|
[http://fredensborg.dn.dk/departments-media/9511/fredensborg_hoeslaetlaug_folder.pdf '''Høslæt''' eller '''høslet''' er en gammel driftsform. På engene – mest på fugtig bund, men også på mere tør bund – blev vegetationen slået med le en gang om året. Formålet var at skaffe vinterfoder til husdyrene. Det afslåede materiale blev tørret og bragt hjem til gården.] Driftsformen har været en del af den traditionelle landbrugsdrift på enge, især på de mere højtliggende dele af strandengene, der ikke oversvømmes af saltvand.
I dag handlerbruges høslæt først og fremmest omtil [[naturpleje]] påaf enge,. da detDet fremmer forskellige græsningsfølsomme blomsterarter og sikrer ynglepladser for engfuglearter. Høslæt er ligeledes en egnet plejemetode på [[eutrofiering]]erede enge, hvor der er behov for at reducere næringsstofniveauet.<ref name="ns1">[http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/National_naturbeskyttelse/Paragraf3/Naturpleje/Strandenge/Strandengepleje/Hoeslet.htm Naturstyrelsens hjemmeside] Artikel på Naturstyrelsens hjemmeside. Hentet 13-10-2012.</ref><ref name="ns2">[http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/National_naturbeskyttelse/Paragraf3/Naturpleje/Ferske_enge/Ferske_pleje/Hoeslet.htm Naturstyrelsens hjemmeside] Artikel på Naturstyrelsens hjemmeside. Hentet 13-10-2012.</ref>
Siden 1999 er der rundt om i landet startet en række høslætlaug, der er en samling af mennesker, der mødes for at lave frivillig naturpleje med le. Efter svensk forbillede startede i 1999 Danmarks nok ældste høsletlaug ''Strøgårdsvang Høslætlaug'' i 1999. Lauget har siden dannet skole for en række lignende laug, og er også inspirationskilde til [[Danmarks Naturfredningsforening]]s initiativ for at fremme høslætlaug i [[Danmark]], da traditionen var ved at uddø.<ref>http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=4841 Artikel på Danmarks Naturfredningsforenings hjemmeside. Hentet 13-10-2012.</ref>Høslæt må finde sted i perioden 1. juli til 20. april.<ref name="ns1" /><ref name="ns2" />
'''Fordele ved høslæt'''<ref name=ns1 /><ref name=ns2 />
* erEr særligt egnet til af små englokaliteter, skovenge og andre små enge, der er potentielt gode insektlokaliteter.
* giverGiver mindre forstyrrelse end græsning.
* kanKan supplere en mangelfuld græsning og kan nedbringe [[parasit]]belastningen på græsgange.
* kanKan fremme lyskrævende, men græsningsfølsomme arter.
* fjernerFjerner 10 gange så mange næringsstoffer som græsning.
* kanKan hæmme spredning af [[invasive arter]].
* hindrerHindrer indvækst af vedplanter.
* fjernerFjerner [[næringsstof (plantenæring)|næringsstof]]fer og kan relativt hurtigt genskabe et naturlig lav næringsstofniveau.
* hæmmerHæmmer grove vækster, og særlige problemarter mv.
* hindrerHindrer tilgroning.
'''Ulemper ved høslæt'''<ref name=ns1 /><ref name=ns2 />
* maskinelMaskinelt høslæt skaber en mere ensartet og græsdomineret plantevækst og en mere jævn jordbundsflade end græsning.
* arbejdskrævendeArbejdskrævende og relativrelativt dyr.
* [[nedbørNedbør]]sfølsom.
* giverGiver ved sent høslæt, en dårlig kvalitet hø, der kan være svær at afsætte.
* manglendeManglende afsætningsmuligheder for høet.
* ødelæggerØdelægger [[engmyre]]ns [[tue]]systemer og udjævner i det hele taget terrænet.
* efterladerEfterlader [[bræmme]]r af høj vegetation omkring [[lavning|lavninger]] og andre steder, hvor slåmaskinen ikke kan køre.
* kanKan forårsage komprimering og/eller opkøring på blød bund. Dette kan dog undgås ved manuel høst, i stedet for atbrug brugeaf maskiner.
== Eksterne henvisninger ==
Se oversigt over høsletlaug i Danmark; [http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=8136 Danmarks Naturfredningforening]
| 