Charles-Louis de Secondat Montesquieu: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
→‎Klimalæren: Ændrede ordet ophavsmad til ophavsmand
Linje 50:
=== Klimalæren ===
 
Ved sin bedømmelse af styrelsesformens egnethed opstillede han folkenes ulige [[levevilkår]], deres [[geografi]]ske og [[økonomi]]ske forhold, deres størrelse, skikke, [[religion]], [[historie]] og så videre, og det var netop denne relativitet, som han anså kom til udtryk i ''Lovenes Ånd'', om end relativismen ikke var fuldstændig, og med hensyn til magtdelingen er han tvært imod [[normativ]]. Hans analyse af klimavilkårene, fremlagt i bog XIV, er senere blevet kendt som klimalæren, en teori, som han ikke var ene ophavsmadophavsmand til, men som han videreudviklede og spredte.
 
Under denne hører Montesquieus opfattelse af typekarakterer hos verdens folk, hvilke han mente var opståede og korresponderede med det [[klima]], som folkene stammede fra. Mennesker i varme lande, mente han, var styrede af deres [[lyst]]er og [[antipati]]er, var ærekære og dovne samt krævede lov og orden i højere grad end folk i nord. Mennesker i nord var kraftigere, mere fremturende eller djærve, højmodige men tilgivende samt uvillige til at nyde og skabe skønhed, i nord nød man uden nøjeregning på det, som blev tilbudt. Mennesker i nord havde ikke lige så udviklede love og dømte efter hvad, øjet så. Europæere, som bosatte sig i [[Indien]], ville med tiden miste deres europæiske træk, alt på grund af klimaet.