] samt Tysklands næststørste by (efter [[Köln]]). I 1370 måtte Valdemar Atterdag indgå en fredsaftale med Hanseforbundet, [[fredsaftalen i Stralsund]].
 
Efter at Visby var blevet erobret, og Gotland hærget af [[Valdemar Atterdag]] i 1361, blev Lübeck den betydeligste af hansestæderne og forblev gennem det [[14. århundrede|14.]] og [[15. århundrede]] den førende by i [[Hanseforbundet]] samt Tysklands næststørste by (efter [[Köln]]). I 1370 måtte Valdemar Atterdag indgå en fredsaftale med Hanseforbundet, [[fredsaftalen i Stralsund]].
 
Under indtryk af en folkebevægelse forlod det gamle patricierråd i 1408 byen og gav plads for et demokratisk, der dog atter måtte vige for det gamle i 1416, da kejser Sigismund begyndte at gøre alvor af sine trusler, og kong [[Erik af Pommern]] lod fangetage alle de lybske købmænd i Skåne.
 
=== Reformationen og Hanseforbundets nedgang ===
[[Fil:Lübeck_Seutter.jpg|link=https://da.wikipedia.org/wiki/Fil:L%C3%BCbeck_Seutter.jpg|thumb|Lübecks byplan omkring 1750 ([[Matthäus Seutter]])]]
I 1531 blev [[reformationen]] gennemført. På denne tid begyndte hansestædernes forfald og Lübecks tilbagegang, hvortil bidrog de indre kampe mellem det katolske, aristokratiske parti under borgmester Brömse og det protestantiske, demokratiske parti under [[Jürgen Wullenweber]]. Denne havde atter indblandet Lübeck i de nordiske forhold og 1534 påbegyndt Lübecks sidste krig med Danmark, kaldet [[Grevens Fejde]], der endte med [[Freden i Hamborg]] [[14. februar]] [[1536]]. Den sidste søkrig med Sverige (1563—1570) endte med [[Freden i Stettin]], ved hvilken der blev lovet Lübeck en erstatningssum, som dog aldrig blev betalt.
 
[[Fil:Lübeck_Seutter.jpg|link=https://da.wikipedia.org/wiki/Fil:L%C3%BCbeck_SeutterLübeck Seutter.jpg|thumb|Lübecks byplan omkring 1750 ([[Matthäus Seutter]])]]
Fra midten af 1500-tallet var byens økonomiske og politiske betydning aftagende, fordi [[Ummelandsfarere|ummelandsfarerne]] gjorde det muligt at bryde hansestædernes hidtidige [[monopol]], hvilket sikrede [[Danmark-Norge]] støtte fra stormagterne i de følgende krige.
 
I 1531 blev [[reformationen]] gennemført. På denne tid begyndte hansestædernes forfald og Lübecks tilbagegang, hvortil bidrog de indre kampe mellem det katolske, aristokratiske parti under borgmester Brömse og det protestantiske, demokratiske parti under [[Jürgen Wullenweber]]. Denne havde atter indblandet Lübeck i de nordiske forhold og 1534 påbegyndt Lübecks sidste krig med Danmark, kaldet [[Grevens Fejde]], der endte med [[Freden i Hamborg]] [[14. februar]] [[1536]]. Den sidste søkrig med Sverige (1563—1570) endte med [[Freden i Stettin]], ved hvilken der blev lovet Lübeck en erstatningssum, som dog aldrig blev betalt.
 
Fra midten af 1500-tallet var byens økonomiske og politiske betydning aftagende, fordi [[Ummelandsfarereummelandsfarere|ummelandsfarerne]] gjorde det muligt at bryde hansestædernes hidtidige [[monopol]], hvilket sikrede [[Danmark-Norge]] støtte fra stormagterne i de følgende krige.
 
Under [[30-årskrigen]] klarede Lübeck at forblive neutral og ret uskadt. Efter krigen, under hvilken [[Freden i Lübeck|freden]] mellem kong [[Christian 4.]] af Danmark og den tyske kejser blev afsluttet i Lübeck den [[22. maj]] [[1629]], mistede byen den sidste rest af sin tidligere politiske betydning. I 1669 blev den sidste [[hansedag]] afholdt, og Lübeck, Hamburg og Bremen indsat som forvaltere af Hansaens juridiske eftermæle og restformue.
 
=== Fra Napoleonskrigene til Weimarrepublikken ===
Under Napoleonskrigene måtte Lübeck opgive sin neutralitet. Den 5. april—23. maj 1801 skete en dansk besættelse, der dog forblev uden betydning.
 
Under Napoleonskrigene måtte Lübeck opgive sin neutralitet. Den 5. april—23. maj 1801 skete en dansk besættelse, der dog forblev uden betydning.
I 5. november 1806 kastede en afdeling af den ved Jena slåede preussiske hær under Blücher sig ind i Lübeck, der forgæves søgte at bevare sin neutralitet, men blev dog den næste dag efter en hårdnakket modstand fordrevet af Bernadotte, Soult og Murat, hvorpå Lübeck i tre dage var prisgivet plyndring. Lübeck blev i december 1810 indlemmet i det franske kejserrige. I foråret 1813 blev Lübeck en kort tid befriet af russerne og var med til at danne den hanseatiske legion. Efter, at byen 1813 endnu en gang var faldet i franskmændenes hænder, blev den befriet ved kronprinsen af Sverige den 5. december 1813 og fik atter selvstændighed.
 
I 5. november 1806 kastede en afdeling af den ved Jena slåede preussiske hær under Blücher sig ind i Lübeck, der forgæves søgte at bevare sin neutralitet, men blev dog den næste dag efter en hårdnakket modstand fordrevet af Bernadotte, Soult og Murat, hvorpå Lübeck i tre dage var prisgivet plyndring. Lübeck blev i december 1810 indlemmet i det franske kejserrige. I foråret 1813 blev Lübeck en kort tid befriet af russerne og var med til at danne den hanseatiske legion. Efter, at byen 1813 endnu en gang var faldet i franskmændenes hænder, blev den befriet ved kronprinsen af Sverige den 5. december 1813 og fik atter selvstændighed.
I [[1815]] blev byen medlem af [[Tysk historie#Tyskland samles, Preussen og den tyske konføderation (1806-1866)|Det tyske Forbund]], i juli 1866 trådte Lübeck ind i det [[Nordtyske Forbund]] og i august 1868 i Toldforeningen; i [[1871]] blev byen en del af Det [[tyske kejserrige]]. Ved [[Nord-Ostsee-Kanal|Nord-Ostsee-Kanalens]] færdiggørelse i 1895 mistede byen en stor del af østersøhandelen til Hamburg og Bremen.
 
I [[1815]] blev byen medlem af [[Tysk historie#Tyskland samles, Preussen og den tyske konføderation (1806-1866)|Det tyske Forbund]], i juli 1866 trådte Lübeck ind i det [[Nordtyske Forbund]] og i august 1868 i Toldforeningen; i [[1871]] blev byen en del af Det [[tyske kejserrige]]. Ved [[Nord-Ostsee-Kanal|Nord-Ostsee-Kanalens]]ens færdiggørelse i 1895 mistede byen en stor del af østersøhandelen til Hamburg og Bremen.
Efter byens indtrædelse i toldforeningen tog handelen betydeligt til og skaffede efterhånden mere end en tredjedel af befolkningen beskæftigelse. Den vigtigste indførselsartikel var [[Træ (materiale)|træ]], hovedsagelig fra [[Sverige]] og [[Finland]], i anden række fra Østeuropa. For øvrigt indførtes fra de nordlige lande og især fra Østersølandene [[Brændevin|sprit]], [[smør]], [[hamp]] og [[hør]], [[skind]] og huder, [[tjære]] og [[beg]], desuden fra Sverige [[jern]] og [[Tændstik|tændstikker]]. Lübeck var en betydelig [[stabelplads]] for tjære. Til de nordlige lande udførtes fra Lübeck enten for egen regning eller som speditionsgods især [[sukker]], [[kaffe]], kolonialvarer, kemikalier, farvestoffer, frisk [[frugt]], sydfrugter, [[Isenkram|isenkramvarer]], maskiner og [[bomuld]]. I 1914 fandtes 54 skibe på i alt 49.153 t, deraf 53 [[Dampskib|dampskibe]] på i alt 48.376 t. Efter Hamburg, Bremen og Stettin besad Lübeck af tyske havne den største dampskibsflåde. I 1921 ankom i alt 2.463 søgående skibe på tilsammen 412.295 registerton (af disse var i alt 221 skibe på tilsammen 11.669 registerton under dansk flag). Ligeledes var havfiskeriet voksende, og der fandtes flere fiskedampere. Havneanlæggene undergik store udvidelser, og Trave, der dannede den 23 km lange vandforbindelse med Østersøen, blev gjort så dyb, at skibe på indtil 8,5 m dybgang kunne gå op til byen.
 
Efter byens indtrædelse i toldforeningen tog handelen betydeligt til og skaffede efterhånden mere end en tredjedel af befolkningen beskæftigelse. Den vigtigste indførselsartikel var [[Træ (materiale)|træ]], hovedsagelig fra [[Sverige]] og [[Finland]], i anden række fra Østeuropa. For øvrigt indførtes fra de nordlige lande og især fra Østersølandene [[Brændevin|sprit]], [[smør]], [[hamp]] og [[hør]], [[skind]] og huder, [[tjære]] og [[beg]], desuden fra Sverige [[jern]] og [[Tændstik|tændstikkertændstik]]ker. Lübeck var en betydelig [[stabelplads]] for tjære. Til de nordlige lande udførtes fra Lübeck enten for egen regning eller som speditionsgods især [[sukker]], [[kaffe]], kolonialvarer, kemikalier, farvestoffer, frisk [[frugt]], sydfrugter, [[Isenkram|isenkramvarerisenkram]]varer, maskiner og [[bomuld]]. I 1914 fandtes 54 skibe på i alt 49.153 t, deraf 53 [[Dampskib|dampskibedampskib]]e på i alt 48.376 t. Efter Hamburg, Bremen og Stettin besad Lübeck af tyske havne den største dampskibsflåde. I 1921 ankom i alt 2.463 søgående skibe på tilsammen 412.295 registerton (af disse var i alt 221 skibe på tilsammen 11.669 registerton under dansk flag). Ligeledes var havfiskeriet voksende, og der fandtes flere fiskedampere. Havneanlæggene undergik store udvidelser, og Trave, der dannede den 23 km lange vandforbindelse med Østersøen, blev gjort så dyb, at skibe på indtil 8,5 m dybgang kunne gå op til byen.
 
Industrien beskæftigede omtrent to femtedele af byens beboere, dog fandtes egentlig fabriksindustri med masseproduktion kun i enkelte erhvervsgrene, og af samtlige industrielle foretagender besørgedes mere end halvdelen af indehaverne alene. Med hensyn til de enkelte fabrikationsgrene havde byen blandt andet teglbrænderier, jernskibsbyggeri, jernstøberier, maskinbygningsanstalter, savmøller, ølbryggerier og tobaksfabrikker samt fabrikation af konserves og sukkervarer, blandt hvilke byens marcipan var verdenskendt.
 
=== Nyere tid ===
[[Fil:Luebeck-Heiligen-Geist-Hospital_von_Westen_gesehen-20100905.jpg|link=https://da.wikipedia.org/wiki/Fil:Luebeck-Heiligen-Geist-Hospital_von_Westen_gesehenHospital von Westen gesehen-20100905.jpg|thumb|Helligåndshospitalet fra 1260.]]
[[Fil:A_house_in_Lübeck.jpg|link=https://da.wikipedia.org/wiki/Fil:A_house_in_L%C3%BCbeckA house in Lübeck.jpg|thumb|Hus i Lübeck.]]
Lübeck var en selvstændig bystat fra 1226 til 1937. Under [[Det Tredje Rige]] afskaffedes byens selvstændighed ved lov, idet den blev indlemmet i den preussiske provins Schleswig-Holstein, nu delstaten af samme navn i [[Forbundsrepublikken Tyskland]] – måske fordi Lübecks myndigheder afslog at lade [[Hitler]] holde tale i byen under [[Valgkamp|valgkampenvalgkamp]]en i 1932. Han tog i stedet til Bad Schwartau, og omtalte senere Lübeck som "''den lille by i nærheden af Bad Schwartau''". <ref>[http://www.hitlerpages.com/pagina55.html Schlesw.-Holstein - Hamburg<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Natten mellem den 28. og 29. marts [[1942]] − natten før [[palmesøndag]] − blev Lübeck ramt af det første større britiske strategiske bombardement (tæppebombardement) af en tysk by under [[2. Verdenskrig]]. Der opstod betydelige skader i den gamle bydel, bl.a. brændte domkirken, samt [[Mariekirke (Lübeck)|Mariekirken]] med den berømte [[frise]] kaldet Dødedansen eller "[[Døden fra Lübeck]]". Det [[Dannebrog|dannebrogsflagdannebrog]]sflag, lübeckerne i 1427 havde taget som [[krigsbytte]] fra [[Erik af Pommern]], blev ligeledes ødelagt. <ref>[http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Tyskland,_%C3%98strig,_Schweiz_og_Liechtenstein/Tyske_byer/L%C3%BCbeck?highlight=l%C3%BCbeck Gyldendal - Den Store Danske<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
 
Enestående arkivmateriale var blevet evakueret til en saltmine i [[Sachsen-Anhalt]] og havnede efter fredsslutningen dels i [[Potsdam]] og dels i [[Moskva]]. Længe anså man ''die Oberstadtbücher'' (kaldt sådan, fordi de stod i rådhusets øverste etage) fra 1284 og fremefter <ref>[http://books.google.co.uk/books?id=V_0xfZsdsn0C&pg=PA89&lpg=PA89&dq=die+oberstadtb%C3%BCcher+l%C3%BCbeck&source=bl&ots=NZlUL--jse&sig=D3cU6IGPY95AsNKcNHaMa0cdzHs&hl=en&sa=X&ei=sTyET4L4Eofe4QSVt6HOBw&ved=0CD4Q6AEwAw#v=onepage&q=die%20oberstadtb%C3%BCcher%20l%C3%BCbeck&f=false Michael North: Records of Lūbeck and Hamburg c. 1250-1330"] {{en sprog}}</ref> som tabt, men i slutningen af 1980'erne blev arkiverne tilbageført til Lübeck.
[[Fil:HL_Kirche_HL Kirche -_Petrikirche Petrikirche.jpg|link=https://da.wikipedia.org/wiki/Fil:HL_Kirche_-_Petrikirche.jpgthumb|left|thumb|200x200px200px|Petrikirken.]]
 
== Bygninger ==
Den gamle del af Lübeck rummer en lang række middelalderbygninger, og byen er dermed kommet på [[Verdensarvsliste|UNESCO's verdensarvliste]]. Blandt de væsentligste bygninger er de fem [[Kirkekirke (bygning)|kirker]], hvoraf de ældste er fra det [[13. århundrede|13.]] og [[14. århundrede]]. De mest berømte er Mariekirken, [[Lübeck Domkirke]], og [[Jakobikirke (Lübeck)|Jakobikirken]]. Lübecks gader er også kendt for sine smukke [[Facade (arkitektur)|façader]]. Efter krigen lod [[Niederegger]] sin gamle bygning genopføre i 1949, hvor Café Niederegger har ligget siden 1880. I dag er der marcipanmuseum på førstesalen.
Lübecks gader er også kendt for sine smukke [[Facade (arkitektur)|façader]]. Efter krigen lod [[Niederegger]] sin gamle bygning genopføre i 1949, hvor Café Niederegger har ligget siden 1880. I dag er der marcipanmuseum på førstesalen.
 
Det var i ældre tid kun muligt at få adgang til byen igennem fire store [[Byport|byportebyport]]e. Den mest kendte af disse byporte var [[Holstentor]], som blev bygget i [[1478]].
 
== ''Gruben''-gyderne ==
[[Fil:SignGrPetersgrube.JPG|link=https://da.wikipedia.org/wiki/Fil:SignGrPetersgrube.JPG|thumb|Gadeskilt i gaden Grosse Petersgrube.]]
[[Fil:Hellgruner_Gang_Lubeck.jpg|link=https://da.wikipedia.org/wiki/Fil:Hellgruner_Gang_LubeckHellgruner Gang Lubeck.jpg|thumb|Hellgrüner Gang, Lübeck]]
I Lübeck går ordet ''-grube'' igen i mange gadenavne. Det betyder "[[grøft]] til [[dræning]] af vand eller affald". I løbet af 1300-tallet voksede behovet for bedre plads til arbejdsfolk, og man fandt frem til en løsning, hvor man byggede småhuse til dem i baggårdene, og til gengæld byggede en [[tunnel]] eller smøge gennem hovedhuset, så beboerne kunne komme ind fra gaden. Nogle af disse gyder er så trange, at man nærmest må gå på knæ. Reglen var, at åbningen i hvert fald måtte være så stor, at man kom gennem med en [[ligkiste]]. Arbejderboligerne minder om dukkehuse, helt ned til femten kvadratmeter af størrelse, og der var ingen [[kloak]]. I 1970'erne begyndte man at restaurere dem med støtte fra stiftelser og UNESCO, og i dag er folk glade for at bo i dem. <ref>Synøve Bringslid: "Mellomalder og marsipan", ''Bergensposten'' 1/2012</ref>
 
== Kendte personer fra byen ==
[[Fil:Heinrich_Thomas_Mann.jpg|link=https://da.wikipedia.org/wiki/Fil:Heinrich_Thomas_MannHeinrich Thomas Mann.jpg|thumb|286x286px200px|Brødrene Heinrich og Thomas Mann omkring år 1900.]]
* [[Dietrich Buxtehude]]
* [[Willy Brandt]]
 
== Lübecks julemarked ==
Allerede for 350 år siden blev juletraditionerne i Lübeck nævnt som noget ganske særligt. I dag har [[Nordtyskland|Nordtysklands]]s mest berømte [[julemarked]] bredt sig ud over det meste af byen med kreative dekorationer og eventyrhaven.
 
== Transport ==
 
=== Veje til ===
* Hamburg og [[Ruhr-distriktet]] − [[Motorvej|motorvejenmotorvej]]en A1
* [[Heiligenhafen]] − motorvejen A1
* [[Berlin]] − motorvejen A20 til [[Wismar]]-området og videre − motorvejen A14 og motorvejen A24 til Berlin
* [[Stettin]] ([[Polen]]) − motorvejen A20 (over Wismar-området og [[Pasewalk]]) og videre − motorvejen A11 fra [[Prenzlau]]-området til [[Pommelen]] og motorvejen A6 (Polen) til [[Kołbaskowo]] og videre – vejen nummer 13 til Stettin fra [[Przecław (Kołbaskowo Kommune)]]
* [[Puttgarden]]
* [[Trelleborg (Sverige)|Trelleborg, Sverige]] − [[færge]]
 
 
== Eksterne henvisninger ==
 
* [http://www.uni-kiel.de/ufg/images/stories/userpic/umueller/mueller_urbanization_2010.pdf Ulrich Müller: "Trading centres – Hanseatic towns on the southern Baltic Coast: Structural continuity or a new start?" (Babette Ludowici, Hauke Jöns, Sunhild Kleingärtner, Jonathan Scheschkewitz und Matthias Hardt (udg.): Trade and Communication Networks of the First Millennium AD in the northern part of Central Europe: Central Places, Beach Markets, Landing Places and Trading Centres"; ''Neue Studien zur Sachsenforschung Band 1''; ISBN 978-3-8062-2412-2)] (engelsk)
* [http://www.luebeck.de/ Luebeck.de] (på tysk, officel hjemmeside)
* [http://www.holstentor.info/ Holstentor.info] (også på dansk, Lübecks historie som flash-animation)
* [http://www.buddenbrookhaus.de/ Buddenbrookhaus.de] (på tysk, Heinrich- og Thomas-Mann-Museet)
* [http://www.guenter-grass-haus.de/ Guenter-Grass-Haus.de] (på tysk, Günter-Grass-Hus)
* [http://www.niederegger.de/ Niederegger.de] (på tysk og engelsk, verdensberømt marcipan)
* [http://www.vfb-luebeck.de/ VfB Lübeck], fodboldklub (på tysk, www.vfb-luebeck.de)
{{Commonscat|Lübeck}}
 
* [[Thomas Quellinus]]
* [[VfB Lübeck]], fodboldklub
 
{{Kredse i Slesvig-Holsten}}{{Største byer i Tyskland}}{{Stater indenfor Det Tyske Forbund}}{{Stater indenfor Det Tyske Kejserrige}}{{Hansestad}}{{Verdensarven i Tyskland}}{{Infoboks by i Tyskland|Art=City|image_photo=Lübeck Holstentor.jpg|image_caption=Holstentor|Wappen=Wappen_Lübeck.svg|lat_deg=53|lat_min=52|lat_sec=11|lon_deg=10|lon_min=41|lon_sec=11|Karte=Lage der kreisfreien Stadt Lübeck in Deutschland.png|Bundesland=Schleswig-Holstein|Kreis=Urban district|Höhe=13|Fläche=214.14|Einwohner=212958|Stand=2013-12-31|PLZ=23552 − 23570, 23627 (Klein Grönau), 23628 (Krummesse)|PLZ-alt=2400|Vorwahl=0451, 04502 Lübeck-Travemünde und 04508 Kronsforde|Kfz=HL|Gemeindeschlüssel=01 0 03 000|NUTS=DEFO3|LOCODE=DE LBC|Gliederung=35 bydele|Website=[http://www.luebeck.de/ www.luebeck.de]|Bürgermeister=Bernd Saxe|Partei=SPD|ruling_party1=SPD}} {{autoritetsdata}}
{{Kredse i Slesvig-Holsten}}
{{Største byer i Tyskland}}
{{Stater indenfor Det Tyske Forbund}}
{{Stater indenfor Det Tyske Kejserrige}}
{{Hansestad}}
{{Verdensarven i Tyskland}}
{{DEFAULTSORT:Lybeck}}
 
{{autoritetsdata}}
 
[[Kategori:Lübeck| ]]
[[Kategori:Hanse]]
[[Kategori:Frie rigsstæder]]
[[Kategori:Stater i Det Tyske Forbund]]
[[Kategori:Stater i Det Tyske Kejserrige]]
[[Kategori:Den Nedersaksiske Rigskreds]]
94.537

redigeringer