Versionen fra 13. jan. 2018, 21:42 redigér Maunus (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 3.060 edits No edit summary ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 14. jan. 2018, 06:45 redigér fjern redigering Sechinsic (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 3.205 edits artikel gennemlæst og omredigeret - se diskussion Gå til næste forskel →
Linje 1: {{harflertydig\|Familie}} [[Fil:US-hoosier-family.jpg\|thumb\|~~Et familieportræt~~Familieportræt af en amerikansk ''Hoosier'' familie, ~~som har~~med dansk-~~tyske~~tysk ~~aner~~oprindelse.]] En '''familie''' er ~~inden for [[sociologi]]~~en en gruppe af ~~individer~~enkeltpersoner ~~som~~der fortrinsvis forenes gennem det biologiske [[slægtskab]]. ~~# gennem biologisk [[slægtskab]]. Dette slægtskab er arveligt, men kan udstrækkkes til at omfatte~~ Nøgternt set, som eksempelvis fra et [[socialantropologi]]sk synspunkt, har familien både [[biologi]]ske og [[social]]e funktioner: # [[juridik\|juridiske]] forhold, så som [[ægteskab]], [[svoger]]skab eller [[adoption]].<ref>[http://runeberg.org/salmonsen/2/7/0760.html ''Salmonsens Konversationsleksikon'', 2. udgave, bind VII, s. 726; opslag: familie (jur.)]</ref> * [[forplantning]], at producere efterlevende og sikre slægtens fortsættelse. * [[socialisering (sociologi)\|socialisering]], familien giver børnene den grundlæggende [[opdragelse]] og belærer dem om samfundets [[norm (sociologi)\|norm]]er, hvad der er ret og uret, sandt og falsk og så videre. {{citat\|Familien er den naturlige og grundlæggende enhed i samfundet og giver ret til beskyttelse fra samfundets og statens side.\|Artikel 16,3 i [[Menneskerettighedserklæringen\|FN's Menneskerettighedserklæring]]}} Et familiemenneske er et menneske der værner om familien. == Etymologi == Ordet "familie" kommer fra klassisk [[Romerriget\|romersk]] {{lang-la\|familia}}, med betydningen: en [[husstand]] med den mand, som var familieoverhoved ([[pater familias]]), hans [[hustru]], hans børn og nærmeste pårørende samt [[slaveri\|slaver]] og [[husdyr]]. <ref>cf. {{harvtxt\|Etymonline\|2018}}</ref> === En husstand === Det er den samme omfattende betydning der går igen blandt den moderne tids mafioso - {{illsup\|it\|Familie (mafia)\|Famiglia (mafia)\|la Famiglia}}. Men også ordets historie afspejler den gamle romerske betydning, på [[engelsk]] senest i 1500-tallet, og på [[Tysk (sprog)\|tysk]] i 1400-1500-tallet. <ref>{{harvtxt\|Etymonline\|2018}} og {{harvtxt\|dwds\|1993}} </ref> Mere broget er det at fastslå ordets vej til det danske sprog. Fra begyndelsen af 1900-tallet anfører [[ODS]] den primære betydning "tjenestefolk, tyende" men samtidigt signeret forældet (†). Men den følgende betydning omfatter netop forståelsen 'husstand', og "tidligere tillige tyende". I "Moths ordbog", ca. år 1700, jævnføres med 'hus' og 'slægt', hvor 'hus', af flere betydninger, giver "alle de som er i et huß, børn og tyende. familia. Cicero". <ref>{{harvtxt\|ODS\|1922}}; {{harvtxt\|Moth\|1700a}}; {{harvtxt\|Moth\|1700b}} </ref> ==== Husstand i [[Norden]] ==== ; Heimamenn På [[oldnordisk]] omtalte man husstanden som ''heimamenn'' med den ordrette betydning "hjemmemennesker". Ordet benyttes hyppigt i de [[islandske sagaer]] - hvor der ikke ses noget eget ord for det moderne familie-koncept - og som [[synonym]] til ''heimamenn'' findes ''hyski'', med samme rod som ''hibyli'' der betyder "hus, bolig". <ref>''Den nordiske verden'' bind 2 (s. 179), ISBN 87-01-79040-4</ref> Via norsk eller svensk genfindes ''hibyli'' i {{lang-da\|hybel}} <ref>{{harvtxt\|ODS\|1926b}}</ref> "et lille værelse". ; Hjon Almindeligvis forstås familiebegrebet som omfattende relationer baseret på blodsbånd og ægteskab, men [[antropolog]]er har ofte argumenteret for, at blodsbånd primært skal forstås [[metafor]]isk, eftersom det i mange [[kultur]]er er andre kriterier end de genetiske bånd, som definerer familieforholdene. ''Hjon'', fra oldnordisk ''hju'', brugtes om ægtefæller og tyende eller simpelthen medlemmer af en husstand. ''Hjon'' er fællesnordisk, bevaret i [[moderne tid]]s dansk, norsk, svensk og islandsk. <ref>{{harvtxt\|ODS\|1926a}}; {{harvtxt\|saob\|1931}} </ref> ''Hju'' var forbundet med et gårdhushold (''bu''), både som økonomisk enhed og en social gruppe, Spørgsmålet om familiebegrebets afgrænsning er vigtigt i mange sammenhænge, blandt andet ved [[folketælling]]er, samt i juridisk henseende, idet der kan argumenteres for, at sammenflyttede med børn fra hvert sit tidligere forhold ikke kan anses for en familie i lovmæssig henseende, idet der ikke er sikkerhed for samboendets fasthed, ligesom samliv i sig selv ikke forpligter de berørte. og nært afledt findes ''skuldahju'', som er "de, en husbond er forpligtet til at forsørge, og de, der må arbejde med dette formål for øje". <ref>''Den nordiske verden'' bind 2 (s. 179)</ref> <!-- Har det nogen relevans til artiklens tematik? --> Lidt ''a propos'' sees [[højmiddelalder]]ens {{lang-is\|fjölskylda}}, med betydningen "hvad der paaligger nogen som en forpligtelse, der skal opfyldes; en gerning, der ikke maa forsømmes". <ref>Jón Vidar Sigurdsson: ''Den vennlige vikingen'' (s. 143), forlaget Pax, Oslo 2010, ISBN 978-82-530-3359-4</ref> == ~~Roller~~Familiens medlemmer == For det følgende beskrives familien som et dansk fænomen, om ikke andet er anført. * Far (også fader): en mandlig forælder * Mor (også moder): en kvindelig forælder Line 25 ⟶ 67: * Kusine: kvindelig beslægtet med mindst én fælles bedsteforælder, men ingen af de samme forældre === Ikke-biologiske familie-roller === * Enkemand: en mand, hvis gifte partner er afgået ved døden, og som ikke efterfølgende har giftet sig igen. * Enke: en kvinde, hvis gifte partner er afgået ved døden, og som ikke efterfølgende har giftet sig igen. * Adoptivbarn: et barn der lever sammen med en far og mor men (sædvanligvis) ikke beslægtet med dem. * Ægtemand/Ægteviv: De to parter i det almindelige ægteskab, som ved lov ikke må være beslægtet med hverandre - 'Bekendtgørelse af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning', §6. === Udvidet betydning === I moderne tid har forskellige samlivsformer sat ægteskabet på en prøve. I det papirløse ægteskab er der således ikke nogen hustruer eller ægtemænd, men tilkomsten af børn, og den almindelige kontakt til den 'gammeldags' familie danner også her et familiefællesskab - i kollektivbeboelser tales om "[[storfamilie]]n". ~~I dag anvendes begrebet undertiden også i en udvidet betydning for blandt andet samboende. I kollektivbeboelser tales om "[[storfamilie]]n".~~ Spørgsmålet om familiebegrebets afgrænsning er nærværende i mange sammenhænge, og inklusive mange formale sammenhænge - blandt andet ved [[folketælling]]er. Her er [[Jura\|juridiske udsagn]] gældende. Som et eksempel på den juridiske tanke kan der argumenteres for, at sammenflyttede med børn fra hvert sit tidligere forhold ikke kan anses for en familie i lovmæssig henseende, idet der ikke er sikkerhed for samboendets fasthed, ligesom samliv i sig selv ikke forpligter de berørte. {{citat\|Familien er den naturlige og grundlæggende enhed i samfundet og giver ret til beskyttelse fra samfundets og statens side.\|Artikel 16,3 i [[Menneskerettighedserklæringen\|FN's Menneskerettighedserklæring]]}} ''Slægtskab'' er almindeligt forstået arveligt, men kan udstrækkkes til at omfatte juridiske forhold, så som [[ægteskab]], [[svoger]]skab eller [[adoption]]. Disse retsregler er nærmere bestemt i henhold til bestemte situationer - ex. ægteskab, arveret, underholdspligt - og intenderer ikke en samlet begrebsdefinition af termen 'familie'.<ref>[http://runeberg.org/salmonsen/2/7/0760.html ''Salmonsens Konversationsleksikon'', 2. udgave, bind VII, s. 726; opslag: familie (jur.)]</ref> Selvom mange måske tror familiebegrebet alene omfatter blodsbånd, så er det alligevel velkendt at [[ægteskab]]et mellem to ubeslægtede personer er begyndelsen til en familie. Der er [[antropolog]]er som argumenterer for, at ''slægt'' og ''familie'' skal forstås arbitrært, ~~Et familiemenneske er et menneske der værner om familien.~~ <ref>{{harvtxt\|Firth\|1957}}</ref> og at der er andre kriterier som definerer familieforholdene end det der kan reduceres til [[genetik]]. ; Sammenbragte familier ~~== Etymologi ==~~ I det moderne samfund findes der mange forskellige slags familier. Fordi så mange mennesker bliver skilt, lever mange i sammenbragte familier. Det betyder også, at mange børn har både hel-, halv- og stedsøskende. Forskning viser, at børn der er vokset op i sammenbragte familier, hvor de bor skiftevis hos mor og far, bliver gode til blandt andet omstilling og logistik.<ref>Forskningsprojekt fra Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, http://edu.au.dk/fileadmin/edu/Asterisk/68/Asterisk_68-s24-27.pdf</ref> Ordet "familie" kommer fra [[latin]] ''familia'', hvilket ikke havde samme indhold dengang som i dag. Med begrebet forstod man en [[Romerriget\|romersk]] [[husstand]] med den mand, som var familieoverhoved ([[pater familias]]), hans [[hustru]], hans børn, [[slaveri\|slaver]] og [[husdyr]]. <ref>"...the household, including relatives and servants, from ''famulus'' "servant, slave," which is of unknown origin." Citeret fra:http://www.etymonline.com/index.php?term=family</ref> "Familie" fra det latinske ''familia'' blev taget op i [[engelsk]] på 1400-tallet, i [[Tysk (sprog)\|tysk]] på 1500-tallet, og kom muligvis til [[Norden]] på samme tid. På moderne [[islandsk]] bruger man termen ''fjölskylda'', der i [[højmiddelalder]]en betød "''hvad der paaligger nogen som en forpligtelse, der skal opfyldes; en gerning, der ikke maa forsømmes''". <ref>Jón Vidar Sigurdsson: ''Den vennlige vikingen'' (s. 143), forlaget Pax, Oslo 2010, ISBN 978-82-530-3359-4</ref> == Se også == På [[oldnordisk]] omtalte man husstanden som ''heimamenn'' med den ordrette betydning "hjemmemennesker". Ordet benyttes hyppigt i de [[islandske sagaer]], hvor der ikke ses noget eget ord for "familie". Som [[synonym]] til ''heimamenn'' havde man ''hyski'' med samme rod som ''hibyli'', der betød "hus, bolig", <ref>''Den nordiske verden'' bind 2 (s. 179), ISBN 87-01-79040-4</ref> og er gået ind i moderne sprogbrug som ''hybel'' (lejet værelse). <ref>http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=hybel&search=S%C3%B8g></ref> Ordet er også beslægtet med ''hjon/hju'', der brugtes om [[ægtefælle]]r, <ref>[http://ordnet.dk/ods/ordbog?aselect=Hjon&query=hjonelag Hjon — ODS<!-- Bot genereret titel -->]</ref> og er bevaret i moderne norsk og svensk i ordet ''hjonelag'' om "[[ægteskab]]". <ref>[http://www.saob.se/artikel/?seek=hjonelag Artikel \| SAOB<!-- Bot genereret titel -->]</ref> * [[Kulturrelativisme]] * [[Parforhold]] * [[Monogami]] * [[Polygami]] * [[Arrangeret ægteskab]] * [[Bryllup]] * [[Jalousi (følelse)\|Jalousi]] * [[Kærlighed]] * [[Separeret]] * [[Skilsmisse]] * [[Tabu]] == Kilder == Den mest omfattende betydning af ''hju'' findes i ordet ''skuldahju'', som er "de, en husbond er forpligtet til at forsørge, og de, der må arbejde med dette formål for øje". ''Hju'' var forbundet med et gårdhushold (''bu''), både som økonomisk enhed og en social gruppe. <ref>''Den nordiske verden'' bind 2 (s. 179)</ref> * {{Citation \|title= Man and Culture: An Evaluation of the Work of Malinowski ~~== Familiens funktioner ==~~ \|series= Malinowski Collected Works ~~Familien har både [[biologi]]ske og [[Socialantropologi\|sociale]] funktioner:~~ \|volume= 10 * [[forplantning]], at producere efterlevende og sikre slægtens fortsættelse. \|editor1= J.R. Firth * [[socialisering (sociologi)\|socialisering]], familien giver børnene den grundlæggende [[opdragelse]] og belærer dem om samfundets [[norm (sociologi)\|norm]]er, hvad der er ret og uret, sandt og falsk og så videre. \|author1= J.R. Firth \|date= 1957 ~~== Sammenbragte familier ==~~ \|chapter= Ethnographic Analysis and Language with Reference to Malinowski's Views I det moderne samfund findes der mange forskellige slags familier. Fordi så mange mennesker bliver skilt, lever mange i sammenbragte familier. Det betyder også, at mange børn har både hel-, halv- og stedsøskende. Forskning viser, at børn der er vokset op i sammenbragte familier, hvor de bor skiftevis hos mor og far, bliver gode til blandt andet omstilling og logistik.<ref>Forskningsprojekt fra Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, http://edu.au.dk/fileadmin/edu/Asterisk/68/Asterisk_68-s24-27.pdf</ref> \|publisher= Routledge (2013) ~~==Henvisninger==~~ \|isbn= 9781136451850 ~~<References />~~ \|url= https://books.google.dk/books?id=lRFFAQAAQBAJ \|ref= CITEREFFirth1957 }} (titel-link til books.google.dk - ikke fuldtekst) === Ordbøger === * {{Citation \|chapter= Familie \|editor1= Wolfgang Pfeifer \|editor2= et al. \|title= Etymologisches Wörterbuch des Deutschen \|date= 1993 \|series= digitalisierte und von Wolfgang Pfeifer überarbeitete Version im Digitalen Wörterbuch der deutschen Sprache \|place= dwds.de \|chapterurl= https://www.dwds.de/wb/Familie \|ref= CITEREFdwds1993 }} * {{Citation \|chapter= family \|editor1= Douglas Harper \|title= Online Etymology Dictionary \|date= 2001-2018 \|place= etymonline.com \|chapterurl= http://www.etymonline.com/index.php?term=family \|ref= CITEREFEtymonline2018 }} * {{Citation \|editor1= Svenska Akademien \|chapter= HJON \|pages= 985, Spalt H \|volume= 11 \|date= 1931 \|title= Ordbok över svenska språket \|publisher= Svenska Akademien \|place= Lund (saob.se, 1898-2017) \|chapterurl= https://www.saob.se/artikel/?seek=hjon&pz=1 \|ref= CITEREFsaob1931 }} ; Moths ordbog : Bemærk venligst kildeangivelsens upræcished, beskrevet i ''laysummary'' * {{Citation \|chapter= Familie \|place= ordnet.dk \|date= 1950 \|title= Moths ordbog \|editor1= Det Danske Sprog- og Litteraturselskab \|author1= Matthias Moth \|publisher= Det Danske Sprog- og Litteraturselskab \|chapterurl= \|ref= CITEREFODS1700a \|lay-url= http://mothsordbog.dk/om-ordbogen }} * {{Citation \|chapter= Hûs \|place= ordnet.dk \|date= 1950 \|title= Moths ordbog \|editor1= Det Danske Sprog- og Litteraturselskab \|author1= Matthias Moth \|publisher= Det Danske Sprog- og Litteraturselskab \|chapterurl= \|ref= CITEREFODS1700b \|lay-url= http://mothsordbog.dk/om-ordbogen }} ; ODS * {{Citation \|chapter= Familie \|place= ordnet.dk \|date= 1922 \|title= Ordbog over det danske Sprog \|volume= 4 \|editor1= VERNER DAHLERUP \|author1= Johs. Brøndum-Nielsen \|publisher= Det danske Sprog- og Litteraturselskab \|chapterurl= http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=familie \|ref= CITEREFODS1922 }} * {{Citation \|chapter= Hjon \|place= ordnet.dk \|date= 1926 \|title= Ordbog over det danske Sprog \|volume= 8 \|editor1= VERNER DAHLERUP \|author1= Aage Rohman \|publisher= Det danske Sprog- og Litteraturselskab \|chapterurl= http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=hjon \|ref= CITEREFODS1926a }} * {{Citation \|chapter= Hybel \|place= ordnet.dk \|date= 1926 \|title= Ordbog over det danske Sprog \|volume= 8 \|editor1= VERNER DAHLERUP \|author1= Morten Borup \|publisher= Det danske Sprog- og Litteraturselskab \|chapterurl= http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=hybel \|ref= CITEREFODS1926b }} == Eksterne henvisninger == {{Commonscat\|Family}} * [https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=173274 Bekendtgørelse af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning] (retsinformation.dk) * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/nto/nto_nrk_0003-PDF/nto_nrk_0003_85565.pdf Marcus Rubin: "Folketællingslisterne ved Folketællingen for Kjøbenhavn med Nabokommuner" (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'', Ny række, Bind 3; 1885)] * Bruce Owens, 2010 ''[http://bruceowen.com/introcultural/a203-10f-07-AnthMethodsEthnography.pdf Anthropological methods: Ethnography]'' (bruceowen.com) == ~~Se også~~Noter == {{Reflist\|2}} * [[Husstand]] * [[Monogami]] {{autoritetsdata}} * [[Parforhold]] * [[Polygami]] * [[Ægteskab]] * [[Arrangeret ægteskab]] * [[Bryllup]] * [[Jalousi (følelse)\|Jalousi]] * [[Kærlighed]] * [[Separeret]] * [[Skilsmisse]] * [[Tabu]] ~~{{Commonscat\|Family}}~~ {{Samfstub}} ~~{{autoritetsdata}}~~ [[Kategori:Familie\| ]]

Familie (menneske): Forskelle mellem versioner