Som nævnt før var den dominerende gravskik i førromersk jernalder brandgravene. Ved brandgravsskikken bliverblev den døde brændt på et ligbål før gravlæggelsen. Graven kankunne være af forskellige former, som urnegrav, brandplet eller urnebrandgrube. Disse forskellige formers brug varierer efter landskab og periode. Urnegraven kan være placeret under flad mark eller i en evt. ældre [[gravhøj]]. Den kan være omgivet af en stenpakning, eller som i sydlige og vestlige Midtjylland være en del af et tuegravsanlæg. Tuegraven er en særlig gravform der forekommer i den tidligste del af førromersk jernalder. Den omfatter en lav høj uden egentlige stenkonstruktioner. Højens diameter er 4-8 m, og højden er sjældent over en halv meter.
