Tempeltræ: Forskelle mellem versioner

2 bytes tilføjet ,  for 4 år siden
→‎Fossil historie: Smårettelser
(Kilden siger ikke at genomet er det største.)
(→‎Fossil historie: Smårettelser)
 
== Beskrivelse ==
TempeltræTempeltræet er et løvfældende træ med en slank, næsten søjleagtig [[vækstform]]. Der kendes dog også træer med en bredkronet, kuplet vækst, anses for at være "huntræer", hvad der dog ikke findes nogen grund til at mene. [[Stamme (plantedel)|Stammen]] bliver ofte flerdelt og tilmed flere gange. Hoved[[gren (plantedel)|grenene]] er opstigende hos den ene form, men vandrette hos den anden. [[Bark (plantedel)|Barken]] er først lysebrun og glat. Senere bliver den grå, ru og lidt afskallende i strimler. Til sidst er den grå og furet. [[Knop (plantedel)|Knopperne]] på ældre [[Skud (botanik)|skud]] er i virkeligheden bittesmå dværgskud. De sidder spredt på grenene, ligesom de normale knopper på étårsskuddene.
 
[[Blad (plantedel)|Bladene]] er tolappede, læderagtige og helrandede med vifteformede bladribber. Begge sider er lysegrønne. [[Høstfarve]]n er gul. Hunlige og hanlige [[blomst]]er findes på hver sine træer. På hunlige træer kan man finde blommeagtige, gulgrønne [[frugt]]er, der stinker af harsk smør ([[smørsyre]]-lugt). Frugter ses kun nu og da i [[Danmark]], og [[Frø (plantedel)|frøene]] modner ikke ordentligt her.
Tempeltræet har eksisteret i mindst 240 mio. år. I dag er der blot én [[art (biologi)|art]] tilbage. Slægten kendes fra 125 mio. år gamle forsteninger på [[Bornholm]] og fra 4 mio. gamle aflejninger i Nordtyskland. Træet har givetvis været i Danmark i over 100 mio. år. Det kendes fra fossiler fra [[Jura (geologi)|Jura-tiden]], der er næsten identiske med den nulevende art. I Danmark har det dog været fraværende siden sidste istid, til det blev indført som haveplante efter 1730.
 
I modsætning til [[Nåletrænåletræ]]er nedstammer Gingko fra [[Frøbregnerfrøbregner]]ne, sandsynligvis fra gruppen [[Peltaspermales]]. [[Ved]]det hos Ginkgo er opbygget som hos nåletræerne, og adskiller Ginkgo fra frøbregnerne og [[Cykas-ordenen|koglepalmerne]], men ligesom hos koglepalmer har sæd-[[Celle (biologi)|cellerne]] egen fremdrift. Både mobile sæd-celler og bladenes form er fællestræk mellem Ginkgo/koglepalmer og [[Bregne]]. <ref>British Conifer Society Journal No. 17, Autumn 2011, ISSN 1742-6227, p. 46-47</ref>(Bladene hos Ginkgo og koglepalmer minder slet ikke om hinanden, men for begge findes der bregner med lignende blade.)
 
Arten er den eneste i sin [[Række (biologi)|række]]. Det er meget usædvanligt og antyderbetyder, at alle nært beslægtede arter er uddøde.
 
Da træet blev indført i Europa og flere hundrede år efter, troede man, at træet var uddødt som vildtlevende. Der er siden fundet vilde bestande i Kina.
4.469

redigeringer