Sara Omar: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
PerV (diskussion | bidrag) småret |
|||
Linje 71:
Sara Omar er født i 1986 i storbyen [[Sulaymaniyah|Sulaymaniah]] i Kurdistan. Byen ligger mellem bjergene Azmer, Goyija, Qaiwan, Baranan og Tasluja-bakkerne. Tidligere var byen hovedstad i fyrstedømmet [[:en:Baban|Baban]] fra 1784 til 1850. Siden byens grundlæggelse har den været samlingspunkt for digtere, forfattere, kunstnere og andre intellektuelle. Sara Omar citerer blandt andet digteren [[Nalî]], der tæt knyttet byen, i sin debutroman [[Dødevaskeren]].<ref>Sara Omar (2017). Dødevaskeren. Kapitel 39, side 260.</ref>
Sara Omar voksede op under [[Iran-Irak-krigen]] (1980-1988), som udviklede sig til [[Golfkrigen|Irak-Kuwait-konflikten]] (1990-1991), også kendt som den anden Golfkrig. Hun boede i nabobyen til [[Halabja]] og oplevede giftgasangrebet den 16. marts 1988 på tæt hold<ref>Sara Omar (2017). [[Dødevaskeren]]. Kapitel 23, side 159.</ref><ref name=":0">Sara Omar (2017). [[Dødevaskeren]]. Politikens Forlag. Kapitel 20.</ref>. Det er det største gasangreb på en civilbefolkning i nyere tid, og dagen er også kendt som Bloody Friday. Angrebet kostede mindst 5.000 menneskeliv og sårede mere end 10.000.<ref>BBC. [http://news.bbc.co.uk/onthisday/hi/dates/stories/march/16/newsid_4304000/4304853.stm 1988: Thousands die in Halabja gas attack]. BBC.com</ref>
Foruden giftgasangrebet i Halabja, levede Sara Omar også i Kurdistan under [[:en:Anfal_genocide|Anfal-kampangen]], folkedrabet mod kurderne, i slutningen af [[1980'erne]]. Mange af hendes slægtninge blev ofre for krigen, der varede fra 1986 til 1989<ref name=":0" />. Anfal-kampagnen har sit navn fra [[:en:Al-Anfal|Sura al-Anfal]] i Koranen. Den tidligere [[:en:Ba'ath_Party|irakiske baathistiske regering]] anvendte det som kodenavn for systematiske angreb mod civilbefolkningen og [[Peshmerga|peshmargra]]. Den baathistiske regering angreb civilbefolkningen, fordi de - i deres øjne - var vantro. Ovenstående er bagtæppe til Sara Omars debutroman ''Dødevaskeren''.
Linje 142:
=== Debat ===
Efter at romanen udkom, har den skabt stor debat i medierne<ref>Rasmus Elmelund (23. december 2017). "[https://www.information.dk/kultur/2017/12/sara-omar-blevet-klar-litteratur-kan-styrke-kan-aendre-verden Sara Omar: ’Jeg er blevet klar over, at litteratur kan have en styrke, der kan ændre verden’]". [[Dagbladet Information|Information]]</ref><ref>Marie Sæhl (2. december 2017). "[https://www.dr.dk/nyheder/kultur/sara-omar-har-skrevet-en-bog-om-aeresdrab-og-vold-mod-kvinder-jeg-haaber-den-vil Sara Omar har skrevet en bog om æresdrab og vold mod kvinder : Jeg håber, den vil starte en reformation af islam]". ''DR.dk''</ref><ref>Karen Pedersen (7. december 2017). "[https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art6238370/Tak-for-at-fortælle-om-vold-mod-muslimske-kvinder.-Det-sker-også-for-os-kristne-kvinder Cafémedarbejder til Sara Omar: Tak for at fortælle om vold mod muslimske kvinder. Det sker også for os kristne kvinder]". ''Politiken.'' </ref><ref>Kjeld Hybel og Torben Benner (30. november 2017). "[https://politiken.dk/kultur/art6230472/Kvinder-med-muslimsk-baggrund-siger-at-opr%C3%B8ret-mod-m%C3%A6ndene-er-i-fuld-gang-men-imam-har-sv%C3%A6rt-ved-at-genkende-undertrykkelsen Kvinder med muslimsk baggrund siger, at oprøret mod mændene er i fuld gang, men imam har svært ved at genkende undertrykkelsen]". ''Politiken.'' </ref>. Blandt andet holdt Sara Omar nytårstale i [[DR2]] [[Deadline (tv-program)|Deadline]]<ref>Troels Karlskov (2. januar 2018). "[https://www.dr.dk/nyheder/kultur/sara-omars-nytaarstale-til-sine-medsoestre-du-kan-bryde-fri Sara Omars nytårstale til sine medsøstre: 'Du kan bryde fri']". ''DR.dk''</ref>, og har givet talrige interviews om kvindeundertrykkelse og hendes kamp for menneskerettigheder. Blandt andet sagde hun den 30. november 2017 til [[Politiken]]: ”Kvinderne i islam skal have en plads, som vi ikke har i dag. Pigebørn i islam skal have en plads. Og den plads skal vi kvinder selv tage. Vi kan ikke bede mænd om at give os vores frihed, vi skal forstå, at vores frihed er vores ret."<ref>Gudrun Marie Schmidt (30. november 2017). "[https://politiken.dk/kultur/art6228545/%C2%BBJeg-risikerer-mit-liv-ved-at-udgive-denne-bog%C2%AB Sara Omar skriver om undertrykkelse, vold og æresdrab: »Jeg risikerer mit liv ved at udgive denne bog«]". ''Politiken.''</ref>
=== Handling ===
{{Spoiler}}
''Dødevaskeren'' kører i to spor, og i begge spor følger læseren pigen Frmesk. Dels de første fem år af hendes liv i [[Kurdistan]] og dels som voksen på et hospital i Danmark.
Frmesk kommer til verden ved hjælp af en ufaglært jordemor. Fødslen er problematisk og smertefuld for moren, Rubar, og Frmesks liv er i fare. Redskaberne, som jordemoderen bruger, er rustne og slidte. Der er meget blod, men hun bliver født og til alles overraskelse og forfærdelse er hun helt skaldet bortset fra en hvid, hjerteformet tot hår. Kvinderne undres over pigens udseende, som måske er et tegn fra Allah. De er i tvivl om, hvorvidt Frmesk er forbandet eller velsignet. Hendes far kommer hjem og får sit barn at se, men da han opdager, at det er en pige, mister han med det samme sin interesse for barnet. Han så hende helst levende begravet.
Frmesks farmor insisterer på, at hun bliver omskåret med det samme, men hendes mor frygter, at hun er for lille og svag til at kunne overleve indgrebet. Endnu mere frygter hun sin mand og truslen om, at han vil skaffe den lille af vejen. Da hans voldelige adfærd intensiveres, er hendes eneste udvej at sætte barnet i pleje hos sine egne forældre.
Frmesks mormor, Gawhar, er dødevasker. Hun tager sig af de kvinder, som ingen andre vil begrave - kvinder dræbt i vanære og skam. Frmesks morfar, [[:en:Dervish|Darwésh]], er pensioneret [[oberst]], og til forskel fra sin kone læser han ikke kun i [[Koranen]], men besidder et mangfoldigt bibliotek. Det er et kærligt hjem, som dog kun for en tid er i stand til at skærme Frmesk mod den fysiske og psykiske overlast, der ubønhørligt nærmer sig fra alle sider i et Kurdistan præget af [[Golfkrigen|krig]], [[folkedrab]] og had.
Romanen foregår i en tid, hvor frihedskamp er en stor del af hverdagen. Frmesks tidlige år også præget af en kultur, hvor kvinder ikke regnes for mere end et redskab, der med fast hånd disciplineres gennem verbal, psykisk og fysisk terror. Det er en periode, hvor ikke kun [[Saddam Hussein]] terroriserer kurderne, men hvor kurderne også kæmper indbyrdes samt terroriserer og brutaliserer hinanden. Perioden skæmmes yderligere af [[:en:Halabja_chemical_attack|gasangrebet i Halabja]] samt [[:en:Anfal_genocide|Al Anfal-kampagnen]], hvor mange tusinde kurdere blev dræbt. I løbet af bogen kommer læseren desuden helt tæt på en række mord, voldsepisoder og seksuelle overgreb.
Kort sagt er bogen både en beskrivelse af en nation i krig og et kvindefjendsk samfund samt en lille piges liv midt i dette kaos af en splittet nation og et folk underlagt had, frygt og angst. Romanen giver et realistisk billede af, hvordan det kurdiske folk er undertrykt og presset som en lus mellem nabolandenes negle. Samtidig retter forfatteren en skarp kritik af Vestens medansvar for oliekrigen i Mellemøsten og Kurdistans splittelse med [[:en:Treaty_of_Lausanne|Lausanne-traktaten]].<ref name=":0" />
Men læseren tages også med igennem den mangfoldige og traditionsrige kurdiske kultur.<ref>https://www.youtube.com/watch?v=zQsUUvd5XrM</ref> I bogen fortælles om højtiden [[Nowruz|Newroz]], kurdisk litteratur, herunder digteren Nalî, og det kurdiske køkken - alt sammen noget er den del af forfatterens identitet, og som hun holder meget af.
== Bibliografi ==
| |||