Interferon: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Drlectin (diskussion | bidrag) |
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer |
||
Linje 1:
[[
'''Interferoner''' eller '''IFN''' er nogle af kroppens vigtige signalstoffer, der frigives af celler inficeret af virus, bakterier eller parasitter. Ved frigivelse fra den inficerede celle mobiliseres kroppens forsvarsmekanismer i nærliggende celler.
Interferoner hører til en stor klasse signalmolekyler overordnet kendt som [[cytokin]]er og er [[protein]]er, der aktiverer og regulerer det cellulære [[immunsystem]]: natural killer celler og makrofager samt op-regulerer [[antigen]] præsentationen ved et øget udtryk af major histocompatibility complex (MHC) antigener.
Ved frigivelse fra inficerede celler aktiverer et interferon en forsvarscelle ved at binde sig til en specifik [[receptor]] på overfladen af forsvarscellen og starter derved [[signaltransduktion]]en, der leder til cellens forsvarsrespons.
Der kendes nu tre typer receptorer og mere end tyve forskellige interferoner, der opdeles i tre klasser efter hvilken receptor, de binder sig til: Type I-IFN, Type II-IFN og Type III-IFN.
Symptomer på infektion såsom [[feber]], muskelsmerter og "[[influenza]]-lignende symptomer", er følger af virkningen af interferoner og andre cytokiner.
Linje 16:
* Interferon type I: IFN-α, IFN-β, IFN-ε, IFN-κ og IFN-ω, der produceres af fibroblaster og monocytter. IFN-α bruges til behandling af hepatitis B-og C-infektion, mens IFN-β anvendes til behandling af multipel sklerose.
* Interferon type II: IFN-γ
* Interferon type III: IFN-λ1, IFN-λ2, IFN-λ3 og IFN-λ4.
Linje 22:
Ved binding til receptoren på celleoverfladen starter interferon signalkaskader (se [[signaltransduktion]]) der fører til nedbrydning af [[RNA]], hæmning af [[proteinsyntese]]n og [[apoptose]] dvs. programmeret celledød.
{{autoritetsdata}}
[[Kategori:Fysiologi]]
| |||