Oksbøl Skyde- og Øvelsesterræn: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Datomærker tekstkilde-skabeloner
m Oxbøl Statsskovsdistrikt staves med "x", selvom byen hedder Oksbøl med "ks".
Linje 4:
Til terrænet hører derudover nogle mindre områder i omegnen, der ikke er en del af det store sammenhængende område: [[Kløvbakke]] nord for [[Filsø]], [[Vrøgum Skydebane]] i [[Vrøgum Klitplantage]], depoterne Baun og Præstesølejren, filiallejren “Motel Oksen” i [[Oksbøl]] samt nogle strandengsområder ud mod [[Ho Bugt]].
 
I omegnen af øvelsesterrænet ligger yderligere 8.000 ha [[klitplantage]]r ejet af staten, der efter aftale med Oksbøl[[Oxbøl Statsskovdistrikt]] også benyttes til øvelsesformål.
 
== Historie ==
På skydeområdet skydes med skarpt, herunder framed flykampvogne og kampvognefra kampfly. Området blev taget i brug i 1929 samtidig med Oksbøllejren. Anledningen var, at hæren i 1920'erne havde anskaffet sig nyt feltskyts med en rækkevidde på op til 21 km, hvorfor man ikke længere kunne benytte eksisterende skydeterræner ved [[Jægersprislejren]] og [[Fuglsølejren]] nær [[Mols Bjerge]].
 
Udover selve området, hvor Oksbøllejren blev etableret, opkøbte og lejede staten store dele af Kallesmærsk Hede, arealer nord og nordvest for [[Mosevrå Kirke]] samt arealer mellem [[Ål Klitplantage|Ål]] og [[Vrøgum Klitplantage]]r, delvis ved [[ekspropriation]]. I 1932 udgjorde arealet i alt 2.600 ha. I løbet af 1930'erne blev det klart, at dette område ikke var stort nok, bl.a. pga. problemer ved overskydning af civilt område. Under [[2. verdenskrig]] måtte man under pres fra den [[værnemagt|tyske besættelsesmagt]] udvide området. De første ekspropriationer fandt sted i 1941, og i løbet af krigen blev terrænet udvidet med 1.400 ha, primært den sydvestlige del af Kallesmærsk Hede samt områder vest for Ål og [[Vrøgum Klitplantage|Vrøgum Klitplantager]].
 
Fra omkring 1960 begyndte de militære enheder at bevæge sig med større fart. Midt i det eksisterende terræn lå landsbyerne [[Vejers]] og [[Grærup]], hvilket skabte en “flaskehals” i øvelsesområdet, og behovet for et sammenhængende øvelsesterræn voksede. I 1967-69 erhvervede man derfor yderligere 2.183 ha ved ekspropriation, herunder 60 landbrugsejendomme, 116 [[sommerhuse]], 147 sommerhusgrunde, 42 helårshuse og 47 delarealer. Undtaget fra ekspropriationen var områdets to kirker, [[Børsmose Kirke|Børsmose]] og [[Mosevrå Kirke|Mosevrå]]. Ekspropriationen var en af danmarkshistoriens største og gav anledning til en del presseomtale. Den berørte 306 ejere og 29 brugere og beløb sig til 45 mio. kr. En del af de eksproprierede bygninger står endnu som “spøgelseshuse”. Vinduerne er blændet, og bygningerne vedligeholdes kun nødtørftigt. Derudover er der opført en række attraphuse i træ til brug ved øvelser. I 1995 blev den kunstige by [[Brikby]] anlagt nær Børsmose til brug ved militærøvelser i bykamp.