Forskel mellem versioner af "Paul Cézanne"

5.018 bytes tilføjet ,  for 3 år siden
udvidet en smule i dagens anledning
m ({{Infoboks kunstner}} etc)
(udvidet en smule i dagens anledning)
Cézanne var fra [[barndom]]men ven med [[forfatter]]en [[Émile Zola]]. Dog blev de uvenner, og Cézanne brød forbindelsen med Zola, da han misbilligede, hvad Zola havde skrevet om ham i bogen ''L'Oeuvre'' (da. overs. ''Mesterværket''), [[1886]].
 
== Liv og gerning ==
 
Han var søn af en velstående bankier og kom først sent ind på egentlige kunststudier, studerede jura 1860—61 og kom derpå til [[Paris]], forberedte sig på ''École Suisse'' til optagelseseksamen til ''École des Beaux Arts'', men bestod ikke denne prøve. I Paris gjorde særlig [[Michelangelo]], [[Le Nain]], [[Delacroix]] og [[Daumier]] stærkt indtryk på ham; selv malede han i mørke, tunge farver. Venskabet i ''École Suisse'' med ''Guillaumin'' og ''Pissaro'' rettede hans blik mod [[Courbet]]’s kunst og dens kraftige naturalisme, men dog særlig mod [[Manet]], og dermed var han inde i impressionismens verden; hans sorte palet blev i Pissaro’s lignelse lys og luftig.<ref>[http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0785.html Salmonsen, s. 739]</ref> Da [[Zola]] 1866 i ''L’Événement'' førte kampen for impressionismen (og selv i den anledning mistede sin anmelderstilling), sluttede Cézanne sig ivrig til den ny kunst og delte skæbne med den på dens forskellige særudstillinger, hvor hånen dog gik værst ud over Cézanne selv. Hans forsøg på at få sine billeder ind på Salonen mislykkedes atter og atter (1882 slap han for en gangs skyld ind med et billede). Så godt som ingen private ville købe hans malerier; kun hos kunsthandleren Père Tanguy fandt han nogen afsætning. I 1879 vendte han så Paris ryggen og levede resten af sit liv mest i [[Provence]] i sin fødeby som ensom og forglemt særling, men fremdeles malende. Selv hans barndomsven og senere beundrer Zola, der dedicerede sine ''Événement''-artikler til Cézanne og i [[L’Œuvre]] tog ham til forbillede for kunstneren Cl. Lantier, tabte ham til sidst af syne.<ref>[[http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0785.html Salmonsen, s. 739f]]</ref>
 
Først efter hans død kom berømmelsen. I de følgende år steg han for megen ung kunst næsten til en afgud, hvis farvetoner efterlignedes som det ene saliggørende. Endnu 1890 havde den forudseende Pariser-kunsthandler Vollard af Cézanne’s søn købt et par hundrede af Cézanne’s billeder for en billig penge til bedre tider; ved Cézanne’s død var hans kunst væsentlig i privatsamlinger; et landskab var som gave kommet til Berlins National-Galleri, der senere fik to fortrinlige ''[[Nature morte]]''-stykker, og ved testamentar-gaver forsynedes Luxembourg og Louvre; i Folkwang-Museum i Haag blev Cézanne repræsenteret ved to dygtige arbejder, i kunstmuseerne i København og Kristiania ved ''Nature morte'', og efterhånden fik man også i andre museer, ofte i dyre domme, sikret sig værker af Cézanne (1915 to billeder i Göteborg Museum).<ref name=Salm 740">[http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0786.html Salmonsen, s. 740]</ref>
 
== Maleteknik ==
 
Mens Cézanne’s ældre kunst nogenlunde bevæger sig i vedtagne udtryksformer (ofte kan han virke helt Daumier’sk), er den i den impressionistiske periode og senere, da Cézanne som ny-impressionist på en måde bliver impressionismens overvinder, lidet tilgængelig for det store kunstinteresserede publikum, en kunst, der kan synde i det elementære og let påviselige, bryder sig fejl om almindelig korrekt perspektivisk virkning, maler det runde fladt og så fremdeles. For Cézanne går alt op i farven. Med møjsommelig, mosaikagtig og lagvis farvepålægning maler han sine stillelivsstykker, sine portrætter og landskaber; hans billeder er så at sige blot farver og flader med de fineste tonedifferencer. Farverne stilles side om side i skønne flader og ordnes i ny og udsøgte harmonier; man har derfor sammenlignet Cézanne’s malerier med rige og kostelige [[gobelin]]er.<ref name=Salm 740"/>
 
Cézanne fortsætter vel impressionismens opløsning af den enkelte farve, men han går ud over analysen til et syntetisk helhedsbillede af sjælden lys- og farvekraft. Idet Cézanne søger mod det rent maleriske og enkle, abstraherer han fra form, stof og perspektiv; gennem dyrkningen af billedfladen og indvindingen af ny rumlige værdier føres Cézanne ind på det kompositionelle, ligevægten, rytmen af farver og flader, og Cézanne, den ultramoderne, kommer derved (således i sine landskaber med figurer) til at bygge bro til fortids overlevering i Poussin’sk ånd. Må en nøgtern betragtning vel stille sig lidt kølig over for en dyrkning af Cézanne og alt, hvad hans er (i de mange famlende forsøg), under næsten forgudende former; så rager dog Cézanne’s kunst med dens visionære maleriske kraft op som en mærkelig landvinding, der peger mod ny fremtidsværdier i kunsten.<ref name=Salm 740"/>
<!-- Paa den fr. Kunstudstilling i Kbhvn 1914 var C. repræsenteret med Stillleben, Landskaber og Portrætter.
 
(Litt.: E. Faure, P. C. [Paris
1910]; E. Bernard, Souvenirs sur P. C.; F.
Burger, »C. u. Hodler« [München 1913]; J.
Meier-Graefe, »P. C.« [1913]).
-->
== Billedgalleri ==
<gallery>
Fil:Paul Cézanne 080.jpg|''Den unge italienske kvinde'' (1896)
</gallery>
 
== Noter ==
{{Reflist}}
 
== Eksterne henvisninger ==
{{Commonscat|Paul Cézanne}}
* [[http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0785.html "Cézanne, Paul" (''Salmonsens Konversationsleksikon'', 2. udgave, bind IV; København 1916; s. 739-740)]
* [http://www.ibiblio.org/wm/paint/auth/cezanne/ Cezanne – webmuseum,Paris]
* [http://www.moreeuw.com/histoire-art/biographie-paul-cezanne.htm Paul Cézanne]
93.384

redigeringer