Versionen fra 30. nov. 2017, 01:36 redigér NisJørgensen (diskussion \| bidrag) Patruljanter 4.484 edits m →‎Oplagringsorganer Tag: Visuel redigering ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 11. jan. 2018, 23:19 redigér fjern redigering NisJørgensen (diskussion \| bidrag) Patruljanter 4.484 edits m →‎Oplagringsorganer Tag: Visuel redigering Gå til næste forskel →
Linje 224: På steder med vandmangel er blade ofte forvandlet til organer for oplagring af vand. Den slags blade er for det meste ligesidet opbygget. Vandoplagringen kan enten foregå direkte i overhuden, i dybere lag lige under overhuden eller i de midterste lag af vævene. Vandopsamlende celler har altid meget store saft[[vakuole]]r. [[Sukkulent]]e blade har et tykkødet, saftigt udseende, og planter med den slags blade finder man hos bladsukkulenterne. Ganske som hos skudsukkulenterne har også bladsukkulenterne ofte [[Crassulacean acid metabolism\|CAMfunktion]]. Typiske bladsukkulenter er [[Agave]] og [[Husløg]]. Også [[Løg (~~botanik~~plantedel)\|løg]] består af blade, som tjener til oplagring. Et løg er et yderst kompakt, underjordisk skud, som bærer skælagtigt stakkede, tykkødede blade. Disse skælblade er lavblade, eller de kommer fra basis af tidligere afdøde løvblade, og de tjener til oplagring af vand og andre reservestoffer. På ugunstige årstider overlever planten som løg, og mellem skælbladene dannes sideknopper, der skyder frem ved næste vækstsæson. Under fremspiringen opbruges de oplagrede stoffer, og planten må derefter igen oplagre stof i et nyt løg. Ud over de egentlige [[Allium\|løg]], findes der [[tulipan]]er, [[lilje]]r og [[narcis]]ser samt mange flere slægter af løgdannende planter. Det er dog kun hos de [[enkimbladede]] planter, at man finder denne oplagringsmetode. ==== Fyllodier ====

Blad (plantedel): Forskelle mellem versioner