Populisme: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Datomaerker kilde mangler-skabeloner
m Datomaerker kilde mangler-skabeloner
Linje 1:
'''Populisme''' (af [[latin]]: ''populus''; folk) betyder "folkelig" og betegnelsen bruges ofte om politiske bevægelser forankret i ''det jævne folks'' verdensbillede. I modsætning til mange af de traditionelle [[ideologi]]er har populistiske partier ikke et bredt program men samler sig om en enkelt eller nogle få [[mærkesag]]er.{{kilde mangler|dato=januar 2018|reason=Det gælder for demagogiske partier, ikke for populisme generelt set. Det er en stærkt holdningsbaseret og politiseret fortolkning og temmelig problematisk.}} Populisme kan således være såvel [[venstreorienteret]] som midterorienteret eller [[højreorienteret]].{{cnkilde mangler|dato=januar 2018|reason=Idet "højreorientering" forudsætter elitisme, kan populisme selvsagt ikke være højreorienteret.}} Populismen står stort set altid i [[opposition]] til en herskende ''[[elite]]'' i form af privilegerede, økonomiske magthavere, eller hele det politiske establissement, og det er kendetegnende for mange populistiske partier, at de er opstået som [[protestparti]]er.
 
Tilhængere og repræsentanter af populismen kaldes ''populister''. I dag bruges ordet "populisme" ofte nedsættende om en politik, hvor politikere til enhver tid forsøger at gøre det der er mest populært, godt hjulpet af de seneste [[meningsmåling]]er. Ret beset kan populisme imidlertid ses som udtryk for, at de etablerede partier er kommet ud af takt med vælgerne og derfor ikke længere afspejler betydelige befolkningsandeles opfattelse. Mange folkelige bevægelser begynder netop som folkerørelser, men de bliver først "farlige" modstandere (og derfor taget alvorligt af de etablerede politiske partier), når de omdanner sig til partier, der kan deltage i valg og dermed ved tilslutning true de etablerede partier, der har glemt demokratiets grundlæggende principper.