RNA: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
ingenting
Linje 1:
[[Fil:RF00182.jpg|thumb|150px|Eksempel på en RNA-streng. Her en del af RNA'et i [[Coronavirus]], der fungerer som signalsegment.]]'''RNA''' er en forkortelse for ribonukleinsyre (engelsk: ''RiboNucleic Acid''). RNA består, ligesom [[DNA]] (''deoxyribonukleinsyre''), af kæder af [[nukleotid]]er og har forskellige funktioner i [[celle (biologi)|cellen]]. [[tRNA]] (''transfer RNA'' eller ''adaptor RNA'') bruges til at transportere [[aminosyre]]r hen til [[ribosom]]erne under den naturlige [[proteinsyntese]], mens [[mRNA]] (''messenger RNA'') er et midlertidigt budbringermolekyle, der bringer en génsekvens lagret i [[DNA]] ud til cellens cytoplasma, hvor sekvensen oversættes til protein. Ribosomerne er selv opbygget delvist af RNA, det såkaldte [[rRNA]], eller ''ribosomalt RNA''.
 
De fleste organismers arvemateriale er baseret på DNA, men visse [[virus (biologi)|virus]] bruger RNA i stedet. I denne type virus kan RNA i nogle tilfælde oversættes til DNA som en del af virussens livscyklus, ved brug af et enzym kaldet [[revers transkriptase]].
 
RNA er kemisk opbygget stort set som [[DNA]]. Dog er RNA som oftest enkeltstrenget og indeholder [[uracil]] i stedet for [[thymin]]. Desuden er sukkergruppen i RNA en ribose (dvs. at den har en hydroxylgruppe på både 2' og 3' positionen), hvor den i DNA er en 2'-deoxyribose (dvs. at den kun har en hydroxylgruppe på 3' positionen). Denne forskel er vigtig, da den ekstra hydroxylgruppe i RNA kan reagere; den ekstra hydroxylgruppe kan f.eks. bruges til at lave et forgrenet RNA-molekyle, som det sker i splejsning.