Arvesynd: Forskelle mellem versioner

Ifølge den [[kristendom|kristne]] tradition er '''arvesynd'''<ref>[[Latin|lat.]] ''peccatum originale'', "oprindelig synd"</ref> den almene tilstand af syndighed i [[mennesket]] (mangel på hellighed) som mennesker fødes i ([[Salmernes bog|Salme]] 51:5). Navnet refererer til den første [[synd]], [[Adam og Eva]]s [[syndefaldet|syndefald]] (eller fald i synd), som skulle være blevet nedarvet til alle efterkommere af Adam og Eva. Arvesynden har ifølge [[kristen teologi]] indflydelse på alt levende, dvs. menneskers [[ondskab]] og dyrs og planters levevilkår, fordi verden er "faldet". Arvesynd adskiller sig fra almindelig synd som årsag til virkning: "...det dårlige træ [bærer] dårlige frugter." ([[Matthæusevangeliet|Matt]] 7:17). Arvesynden er ikke en konsekvens af personlige handlinger, men er personlig i den forstand at den får konsekvenser for enhver.

 

 

[[Augustin]] udformede den egentlige lære om arvesynden, ifølge hvilken alle mennesker bærer på Adams skyld og derfor er underkastet evig straf, hvis ikke [[Gud]] har udvalgt dem til at få del i [[frelse]]n gennem Kristus – dette behandles i læren om [[prædestination]].