Flamingoer: Forskelle mellem versioner

'''Flamingoer''' (''Phoenicopteridae'') er en familie af fugle. De er nært beslægtet med [[storke]]ne og lever fortrinsvis i [[tropisk]]e og [[subtropisk]]e egne af verden. En undtagelse er dog det australske kontinent. De europæiske flamingoer lever hovedsageligthovedsagelig i Sydfrankrig, på den [[Iberiske Halvø]] og ved [[Donau|Donauflodens]] [[Floddelta|delta]].

Flamingoens næb er helt specielt, da det fungerer som et filter. Det filterer vandet eller mudderet fra føden, som hovedsageligthovedsagelig består af alger, krebsdyr og vandlevende invertabrater (hvirvelløse dyr). Det ses også ofte, at flamingoen stepper rundt når den æder, for at sætte bevægelse i vandet, da dette vil fremme dens fangst.

I parrings-sæsonen vil man kunne se en flamingoflok danse rundt. Dette er deres parringsdans, som sikrer at alle individer i flokken er klar til at lægge æg på samme tid. Da flokke kan indeholde op til én million individer, vil denne dans sikre at alle individer ved, at tiden er kommet til at formere sig. Flamingoer ligger på [[fuglerede|rede]] i de store flokke i lavvandede søområder og i saltsumpe, eksempelvis i de afrikanske [[chott]]s. Her bygger de tueformede platforme af mudder og dynd, hvorpå de kan bygge en rede. Temperaturen på toppen af den op til 20 centimeter høje mudder rede er lavere end det mudrede område omkring reden.

Når ungen klækker, fodres den af begge forældre med mælk fra deres kro. Dette mælk er rødt. Allerede en lille uge efter klækning, vil unge begynde at forlade reden.

Man har fundet 40 millioner år gamle forsiler, som ligner en tidlig form af den moderne flamingo. Flamingoen er derfor en af de ældste fuglefuglearter.