Akseli Gallen-Kallela: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Sætter i FD
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer
Linje 1:
{{Infoboks kunstner|bgfarve=|navn=Akseli Gallen-Kallela|billede=Akseli Gallen-Kallela Konginkangas.jpg|fødselsnavn=Axel Waldemar Gallén|fødselsdato=[[26. april]] [[1865]]|fødselsted=[[Pori]], [[Finland]]|død={{Dødsdato og alder|1931|3|7|1865|4|26}}|dødssted=[[Stockholm]], [[Sverige]]|nationalitet=[[Finland]]|felt=Malerkunst|uddannelse=|periode=[[Nationalromantikken]], [[Realisme (kunst)|realisme]], [[Symbolisme (stilperiode)|symbolisme]]|beskyttere=|inspireret af=|inspirerede=|udstilling=|offentlig=|indkøbt=|priser=|wikidata=alle <!-- Dvs. alle tilgængelige der ikke udfyldes herunder -->|ingen_wikidata=<!-- Fx : religion, politik, partner (der så udelades) -->|æra=<!-- P2348 kan hentes fra Wikidata --><!-- NB: tidsperiode -->|billedestr=250px}}'''Akseli Gallen-Kallela''' (26. april 1865 – 7. marts 1931) var en [[Finland|finsk]] [[Maleri|maler]]. Han er mest kendt for sine malerier med motiver hentet fra det finske [[Epos|nationalepos]], [[Kalevala]]. Hans malerier var af stor vigtighed for udviklingen af den finske nationalidentitet. Han skiftede navn fra Gallén til Gallen-Kallela i 1907.
 
== Biografi ==
Linje 6:
I 1884 flyttede han til [[Paris]] for at studere ved Académie Julian.<ref>Martin, T. og E. Pusa. ''Akseli Gallen-Kallela 1865-1931,'' s. 6. Tarvaspää: Gallen-Kallela Museum, 1985.</ref> I Paris blev han gode venner med den finske maler Albert Edelfelt, den norske maler Carl Dørnberger og den svenske forfatter [[August Strindberg]].
 
I 1890 giftede han sig med Mary Slöör. Parret fik tre børn, Impi Marjatta, Kirsti og Jorma. På deres bryllupsrejse til [[Østkarelen]], begyndte Gallen-Kallela at indsamle materiale til sine skildringer af Kalevala. Denne periode er karakteriseret af romantiske Kalevala-malerier, bl.a. ''Ainomyten'' fra 1891, samt adskillige landskabsmalerier.<ref name=":0">Reitala, Aimo. [http://www.kansallisbiografia.fi/english/?id=3194 "Gallen-Kallela, Akseli (1865 - 1931)"]. ''100 Faces from Finland – a Biographical Kaleidoscope''. Suomalaisen Kirjallisuuden Seura, 1997. 4. februar 2017.</ref>
 
I december 1894 flyttede Gallen-Kallela til Berlin for at føre personligt tilsyn med en fællesudstilling af egne og [[Edvard Munch]]s værker. Her kom han i kontakt med [[Symbolisme (stilperiode)|symbolisterne]]. I marts 1895 modtog han et telegram omhandlende datteren Impi Marjattas pludselige død af [[difteri]]. Det var et vendepunkt i hans kunstneriske virke. Gallen-Kallelas værker var før romantiske, men efter datterens død malede han mere aggressive værker såsom ''Sampos forsvar'' (1896), ''Joukahainens hævn'' (1897), ''Lemminkäinens mor'' (1897) og ''Kullervos forbandelse'' (1899).
 
== Karriere ==
Gallen-Kallela malede [[Fresko|freskoerfresko]]er til den finske pavillon på [[Exposition Universelle (1900)|Verdensudstillingen i Paris i 1900]]. I disse freskoer lod han sine politiske budskaber skinne igennem. I freskoen ''Ilmarinen pløjer slangemarken'' bærer en af slangerne den russiske [[Romanov]]-krone, og processen med at fjerne slangerne fra marken var en klar reference til hans ønske om et uafhængigt Finland.
 
Verdensudstillingen i Paris sikrede Gallen-Kallela en status som Finlands førende kunstner.<ref>Martin, T. og E. Pusa. ''Akseli Gallen-Kallela 1865-1931,'' s. 12. Tarvaspää: Gallen-Kallela Museum, 1985.</ref> I 1901 blev han hyret til at male freskoen ''Kullervo drager i krig'' i Helsinki Studentersammenslutnings koncertsal.<ref>Martin, T. og E. Pusa. ''Akseli Gallen-Kallela 1865-1931,'' s. 12. Tarvaspää: Gallen-Kallela Museum, 1985.</ref> I perioden 1901-03 malede han freskoerne i Jusélius-mausoleet i Pori, der blev rejst til minde om industrimagnaten F.A. Jusélius' 11-årige datter. Freskoerne blev dog hurtigt ødelagt af fugt, og ved en brand i december 1931 forsvandt de fuldstændigt. Jusélius hyrede kunstnerens søn Jorma til at genskabe freskoerne, som han færdiggjorde kort tid før sin død i 1939.<ref>Martin, T. og E. Pusa. ''Akseli Gallen-Kallela 1865-1931,'' s. 37. Tarvaspää: Gallen-Kallela Museum, 1985.</ref>
 
I 1907 skiftede han navn til det mere finskkligende Akseli Gallen-Kallela. I 1907 flyttede han med sin familie til [[Nairobi]] i [[Britisk Østafrika]] (i dag [[Kenya]]), hvor han malede 150 ekspressionistiske oliemalerier og købte mange østafrikanske artefakter. Han vendte dog tilbage til Finland efter et par år, fordi han indså, at Finland var hans hovedinspiration. I perioden 1911-13 byggede han et atelier og hus ved Tarvaspäa omkring 10 kilometer nord for Helsinkis centrum.<ref>Martin, T. og E. Pusa. ''Akseli Gallen-Kallela 1865-1931,'' s. 38. Tarvaspää: Gallen-Kallela Museum, 1985.</ref>  
 
I 1918 kæmpede Gallen-Kallela og sønnen Jorma ved fronten i [[Den finske borgerkrig]]. Da general [[Carl Gustaf Mannerheim|Mannerheim]] senere hørte om dette, bad han Gallen-Kallela om at designe det nyligt uafhængige Finlands flag, officielle dekorationer og uniformer. I 1919 blev han udnævnt til Mannerheims [[adjudant]].
[[Fil:Akseli Gallen-Kallela - Kullervo Cursing - Google Art Project.jpg|thumb|Kullervos forbandelse, 1899]]
Fra december 1923 til maj 1926 boede Gallen-Kallela i [[USA]], hvor en udstilling med hans værker var på turné.<ref>Martin, T. og E. Pusa. ''Akseli Gallen-Kallela 1865-1931,'' s. 39. Tarvaspää: Gallen-Kallela Museum, 1985..</ref> I USA besøgte han bl.a. kunstnerkolonien i Taos, [[New Mexico]], hvor han studerede det amerikanske urfolks kunst. I 1925 begyndte han at male illustrationer til sin egen version af Kalevala. Værket blev ikke færdiggjort, da han døde af en [[lungebetændelse]] i [[Stockholm]] den 7. marts 1931. Han var på vej tilbage til Finland fra et foredrag i [[København]].<ref name=":0" />
Linje 73:
* [http://www.gallen-kallela.fi/en/ Gallen-Kallela-museets officielle hjemmeside]
{{FD|1865|1931|Gallen-Kallela, Akseli}}
{{autoritetsdata}}
 
[[Kategori:Malere fra Finland]]