| youtube = <!--P1651 kan hentes fra Wikidata ɸ-->
}}
'''Johan(n) Ludvig (Ludewig) Gebhard Lund''', kendt som '''J.L. Lund''' ([[16. oktober]] [[1777]] i [[Kiel]] – [[3. marts]] [[1867]] i [[København]]), var en dansk maler.
== Uddannelse ==
Lund var søn af malermester Hans Gievert Lund fra København og Marie Magdalene Christine, født Bremer. Han kom til [[København]] for at uddanne sig til kunstner og fik hurtig adgang til flere af datidens rige og formående huse, hvilket også fik indflydelse på hans kunstnerbane. Han vandtPå [[Det Kongelige Danske Kunstakademi|AkademietsKunstakademiet]] fik han [[Nicolai Abildgaard]] til lærer, og han vandt akademiets sølvmedaljer (i [[1798]]- og [[1799|99]]), men tog ikke del i konkurserne om guldmedaljen. Allerede 1799 rejste han til [[Dresden]], oghvor derfrahan tilvar [[Paris]],indskrevet hvorpå handet besøgtelokale kunstakademi. Han var blevet ven med den tyske maler [[Jacques-LouisCaspar David Friedrich]]s atelier,under udenakademitiden ati København, og det dogvar prægedeham hansder kunst.opfordrede FraLund Paristil drogat opsøge akademiet i Dresden. Derfra rejste han til [[ItalienParis]], hvor han uddannede sig i [[Firenze]]Jacques-Louis ([[1802David]])s modtogatelier. enFra varigereParis påvirkningdrog afhan den ældre religiøse kunst,til [[nazarenerneItalien]], derhvor gikhan forudblev forpåvirket af renæssancens kunst og de tyske [[Raffaello SantiNazarenerne|Rafaelnazarenere]].
== Idealismens maler ==
[[Fil:Ida brun.jpg|thumb|Ida Brun, 1811]]
Han traf iI [[Rom]] sammenlærte medLund billedhuggeren [[Bertel Thorvaldsen]] at kende og tilbragte nu flere år i Italien med understøttelse fra [[fonden ad usus publicos]], hvilkenog han[[Herman havde opnået uden Akademiets medvirkningSchubart]]. Her malede han ''Andromache i Afmagtafmagt ved Synetsynet af Hectors mishandlede Lig'', med en mængde legemsstore figurer ([[1807]]); det var indtil [[1961]] forsvundet, fordi skibet, der førte det hjemad, blev opbragt af englænderne, men blev altså langt senere returneret til Danmark. SomPå sidestykkegrund hertilaf tabet malede han (i [[1810]]) ''Andromache ved Hectors Gravgrav'', som af [[baron]] [[Herman Schubart]], [[generalkonsul]] i [[Livorno]], skænkedesskænkede til [[Statens Museum for Kunst|Den Kongelige Malerisamling]]. Med disse to billeder, som havde henrykket fru Frederikke[[Friederike Brun]] og hendes kreds, kom hanLund til at indtage den ejendommelige plads som "Idealismens Maler" i modsætning til [[Christoffer Wilhelm Eckersberg|Eckersbergs]] [[realisme (kunst)|realisme]]. De to kunstnernavne betegnede i en lang årrække to skarpt adskilte partier, medens de som kunstnerkredsen udvidedes, næsten havehar mere, der er fælles end forskelligt.
== Professor ved Modelskolen ==
Lund vendte hjem og blev [[1812]] [[Agré|agreeret]] og [[1814]] medlem af Akademiet på ''Habor og Signe''. Dette billede stod i anordningen tilbage for det store galleribillede, men savnede ikke en vis harmoni og en "idealistisk" skønhedsfølelse, som tiltalte hans velynderes kreds.[[P.O. Brøndsted]], der i udlandet havde set så megen kunst, skrev en begejstret lovprisning af billedet. Akademiet ville dog ikke anbefale ham til at blive kongelig historiemaler og det ledige [[professor]]at efter [[Nicolai Abildgaard|Abildgaards]] død , men ville vente med afgørelsen, til Eckersberg og [[Christian Gottlieb Kratzenstein Stub|Kratzenstein Stub]] kom hjem. Den sidstnævnte døde allerede [[1816]], Lund rejste krænket til Rom igen og kom først [[1819]] tilbage i følge med Thorvaldsen. I [[1818]] blev både Eckersberg og Lund professor, Lund ved Modelskolen. Blandt hans nærmeste elever var historiemalere som [[Ditlev Blunck]], men særlig stor betydning fik han for den efterfølgende generation af [[landskabsmaler]]e som [[J.Th. Lundbye]], [[Dankvart Dreyer]] og [[P.C. Skovgaard]].
Han ægtedegiftede derpåsig [[24. december]] [[1820]] med Augusta Lorentz (1797 – 18711797–1871), datter af Johan Henrik Lorentz og Frederikke Vilhelmine, født Lintrup. Lund vandrede nu sin embedsbane side om side med Eckersberg. Men alt som sansen for Eckersbergs kunst voksede, blegnede Lunds stjerne, ligesom alderen blegede hans farver, men han stod dog så længe som mærkesmand og har ved sin trofaste flid og sit hjælpsomme hjerte haft så megen indflydelse på udviklingen af mange kunstneres liv og virksomhed, at han ikke fortjener at skydes ganske til side.
== Værker ==
|