Versionen fra 3. apr. 2017, 21:44 redigér CommonsDelinker (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede, Udvidede bekræftede brugere 26.039 edits Fjerner filen Slavere.JPG, som er blevet slettet fra Commons af Jcb med begrundelsen: Missing source as of 24 March 2017 - Using VisualFileChange. ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 30. jan. 2018, 17:03 redigér fjern redigering SorenRK (diskussion \| bidrag) Patruljanter 40.178 edits m SVG-kort + smårettelser Gå til næste forskel →
Linje 1: {{harflertydig2\|Slave (flertydig)}} [[Fil:Slavic europe.~~png~~svg\|thumb\|{{legend\|#7cdc87\|Vestslaviske lande}} {{legend\|#008000\|Østslaviske lande}} {{legend\|#004040\|Sydslaviske lande}}]] De '''Slaviske folkeslag''' er en fælles betegnelse for de [[folkeslag]]e, der taler [[slaviske sprog]]. Sammen med de [[germanerne]], [[italiske sprog\|italerne]], [[kelterne]] og [[grækerne]] udgør slaverne en af hovedgrupperne blandt de [[Indoeuropæiske sprog\|indoeuropæiske folkeslag]] i [[Europa]]. Der er ikke helt klarhed over slavernes oprindelse, idet slaverne først udvikler et eget skriftsprog i [[800-tallet]]. [[Jordanes]] nævner i ''[[Getica]]'' tre stammer med samme ophav: [[~~Vender\|venderne~~vender]]ne, [[~~Anter\|anterne~~anter]]ne og slaverne. Venderne skulle have bosat sig ved [[Wisła]], slaverne mellem Wisła og [[Donau]] og anterne mellem [[Dnestr]] og [[Don]]. Også [[Plinius den Ældre]], [[Tacitus]] og [[Ptolemæus]] nævner i det [[1. århundrede]] et folk, som er bosat øst for Wisła, og som adskiller sig fra de [[germaner\|germanske]] [[vandaler]], der ligeledes var bosat i området. Navnet "slaverne" (Sklavenoi) optræder første gang i [[Byzantinske Rige\|byzantiske]] kilder i det [[500-tallet]]. Under kejser [[Justinian 1.]] (527-565) dukker slaver og anter op hos ~~byzantiske~~byzantinske skribenter. De beretter om talrige slavere og antere, der har bosat sig i det Byzantinske Rige kommende fra [[Karpaterne]], nedre Donau og fra [[Sortehavet]]. [[Prokopios]] skrev, at anterne og slaverne lignede hinanden med samme skikke og samme sprog. I [[1800-tallet\|18]] og [[1900-tallet]] har flere ud fra en [[nationalisme\|nationalistisk]] tankegang forsøgt at udpege en oprindelig hjemstavn for det slaviske folk. De østromerske kilder nævner det slaviske folk som en historisk gruppe, men det er ikke klart, hvorvidt denne gruppe er bredt sammensat af flere tidligere befolkningsgrupper, eller reelt er ét folkeslag med samme udgangspunkt. Linje 23: Omkring det [[6. århundrede]] begynder vestslaverne at brede sig fra det [[Pannonien\|pannoniske]] område til det nuværende Østrig (med undtagelse af [[Vorarlberg]] og det vestlige [[Tyrol]], der bosattes af [[alemanner]]e). Fra omkring år 600 og i løbet af det 600-tallet strækker det slaviske bosættelsesområde sig til [[Elben]] og [[Saale]], og videre sydligt til [[Main]]s flodområder (til [[Ochsenfurt]]) og [[Naab]]. Af det nuværende [[Polen]] var kun det yderste nordvestlige område ikke slavisk bosat. Østslaverne breder sig på samme tid mod nord til det [[finsk-ugrisk]]e og [[~~baltikum~~Baltikum\|baltiske]] område. Omkring slutningen af [[800-tallet]] opstod det første østslaviske rige, [[Kijevriget]], i det nuværende [[Ukraine]], [[Hviderusland]] og Vestrusland under indflydelse af [[vikingerne]]. I [[senmiddelalder]]en deler østslaverne sig i [[hviderussere]], ukrainere og [[russere]]. Sidstnævnte breder sig i det sene [[16. århundrede]] fra Moskva til [[Stillehavet]]. Sydslaverne rykkede i [[500-tallet]] over nedre Donau mod [[Thrakien]], [[Makedonien (område)\|Makedonien]] og til [[Peloponnes]]. I [[600-tallet]] skete den største bosætning af slavere på [[Balkanhalvøen\|Balkan]], men de levnede fortsat plads til den oprindelige befolkning.

Slaviske folkeslag: Forskelle mellem versioner