'''Postmodernitet''' (også '''den postmoderne tilstand''') er beskrivelsen af den [[sociologi]]ske, [[økonomi]]ske og/eller kulturelle tilstand i den samfundstype, som ifølge en række teoretikere har efterfulgt [[modernitet]]en. Af disse teoretikere bør fremhæves [[Jean Baudrillard]], [[Jean-François Lyotard]], [[David Harvey]] og [[Fredric Jameson]]). Nogle skoledannelser hævder, at moderniteten sluttede i [[1980'erne]] eller [[1990'erne]] og overgik til den fase i udviklingen, som betegnes som postmoderniteten, mens andre fastholder en glidende overgang eller sameksistens mellem de to epoker. Enkelte skoler mener, at moderniteten sluttede med [[Anden Verdenskrig]]. Forestillingen om den postmoderne tilstand er bl.a. blevet karakteriseret som en kultur, der ikke længere besidder evnen til at fungere lineært eller autonomt, og som har mistet [[modernisme]]ns og [[avantgarde]]ns tro på fremskridt inden for rammerne af moderniteten.<ref>Jameson, Fredric, ''Postmodernism, or The Cultural Logic of Late Capitalism'', London 1991, s. 27 </ref> Postmodernitet, der forstås som en form for historisk periode, bør ikke forveksles med postmoderne form for kunst som fx [[postmoderne litteratur]] eller [[postmoderne filosofi]].
