Albertslund: Forskelle mellem versioner

Albertslund er en grøn bydel bl.a. pga. [[Vestskoven]] og [[Store Vejleå|Vejleådalen]], hvor 60% pct. af bydelens areal er udlagt til naturområder. Albertslund er anerkendt som den moderne planlagte bydel, hovedsageligt bygget i 1960´erne, som industrialiseret tæt lav elementbyggeri af [[rækkehus]]e, [[Gårdhavehus|gårdhavehuse]] og etagehuse. Bydelens indbyggertal voksede fra cirka 3.000 til de nu knap 30.000 på cirka 810 år. Bydelen har blandt andet et totalt opdelt trafiksystem af veje og stier for henholdsvis hårde og bløde trafikanter. Denne opdeling betyder at bløde trafikanter kan benytte stisystemet uden nogensinde at komme i kontakt med biler i en meget stor del af byen. Albertslund har i vid udstrækning udnyttet regnvandsafledning som rekreative elementer i form af søer og kanaler midt i bebyggelserne. Albertslund kommune er kendt som en foregangskommune mht. miljø og bæredygtighed, og benytter f.eks. [[Lysdiodelampe|LED-pærer]] i en del af byens udendørs belysning<ref>http://www.blboligen.dk/artikelarkiv/2014/november/den-almene-foregangskommune-i-baeredygtighed</ref><ref>[http://www.kl.dk/Teknik-og-miljo/Highlights-fra-Klimaplanen-Elegant-og-baredygtig-belysning-i-Albertslund-id41130/ Highlights fra Klimaplanen: Elegant og bæredygtig belysning i Albertslund<!-- Bot genereret titel -->]</ref>.

I 1930, da der i hele Herstedøster-HerstedvesterHerstedernes Kommune fandtes 2.554 indbyggere (kommunen blev senere omdøbt til [[Albertslund Kommune]]), boede der 1.406 i Vridsløselille by og fængsel,. herafHeraf boede 1.040 i byen og 366 i fængslet.<ref>Folketællingen 1930, s. 172 og 185</ref>

Byudviklingspresset på Vridsløselille og omegn gjorde behovet for at sikre friarealer akut. I [[1967]] påbegyndtes anlæggelsen af [[Vestskoven]] på ca. 13 km², og hovedformålet med etableringen af Vestskoven var at skabe et rekreativt område for de hastigt voksende byområder på [[Vestegnen|Københavns vestegnVestegn]]. Skoven blev anlagt som et varieret landskab med åben skov, store sletter, kunstige bakkelandskaber samt høje, søer, stier og veje. Skovens rekreative værdi blev senere forringet, da man anlagde [[Ring 3 (København)|Ring 3]] og [[Ring 4 (København)|Ring 4]] gennem den.

En af Fingerplanens ledende arkitekter, [[Peter Bredsdorff]], fik af det daværende Herstedernes Sogneråd til opgave at udarbejde en dispositionsplan for kommunen og særligt for de offentligt ejede arealer syd for jernbanen. Et forslag forelå i 1957, og det anviste en samlet bebyggelse i højst to etager men med en meget tæt bebyggelse, bl.a. i form af [[Gårdhavehus|gårdhavehuse]]. Bebyggelsen blev planlagt således, at den efter behov kunne udbygges etapevis.<ref>Gaardmand, s. 144</ref> Selve bebyggelsesplanen blev udarbejdet på grundlag af skitseprojektet af et særligt Albertslundkontor, der virkede fra 1959 til 1962. Karakteristisk for bebyggelsen blev et centralt placeret strøg, der skulle forløbe i øst-vestlig retning parallelt med jernbanen og markerede med et mindre antal etagehuse, en kanalgade og en række bygninger indrettede til offentlige formål: rådhus, klubformål, hobbyværksteder og lignende. Byområdets butikscenter, kaldet [[Albertslund Centrum]], forbandt dette strøg med en [[S-bane]]station.<ref name=autogeneret1>Gaardmand, s. 146</ref> Nævnes bør også, at der var arbejdet med en systematisk adskillelse af kørende og gående færdsel med et net af [[stamvej]]e og lukkede [[boligvej]]e.<ref>Gaardmand, s. 86</ref> Skole, vuggestue, børnehave og fritidshjem blev placerede i bebyggelsens nordøstlige hjørne, og mindre legepladser blev placerede i de enkelte boligkvarterer.<ref>Kaufmann, s. 17</ref> Den tæt-lave bebyggelse havde, ifølge Albertslundkontorets daglige leder, arkitekt [[Knud Svensson]], nordiske rødder og "rækker fra [[Hansestæderne]] til engelske nybyer, fra [[Nyboder]] til [[Bakkehusene]]". Som en mere eksotisk inspirationskilde kunne peges på oldtidens græske bystater på Lilleasiens kyst: "her kunne vi have hentet gårdhusmotivet, den meget konsekvente ortogonale struktur og den karakteristiske landskabsbestemte afgrænsning af byen", erklærede han.<ref>Gaardmand, s. 147</ref> Bebyggelsen "[[Albertslund Syd]]" stod færdig i midten af 1960-erne.<ref name=autogeneret1 />

Omtrent samtidig anlagdes bydelen Albertslund Vest, et massivt udstykket boligområde, overvejende villaer, med en dertil knyttet skole og et lille indkøbscenter.

=== HedemarkenAlbertslund Nord ===

Albertslunds friarealer omfatter [[Store Vejleå|Vejleådalen]] omkring åen af samme navn vest for byen, [[Kongsholmparken]] syd for byen og [[Vestskoven]] nord for byen. Den rekreative værdi af disse grønne områder svækkes dog tildels af motorvejsanlæg med omfattende vejudfletninger.

Albertslund betjenes af [[S-tog]] og busser.