Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien: Forskelle mellem versioner

{{Infoboks tidligere land

|lokalnavn = ''Socijalistička Federativna Republika Jugoslavija''{{ref label|sh-lat|a|}}<br />{{font|text=Социјалистичка Федеративна Република Југославија|size=12.4px}}{{ref label|sh-cyr|b|}}<br />''Socialistična federativna republika<br />Jugoslavija''{{ref label|sl|c|}}

}}

{{kilder|dato=august 2016}}

 

Efter oprindeligt at have været en del af [[Østblokken]], skiftede landet retning efter [[Tito-Stalin-konflikten]] i 1948, så det igennem størstedelen af [[den kolde krig]] førte en [[neutralitet|neutral]] international politik, og blev et af de grundlæggende medlemmer af [[De alliancefrie landes bevægelse]]. Efter Titos død i 1980 førte voksende etnisk [[nationalisme]] i slut-1980'erne til oprør blandt de mange [[Etnicitet|etniciteter]] i de jugoslaviske republikker, hvilket endte i et kollaps af republikkernes forhandlinger om omdannelse af forbundet, fulgt af anerkendelse af deres uafhængighed fra blandt andet [[Tyskland]]{{kilde mangler|dato=januar 2018}} og [[Danmark]]{{kilde mangler|dato=januar 2018}} Efter forbundet kollapsede langs de føderale grænser gik det endeligt i opløsning i 1992, hvilket blev startskuddet til [[krigene i Jugoslavien|en række krige i regionen]].

I det 12. århundrede dannede serberne en kraftig stat under Nemaniderne med storhedstid under [[Stefan Dušan]] ([[1331]]-[[1355]]).

 

Efter [[Østrig-Ungarn]]s nederlag i [[1. Verdenskrig]] opfyldtes de serbiske forhåbninger om en sydslavisk stat, og den [[1. december]] [[1918]] dannedes kongeriget af serber, kroater og slovenere. Det serbiske kongehus [[Karadjordjević]] blev hele Jugoslaviens kongehus med [[Peter 1. af Jugoslavien|Peter 1.]] som konge ([[1918]]-[[1921]]). Ved hans død den [[16. august]] [[1921]] overtog sønnen [[Alexander 1. af Jugoslavien|Aleksander 1.]] magten.

 

Den [[24. marts]] [[1937]] underskrev [[Italien]] og Jugoslavien en ikke-angrebs- og handelskontrakt.

 

I marts 1938 invaderede og annekterede [[Hitler]] [[Østrig]], og [[Tyskland]] blev dermed Jugoslaviens nabo. De efterfølgende år arbejdede [[Hitler]] hårdt på at øge den tyske indflydelse i det ellers engelsk- og fransk-venlige Jugoslavien, og handelssamkvemmet blev øget dramatisk. Mod syd besatte det fascistiske [[Italien]] [[Albanien]] i 1939, og Jugoslavien så sig mere og mere indkredset. I syd havde [[Bulgarien]] en alliance med Tyskland og gamle krav på nu jugoslavisk territorium i Makedonien.

 

Den [[6. april]] [[1941]] blev [[Beograd]] bombet uden krigserklæring, og tyske tropper rykkede ind i Jugoslavien. [[Italien]] og [[Bulgarien]] rykkede også ind i Jugoslavien for at få deres bid af kagen. Overalt deserterede de kroatiske soldater i Jugoslaviens hær til de fascistiske invasionshære, og tyske tropper blev hyldet som befriere, da de marcherede ind i den kroatiske by [[Zagreb]]. Omtrent samtidig blev den nazistiske, kroatiske lydstat NDH erklæret af Ante Pavelić. Kongen måtte flygte, og 11 dage efter hans flugt blev kapitulationen underskrevet og kongeriget opløst.

 

[[Fil:Fascist occupation of yugoslavia.png|thumb|right|250px]]

Efter [[2. Verdenskrig]], da kommunisterne under [[Josip Broz Tito|Josip Broz]] "Tito" (kendt som Marskal Tito eller bare Tito) havde nedkæmpet alle ikke-kommunistiske modstandsstyrker og indført et kommunistisk diktatur, gav et valg en national fællesliste 90 % af stemmerne, hvorefter kongedømmet afskaffedes trods Peters protest. Tito blev valgt til landets præsident, og de følgende år blev de sidste ikke-kommunistiske partisaner elimineret. Slovenske frihedskæmpere holdt ud til 1946, og de sidste serbiske frihedskæmpere blev nedkæmpet i 1950. De kroatiske fascister forsøgte også et come-back indtil 1948, men var blevet infiltreret af kommunistiske agenter og blev arresteret af det kommunistiske sikkerhedspoliti.

Under sin eksistens var Jugoslavien altid en torn i øjet på [[Sovjetunionen]] på grund af dets geografiske beliggenhed, der spærrede for sovjetisk adgang til Middelhavet. Sovjetiske forsøg på at bruge stalinister i det jugoslaviske kommunistparti slog fejl i 1948, og Tito besluttede at føre en neutral politik mellem de to store magtblokke i den kolde krig. Anmodninger fra både Sovjetunionen (i [[1948]]) og [[USA]] (i [[1949]]) om at måtte oprette militærbaser i Jugoslavien blev afvist.

 

 

== Mellem stormagterne ==